Sundhed og arkitektur

The Banality of Grief

Steders betydning for sorgbearbejdning – filmvisning, debat og et glas i Asta Bar

“Intet er. Alting er ved at blive til. Selv det liv, som allerede er levet. Efter kvinden i mit liv døde prøvede jeg at genstarte hverdagene ved at kaste mig ud i en ny film, men når jeg så gennem kameraets søger, følte jeg, at de motiver, jeg stillede skarpt på, skjulte det, som jeg gerne ville se. Alt i den lille amerikanske by mindede mig om fraværet af dig. Sådan opstod dette lille kærlighedsbrev på film.” Jon Bang Carlsen, 1/3 2021.


Danske Landskabsarkitekter inviterer til visning af ‘The Banality of Grief’ og debat om steders betydning for sorgbearbejdning. Filminstruktør Jon Bang Carlsen, landskabsarkitekt Marianne Levinsen og sognepræst Le Klint vil samtale om steders betydning for dannelsen af minder og landskabsarkitekturen som ramme for bearbejdning af sorg.

Jon Bang Carlsen, 2021 / dansk / 70 min + debat 30 min.

Arrangementet er organiseret af Danske Landskabsarkitekter, hvis medlemmer kan købe billet til 65 kroner i stedet for normalpris 95 kroner.

Mere fra samlingen

Sundhed og arkitektur

Se alle