Vandkunsten: Mangfoldighed og kærlighed

Besøg Vandkunsten i maskinrummet og lev dig ind i arkitekternes arbejde, når de forelsker sig i det, som er: i de store sociale boligområder, både elskede og udskældte.

Fra sociale genbrugsstrategier til vigtige lektioner i bevaring. Danmarks store almene boligområder blev opført i 1960erne og 70erne og har nu politisk bevågenhed og behov for omfattende renoveringer. Områderne er på samme tid udskældte og slidte, men rummer også kultur, fællesskaber og masser af rumlige og landskabelige kvaliteter, som får et løft med helhedsrenoveringer. Tegnestuen Vandkunsten er en af landets mest anerkendte boligtegnestuer, der startede i modstand mod ’burhønsbyggeriet’ i 1970erne. I dag arbejder tegnestuen med renovering og transformation af nogle af de selvsamme boligområder, som nu får mere identitet og stærkere sociale rum. Nu, som vi står midt i en klimakrise, hvad kan erfaringerne med omsorgsfuld renovering så lære os i den cirkulære omstilling, hvor vi skal forvalte en tredobbelt bundlinje i form af kultur, kroner og CO2?

Mere fra samlingen

Se alle