Arkitekturens rolle i samfundet

Kunsten at skabe by fordrer (byplan)arkitektens faglighed, som er den særlige spændvidde at have forståelse for alt fra regionale sammenhænge til lokale forhold

Kunsten at skabe by fordrer (byplan)arkitektens faglighed, som er den særlige spændvidde at have forståelse for alt fra regionale sammenhænge til lokale forhold

Arkitekturens rolle i samfundet

Som faggruppe har vi et særligt ansvar over for almenvellet, både ift. individets frihed og hensynet til kollektivet – det er ikke et enten eller, det er et både og!

(Byplan)arkitekten passer på den særlige nordiske velfærdstradition – vi medierer markedskræfter kontra slutbruger, hvilket vi kan, fordi vi er fri af økonomiske bånd.

I udviklingen af den kvalitetsrige by er der brug for det arkitektoniske såvel som det samfundsmæssige overblik – i modsætning til fx en bygningsarkitekts smalle værkopfattelse eller en landskabsarkitekts utrættelige kamp for gadetræet.

Det er (byplan)arkitektens præmis at agere i en markedsdrevet og politisk virkelighed og samtidig varetage hensyn til borgernes rettigheder og de gode bebyggelser, der sikrer fremtidens rammer for det gode liv.

I dette krydsfelt mestrer den gode (byplan)arkitekt:

• tæft for den politiske virkelighed og idealisme såvel markedets kynisme
• kunsten at agere som mediator og facilitator i byens udvikling
• at anerkende og orkestrere samspillet mellem branchens mange kompetencer og perspektiver
• friheden og ansvaret til at arbejde for langsigtede løsninger med fokus på synergi og merværdi
• at tænke i fremtidsperspektiver og indarbejde robusthed over for morgendagens forandringer
• at tage ansvar for bybygning der fastholder, fremmer og udbygger det inkluderende
velfærdssamfund
• at tilgodese balancen mellem individets ret til udfoldelse kontra plads og medtænkning af
fællesskabets behov
• at være fællesskabets talerør og sikre mødet med ’den anden’ og udveksling af livsverdener
• at varetage det enkelte individs behov og ret til et sundt liv, i en sund bolig, i et
sundhedsfremmende bymiljø
• at sikre bysamfund, der omfavner alle mennesker uanset køn, race, økonomisk formåen og politisk
status
• at sammentænke byers og bebyggelsers forskellige brugere, behov og funktioner og derigennem
udvikle mangfoldige bymiljøer
• helhedssynet på det byggede, i alle dets skalaer: det regionale (XL) – byen (L) – bebyggelsen (M) – bygningen (S) – rummet (XS)
• at se og forstå den tredimensionelle by
• at se og forstå et sted – dets oprindelse, potentialer og udfordringer
• at arbejde med byens materialer og rummenes sanselighed

Det er komplekst at udvikle byen, og arkitekturen skal derfor bruges aktivt til at sikre kvalitet. Arkitektur skal bruges aktivt til at udvikle byer og landskaber. Arkitekturen skal være med til at præge fremtidens by og sikre en bæredygtig brug af ressourcerne. Vi skal (som arkitekter) sørge for, at der bliver taget vare på menneskets sundhed, på klimaet og demokratiet. Arkitekturen kan formes på utallige måder og skabe værdifulde samfund, hvis den anvendes i sammenhæng med andre virkemidler og fagområder som det åbningsbillede, der skabes i dialogen mellem arkitekten, borgeren og bygherren.

Arkitekturen er alt det fysiske, vi omgiver os med, og må derfor aldrig opfattes alene som enkeltstående bygninger. Vi er nødt til at arbejde med konteksten og tænke ud over egen interesse. Arkitektur handler ikke om at udkonkurrere hinanden men derimod om at spille sammen. Kun herved kan vi sikre en smuk, velfungerende og mangfoldig by!

Se mere her

Andre posts tagget med