Byggede fællesskaber i kulturhistorien
Nationalmuseet inviterer til en engagerende debat om byggede fællesskaber: Hvordan har vi gennem kulturhistorien skabt fysiske rammer for vores sociale fællesskaber, og hvordan kan vi bruge denne viden som afsæt for at udvikle modeller for robust bæredygtig byudvikling?
Hvordan ser et fællesskab ud i arkitektur og byplanlægning? Hvordan bygger man helt konkret et fællesskab? Det spørgsmål er blevet besvaret på mange forskellige måder, afhængig af tid og sted. Inden for en bred kulturhistorisk ramme præsenterer vi med seminaret ‘Byggede Fællesskaber’ en række historiske løsningsmodeller på det byggede fællesskab og drøfter, hvordan begrebet “fællesskab” er blevet forstået og omsat til byggede miljøer i hver enkelt tilfælde. Hvad var målet, hvem formulerede målet, og hvad var resultatet?
Vi indleder seminaret med seks præsentationer af museets forskere, der vil bringe deres alsidige viden om byggeri, arkitektur og byplanlægning i spil i forhold til seminaret overordnede tema. Derefter har vi en paneldebat med indbudte praktikere og eksperter, der nuancerer debatten ved at diskutere, hvordan vi kan bruge kulturhistorien som afsæt for at udvikle modeller for fremtidens bæredygtige byggerier.
PROGRAM
Professor Morten Nielsen: Velkommen
DEL 1: KULTURHISTORIEN SOM INSPIRATION FOR NUTIDEN
13.35-13.55 Seniorforsker Martin Appelt: Hvor jeg hænger min hat – mobilitet, egalitære og byggede fællesskaber
I de allernordligste dele af Arktis levede indtil for mere end 700 år siden en gruppe mennesker, der efter alt at dømme aldrig havde tænkt over ejendomsret, i særdeleshed ikke til jord. Kernen i deres livsstil var mobilitet, hvor hjem og kosmologi kontinuerligt manifesteredes og re-manifesteredes i bestemte arkitektoniske konstruktioner. Det primære formål synes at have været at understrege samhørighed og et egalitært ideal, understøttet af en social bundet deleøkonomi.
13.55-14.15 Seniorforsker Anne Pedersen: Vikingetidens ringborge – arkitektur med et budskab
Vikingetidens cirkelrunde borge blev opført i anden halvdel af 900-tallet. Ringborgene giver indtryk af en ambitiøs kongemagt (kong Harald Blåtand), der aktivt forstod at udnytte det klassiske nordiske formsprog. I kraft af ringborgenes særegne karakter var de et vigtigt led i etableringen af en fælles referenceramme for visualiseringen af en ny kongemagt. Formatet var overvældende, og den runde borgvold skabte en klar grænse mellem ude- og inderum, dermed også mellem de mennesker, der befandt sig udenfor eller indenfor.
14.15-14.35 Seniorforsker Ulla Kjær: Nyboder og Frederiksstaden
I København findes to eksempler på bevidst byggede fællesskaber i international særklasse: Søetatens boligkvarter Nyboder, påbegyndt 1631, som skulle holde på de gode søfolk i den dansk-norske flåde, og idealbyen Frederiksstaden fra 1749 og frem, der skulle stå som en model af det perfekte samfund under Frederik V. I begge tilfælde måtte de oprindelige planer om pragtkirker opgives, men selve bydelene blev både bygget, brugt og bevaret. De vil blive præsenteret med speciel vægt på de tanker, der lå bag deres tilblivelse, også i arkitektonisk henseende.
14.35-14.45 Pause
14.45-15.05 Seniorforsker Lykke L. Pedersen: Fællesskaber mellem omsorg og kontrol
Efter koleraens hærgen i de københavnske fattigkvarterer i 1853 blev sammenhængen mellem dårlige boligforhold og sygdom tydelig. En kreds af filantropiske læger tog initiativ til at oprette sunde og billige mønsterboliger uden for voldene for de ubemidlede klasser: Lægeforeningens Boliger. Et storstilet hygiejnisk og politisk eksperiment tog sin begyndelse i form af en række dannelsesprojekter, hvor nye fællesskaber og omsorgen for de fattige blev ledsaget af overvågning og kontrol.
15.05-15.25 Konservator Johanne Bornemann Mogensen og seniorforsker Vibeke Andersson Møller: Øbrohus – omsorg i form og farver
Fællesanlæg og fællesskab var vigtige temaer i dansk boligbyggeri efter 2. verdenskrig, og ambitionerne bag de kollektive foranstaltninger voksede op igennem 1950’erne og 1960’erne. Kollektivhuset Øbrohus blev tegnet for AKB af arkitekten Svenn Eske Kristensen i 1958-1960 til Københavns mange enlige, især unge og pensionister. Nye farveundersøgelser har afdækket, at arkitekten lod husets farveskema understøtte kollektivtanken, men også at beboerne senere hen protesterede mod den koloristiske styring.
15.25-15.45 Professor Morten Nielsen: Fællesskaber og fællessteder i almene boligområder
Almene boligområder bliver aktuelt mødt med nye udfordringer og forventninger om at kunne opretholde og styrke social og miljømæssig bæredygtighed. Velfærdsopgaver, der før blev forvaltet af staten, skal i stigende grad varetages decentralt af lokale fællesskaber, borgere og praktikere. Spørgsmålet er imidlertid om de nødvendige resurser findes i blandede boligområder? Og hvordan de bliver aktiveret? En første udfordring er at afdække hvilke fællesskaber og fællessteder, som de almene boligområder rummer.
15.45-16.00 Pause
16.00-17.00 DEL 2: PANELDEBAT – KAN KULTURHISTORIEN BRUGES?
Hvordan bygger man helt konkret et fællesskab?
Hvordan omsættes omsorg til fysisk form i byggede fællesskaber?
Hvilke ligheder og forskelle kan der identificeres imellem de historiske eksempler og de samfundsmæssige udfordringer, som vi står med i dag?
Paneldeltagere:
Camilla van Deurs, stadsarkitekt, Københavns Kommune
Sebastian Morten Soelberg, arkitekt MAA, kreativ leder almene boliger, SWECO
Mogens Morgen, arkitekt MAA, professor, Transformation, Arkitektur og Territorier, Arkitektskolen Aarhus
Nanna Flintholm, arkitekt MAA, AART architects
Mediator: Morten Nielsen
