I slutningen af 2019 inviterede CAFx arkitekturens mange aktører til at byde ind med idéer og konkrete handlingsforslag til Københavns overborgmester, Frank Jensen, om, hvordan Københavns Kommune kan indfri den ambitiøse målsætning om at blive CO2-neutral i 2025.
Kære overborgmester
Articles
Natalie Mossin og Marianne Kofoed: Kære overborgmester,
Der er også borgere i København som bliver efterladt bag feltet. Hvis København skal have byernes førertrøje, skal vi huske den sociale del af bæredygtighedsbegrebet.
Hvornår er det, vi mærker gåsehuden pible frem og en følelse i mellemgulvet, der mest af alt minder om en forelskelse, når vi bevæger os gennem København?
Københavns Kommune kunne gå forrest i et paradigmeskifte inden for byudvikling, som insisterer på at anerkende naturens processer som dynamiske og værdifulde
Maria Wedel Søe og Jens Bertelsen: Kære overborgmester,
Du har sikkert set flotte CO2-beregninger for nye, certificerede “bæredygtige” bygninger. Men det vil tage hundreder af år at indhente eksisterende bygningers bæredygtighed
Den politiske klasse er under pres. Klimaet skriger på grøn omstilling, og indtil videre har det ikke været muligt for politikerne at levere i det nødvendige omfang
Du står med magten til at lægge nye lag på København i en tid, hvor klimakrisen viser sig med stor tydelighed. Hvordan vil ”dine lag” se ud når fremtidige generationer ser tilbage på din borgmesterperiode?
Jeg er pennefører for Karla på fire år. Det er hendes stemme, vi skal høre, når vi taler om klimaforandringer, den grønne omstilling og en CO2-neutral hovedstad
Bær over med mig, for jeg synes egentlig, at denne lille selskabsleg er ret overflødig og et udtryk for en farlig tilbagevenden til 1960ernes mest verdensfjerne idealisme
Brug-og-smid-væk-kulturen er kostbar og skadelig for klimaet. Det gælder ikke mindst, når vi bygger. At bygge bæredygtigt er derfor ensbetydende med at tænke og agere langsigtet
Hvad er budskaberne i brevene til overborgmesteren?
De 46 brevskrivere advokerer både for større spillerum for eksperimenter og bedre forudsætninger for, at top-down og bottom-up principper kan understøtte hinanden i en byudvikling med grønt fortegn.