Stedsspecifik kunst giver os et nyt blik på vores omgivelser. Men hvordan influeres kunsten af koncepter som tid og sted? Og hvordan påvirker det den kuratoriske praksis når udstillingsrummet rykkes ud af museet?
Den litauiske kurator Raimundas Malašauskas, et af de helt store navne på den internationale kunstscene, fortæller om sine kuratoriske eksperimenter. Kunsthal Charlottenborgs kurator Henriette Bretton Meyer og kurator Charlotte Sprogøe, der kuraterede kunsthallens off-site sommerudstilling ‘Copenhagen’ fortæller om deres kuratoriske blik på, hvordan kunsten i dag spiller sammen med de steder den indtager, og den samtid den er en del af.
Arrangementet er tilknyttet forskningsprojektet Site-Uncertain på Det Kongelige Danske Kunstakademi, der ser på samspillet mellem kunstnerisk og kuratorisk tilgang til stedsspecifik kunst i dag.