Munkeruphus inviterer i samarbejde med MYRKR på en musikalsk og sanselig rumrejse, hvor vi taler om sted og fænomenologi i astronomisk skala! Kosmonauterne Stella og Urania tager os med på en rejse ud i himmelrummet og natten, imens de fortæller om, hvordan stjernerne altid følger os alle steder. Vi mærker, hvordan grundstofferne i vores krop består af stjernestøv fra supernovaer, og stjernerne besynges i en collage af kunstarter fra hele verden. Stjernevandring er en udendørs vandreforestilling skabt af performancefællesskabet MYRKR, der arbejder i et spændingsfelt mellem kunst, videnskab, magi og personlige fortællinger og består af radiodokumentarist og lydkunstner Sara Troense og performancekunstner og iscenesætter Alaya Riefensthal.
Tid: 19.00-20.10 og 21.00-22.10
Desuden d. 16. okt kl 19 og 21.
Tilmeld dig ved at sende en mail til ka@munkeruphus.dk