Københavns Museum har siden 2020 haft til huse i en arkitektonisk perle i Stormgade 18. Huset blev i 1893-94 opført som overformynderi – et sted, hvor staten administrerede umyndige kvinder og børns formuer.
Arkitekten H.J. Holm var stærk inspireret af italiensk renæssance, da han tegnede huset, der fremstår med farverigt dekorerede lofter, glasmalerier, snørklede gelændere og en helt særlig opmærksomhed på kvalitet og detaljer.
I denne weekend åbner museet dørene og giver gratis adgang til alle arkitektur- og historieinteresserende. Tilmeld dig en omvisning v. inspektør Thomas Roland og kom rundt i alle kroge af det historiefyldte hus. 2 forskellige aktivitetsark inviterer børn og barnlige sjæle til at gå på opdagelse i det smukke hus.