Kom med på en guidet tur omkring Slotsholmen, og oplev byens historie, kunst og arkitektur fra kongemagt til kultur og demokrati. På turen flettes fortællingen om området sammen på en ny og overraskende måde af Københavns Museums passionerede historiker Trine Halle – måske du kender hende fra DR2’s ”Historiequizzen”? Turen begynder ved Marmorbroen. Herfra guides du rundt i kvarterets historiske rammer. Undervejs oplever du arkitektoniske perler og klassiske kultur- og dannelsesinstitutioner som Den Sorte Diamant, Thorvaldsens Museum og Folketinget. Vi gør også stop ved grønne oaser og blå rum, hvor fortællinger om Københavns handelsliv, havfruer og monumenter foldes ud. Turen slutter ved Dantes Plads, hvor vi ser på fremtidens København.