Film og foredrag om den iranske digter Forugh Farrokhzad.

’The House is Black’ er den eneste film af den banebrydende iranske digter Forough Farrokhzad inden hendes tidlige død i 1967 i en alder af 32. I en nordiransk koloni for spedalske, aflukket for resten af verden, filmer Farrokhzad de indlagte beboeres ikke-normative kroppe og aktiviteter. Med et kærligt og stålfast blik iagttager Farrokhzad beboerne bede, være til undervisning, i samtaler, dans, isolation, leg. I en voiceover læser Farrokhzad og forfatter- og filmkollega Ebrahim Golestan uddrag fra Det Gamle Testamente, Koranen og Farrokhzads egen lyrik. Et epokegørende værk, der med sit fokus på ulighed startede den iranske nybølge, og som fortsat er aktuel i dets refleksioner over håndteringen af karantænesygdomme.
Visningen er efterfulgt af foredrag om og oplæsning af Farrokhzads lyrik ved digter og Farrokzhads oversætter Shadi Angelina Bazeghi.
Arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvendig på grund af pladsbegrænsning. Tilmeld dig her.
Forugh Farrokhzad, 1963 / persisk m. eng. tekst / 22 min.
Andromeda 8220, Gudrunsvej 7