Oplev det kunstneriske forskningsprojekt Drifting Woods som film på det store lærred og med introduktion ved kunstneren bag filmen, Pia Rönicke. Den danske kunstner har igennem flere år forsøgt at nærme sig skoven som et flydende historisk og fænomenologisk rum, hvor skovindustriens interesser og aktører blander sig med skovens rige liv af arter og stemmer. Værket Drifting Woods præsenteres i forbindelse med udstillingen af samme navn på Munkeruphus, men denne aften vises flerkanals videoværket i en filmversion skabt til det store lærred. Inden filmen vil der være en Q&A med Pernille Lystlund Matzen, tidligere kurator på Bloom Festival for natur og videnskab og phd. studererende på Aarhus Universitet og Louisiana.