Hør de spændende fortællinger om bygningen, der i dag huser Københavns Museum. Det blev i 1893-94 opført som overformynderi – et sted, hvor staten administrerede umyndige kvinder og børns formuer.
Arkitekten H.J. Holm var stærk inspireret af italiensk renæssance. I slutningen af 1800-tallet var dette dog ikke nok for en moderne arkitekt, og Holm tilføjede referencer til århundredeskiftets moderne stil og ikke mindst tidens helt hotte ”jugendstil” viser flere steder sit ansigt. Endelig bærer bygningen præg af Holms høje kvalitetskrav til materialer og håndværk ligesom han personlige, praktiske tilgang til husets funktioner. Her er således farverigt dekorerede lofter, glasmalerier, snørklede gelændere og centralvarmeanlæg.