Rome wasn’t built in a day. Not even in ten years. But Copenhagen’s new neighborhoods often are.

Blowing up planetary boundaries and local economies, we’re throwing up new cityscapes at record speed. As a result, our cities become flat. They often feel more like a backdrop than an organism—something that can adapt to the organisms living in it.

We dedicate an evening to examples and discussions on what we might gain by building cities slowly — and how we might actually do it. Slow down this Friday, in thoughtful company.

Speakers TBA.

ㅤ

DA:

Rom blev ikke bygget på én dag. Ikke engang på ti år.
Men Københavns nye bykvarterer bliver det ofte.

Med sprængte planetære grænser og lokale økonomier kaster vi nye bylandskaber op i rekordfart. Resultatet er, at vores byer bliver flade. De føles ofte mere som en kulisse end som en organisme – noget, der kan tilpasse sig de organismer, der bor i den.

Vi dedikerer en aften til eksempler og samtaler om, hvad vi kunne vinde ved at bygge byer langsomt — og hvordan vi rent faktisk kan gøre det.
Sæt tempoet ned denne fredag i eftertænksomt selskab.

Oplægsholdere offentliggøres senere.