Kære Frank Jensen
Den politiske klasse er under pres. Klimaet skriger på grøn omstilling, og indtil videre har det ikke været muligt for politikerne at levere i det nødvendige omfang. Byudvikling ser ud til at blive styret af økonomiske kræfter langt fra de demokratisk valgte på rådhuset, og særligt de unge, Klimagenerationen, har mistet troen på politiske løsninger. Når vi skriver dette brev til dig, er det fordi, vi alligevel tror på, at der er et potentiale i denne krise.
For krisen har mobiliseret mennesker til selv at handle. Rigtig mange borgere, og særligt unge, har engageret sig i udviklingen af deres by. Græsrodsbevægelser og de grønne ungdomsbevægelser arbejder for at trække København og Danmark i en grøn retning. Det er i disse initiativer, vi ser et håb.
Potentialet i krisen er, fra politisk hånd, at anerkende de unge menneskers ønsker og initiativer; at inkludere de mennesker som skal bo i fremtidens København.
Med “Fællesskab København” præsenterer kommunen en vision for at “skabe København sammen”. Det handler om at inddrage borgere og erhvervsliv i udviklingen, må man forstå.
Udfordringen opstår, hvis inddragelsen ikke favner bredt nok. For det er ikke til borgermøder og høringer, at de unge deltager.
Vi skal anerkende, at demokratisk deltagelse i dag tager mange former. Unge finder hele tiden nye måder at engagere sig på, og vi kommer til at gå glip af nogle afgørende muligheder, hvis vi kun har fokus på valgdeltagelse, når vi taler om at styrke demokratiet. Vi bliver nødt til at skabe rammer, der gør det attraktivt for unge at deltage i urbane projekter, vi skal have byens udvikling på skoleskemaet, og de unge skal mærke, at deres stemme bliver hørt og taget alvorligt. Sådan får vi borgere, der også i fremtiden engagerer sig i at gøre deres by grøn og bæredygtig.
Så kære Frank Jensen, dette brev skriver vi til dig på vegne af de unge, som vi mener, bør inddrages; i at finde løsninger, i at tage beslutninger og i selve omstillingen. Vi skal udnytte den energi og momentum, der er nu. Vi skal huske det potentiale, der er i en bred inddragelse af Københavns ungdom og give deres perspektiver plads i de politiske processer. Og vi skal huske, at det ikke kun er dem, der har stemmeret, der har ret til byen.
Kærlig hilsen
arki_lab Designing Cities with People
