Kan det dedikerede fællesskab af beboere fra Lundtoftegade helbrede deres boligområde med kunst og kreativitet og undgå ghettopakkens brutale konsekvenser? De knap 1500 københavnere, der bor i Lundtoftegade på Nørrebro, er i fare for at ryge på den såkaldt “hårde ghettoliste”. Og hvad gør man så, når man har prøvet alt? Man kalder den spirituelle dimension til undsætning! Det kollektive performance-projekt ‘Helbredelsen’ skal uddrive de onde kræfter, før det er for sent og inden 60% af beboerne risikerer at blive tvangsflyttet. Med bidrag fra unge og gamle – og med en dybt dedikeret beboerformand som ankermand – går fællesskabet i kreativ aktion. Men vil helbredelsen faktisk lykkes?
Prof. Morten Nielsen fra Nationalmuseet, Marie Jensen Ph.d., Kunstforeningen Gl. Strand og en beboer i Lundtoftegade deltager i debatten efter filmvisningen.
Natalia Ciepiel, Hannah Elbke, 2021 / dansk m. eng. tekst / 40 min. + 40 min. debat
Arrangementet er gratis, tilmelding nødvendig.