Stedsans er en måde at betragte og mærke verden på - og ikke kun i fysisk forstand. Når vi forstår vores omgivelser som steder, åbner det op for en sanselig, social og tidslig dimension, der tillader os at undersøge vores oplevelse af arkitekturen gennem det menneskelige blik. Med andre ord dækker temaet Stedsans over en fænomenologisk tilgang til arkitektur og planlægning, som har til formål at søge forbindelser.

Steder påvirker os følelsesmæssigt: de er med til at diktere vores færden, og samtidig er vi selv med til at definere dem gennem vores adfærd. Steder er uløseligt forbundet med vores kulturer, fællesskaber, erindringer, normer, intentioner og idéer.

I 2022 vil festivalen undersøge, hvordan arkitektur og byplanlægning er med til at skabe steder. Vi vil undersøge, hvordan vi kan bygge og planlægge med sans for stedet og dets iboende kvaliteter; dets fortællinger, udfordringer og potentialer; og hvordan vi kan gøre det med et blik for individets forskellige virkeligheder og behov, hvad end vi taler om mennesket eller andre arter, vi deler planeten med.

steder bliver til, i takt med at vi læser dem, bruger dem, relaterer os til dem

Hvad gør et sted sjælfuldt, indbydende og hjemligt, og hvad kan omvendt gøre det tomt, utrygt og fjendtligt? Hvad skaber kvalitet for den enkelte og for fællesskabet, og hvordan opnår man det gennem formgivning, politik, kultur og debat? Hvordan kan vi skabe tilhørsforhold og atmosfærer, hvor individet føler sig både set og repræsenteret? Og hvordan kan vi som samfund håndtere samfundsmæssige udfordringer ved at skabe bæredygtige og meningsfulde rammer for hverdagen?

Via disse spørgsmål ønsker vi at bygge fundamentet for en bredere forståelse for de rumlige, sociale, kulturelle, politiske og klimaetiske sammenhænge, som præger oplevelsen af byen og arkitekturen gennem samarbejder på tværs af faglige discipliner, aktører, institutioner og organisationer og i fællesskab med borgere, beslutningstagere og fagfolk.

I tillæg hertil har Arkitektforeningen i 2022 valgt at lægge sig op af samme tematik i sine aktiviteter med kulturinstitutioner og kommuner i hele Danmark, så vi i fællesskab kan undersøge fænomenet ‘stedsans’ og brede samtalen ud på et nationalt plan.

Om arkitektur og sted

Med årets tema 'Stedsans' ønsker vi at undersøge den overgang, hvor det fysiske rum bliver til 'sted', og det byggede bliver til mere end ren konstruktion.

Den franske filosof Henry Lefebvre har defineret steder som "fysiske rum, som mennesker naturliggør gennem mønstre, adfærd og kommunikation" 1. At skabe rum er altså ikke lig med at skabe et sted: steder bliver til i takt med, at vi læser dem, benytter dem, relaterer os til dem: steder er således fænomenologisk oplevede og kulturelt betingede 2 – vi lever dem, og vi har levet dem hver eneste dag.

Hvad der skaber et sted, afhænger af utallige forhold, materielle såvel som immaterielle: Fra murstenens æstetiske virkninger til de individuelle og kollektive erindringer, der indlejres i byens mure over tid. Fra følelser af hjem i boligen og bykvarteret til de ideologiske diskurser, der påvirker lokalsamfundet, nationen og planeten.

Ved at udveksle meninger og synspunkter med udgangspunkt i, hvordan vores omgivelser opleves, kan vi nærme os en forståelse af stedets mange lag: Hvorfor er nogle steder imødekommende og andre ekskluderende? Og hvem gælder disse erfaringer for? Hvorfor lykkes nogle byområder, mens andre fejler – og hvordan måler vi i det hele taget succes og fiasko i dag? Hvordan tildeler vi værdi til et sted, og hvordan påvirker værdisætningen arkitekturen og udviklingen af ​​vores bykvarterer og landdistrikter?

Steder er per definition dynamiske. De er i konstant forandring og er derfor genstand for evig tolkning. Men de fortæller os også ustandseligt og unægteligt noget om livet. Og hvis vi sætter denne information fra vores stedsans i forbindelse med strømninger på et samfundsmæssigt plan, begynder vi at kunne forstå det komplekse forhold mellem livets strukturer og deres konkrete stedslige manifestationer.

‍

^{1 Campbell, Courtney J. “Space, Place and Scale: Human Geography and Spatial History” in Past and Present, Past & Present, vol. 239, no.1, 2018, pp. e23–e45.}

^{2 Low, Setha M. Spatializing Culture: The Ethnography of Space and Place, Routledge, 2017.}