Curt Liliegreen, Projektdirektør

København har fået meget forærende fra naturens side såvel som fra samfundsudviklingen og historien: En strategisk velbeliggende by i en af de rigeste dele af Verden

København har fået meget forærende fra naturens side såvel som fra samfundsudviklingen og historien: En strategisk velbeliggende by i en af de rigeste dele af Verden

Curt Liliegreen, Projektdirektør

En del af samlingen

Kære overborgmester

Anna Esbjørn, Concito
Anna Esbjørn, Concito
Jeg drømmer om mindre byggefelter og frizoner, så selvbyggere og byggefællesskaber kan få lov til at vise nye måder at bygge og bo på
Martin Kallesø Arkitekter
Martin Kallesø Arkitekter
Kære Frank Jensen, Nedenstående brev til dig skal læses som et forsvar for en kulturel bæredygtig arkitektur i København
Kære Overborgmester
Kære Overborgmester
Mens corona-krisen i foråret 2020 overtog mere eller mindre alle dagsordener i medierne, er det vigtigt stadig at huske på eksistensen af en anden længevarende og mere gennemgribende krise, der også presser sig på, nemlig klimakrisen
Lene Dammand Lund
Lene Dammand Lund
Når jeg cykler gennem byen til mit arbejde på Holmen, glæder jeg mig over Københavns smukke bygninger og sociale indretning. Jeg er særlig stolt, fordi arkitekter har spillet en central rolle i byens udvikling
Peter Schultz Jørgensen
Peter Schultz Jørgensen
Byer er organiske og skal forstås nede fra. Fra gaderne og kvartererne
Petersen Tegl
Petersen Tegl
Brug-og-smid-væk-kulturen er kostbar og skadelig for klimaet. Det gælder ikke mindst, når vi bygger. At bygge bæredygtigt er derfor ensbetydende med at tænke og agere langsigtet. Det vil sige, at de huse, vi opfører, skal være så smukke, at vi har lyst til at passe på dem
Anders Lendager – Arkitekt, CEO og grundlægger af Lendager Group
Anders Lendager – Arkitekt, CEO og grundlægger af Lendager Group
Du er borgmester for verdens mest klimaambitøse kommune. Din målsætning om at gøre København CO2-neutral før 2025 inspirerer internationalt
Thomas Bang Jespersen, Arkitekt
Thomas Bang Jespersen, Arkitekt
Sørg venligst for at de fine visioner fra jeres side og fra arkitekternes side har mulighed for at blive gennemført
Jytte Abildstrøm Mygind
Jytte Abildstrøm Mygind
Jeg tog på trækursus i Jærna idet jeg havde læst om vandforsyningsskove – det var mageløst
Holger Dahl
Holger Dahl
Kære Frank Jensen, bær over med mig, for jeg synes egentlig, at denne lille selskabsleg er ret overflødig og et udtryk for en farlig tilbagevenden til 1960ernes mest verdensfjerne idealisme
Kærlig hilsen fra alle os i Almenr
Kærlig hilsen fra alle os i Almenr
Kun gennem stærke, forpligtende fællesskaber kan vi løse klimaudfordringen
Dorthe Mathiesen
Dorthe Mathiesen
Jeg er pennefører for Karla på fire år, der har skrevet de første to ord i dette brev. Det er hendes stemme, vi skal høre, når vi taler om klimaforandringer, den grønne omstilling og en CO2-neutral hovedstad
Svend Erik Rolandsen
Svend Erik Rolandsen
”I want my own layer!” råbte borgmesteren fra Ancona ved Italiens Adriaterhavskyst, og hamrede næven ned i talerstolen til en byplankonference
Carsten Hoff
Carsten Hoff
Jeg ser ting ske, som truer de værdier, vi netop elsker byen for. Det er boligbyggeriet, der generer mig. Boligpriserne, boligmiljøet, bæredygtighed
Curt Liliegreen, Projektdirektør
Curt Liliegreen, Projektdirektør
København har fået meget forærende fra naturens side såvel som fra samfundsudviklingen og historien: En strategisk velbeliggende by i en af de rigeste dele af Verden
Kristian Ly Serena
Kristian Ly Serena
En kvalitet i livet, der kun kan opstå i sameksistens mellem mennesker i alle aldre og med alle slags formåen
Gladsaxe Gymnasium 2.x
Gladsaxe Gymnasium 2.x
Vi stemmer for en bæredygtig by, som kan vise vejen frem, Vi stemmer for billigere kulturoplevelser, Vi stemmer for renere luft i København
Asmund Havsteen-Mikkelsen: Dyrk maden selv, København
Asmund Havsteen-Mikkelsen: Dyrk maden selv, København
I dag gennemstrømmes København af fossile brændstoffer, hvert sekund eksploderer der benzin, diesel og gas i bilerne, busserne og lastbilerne på alle hovedstadens veje
Ellen Braae
Ellen Braae
Kære Frank Jensen “Hvad er ’grøn kulturarv’?”, spørger du forståeligt nok. Det er ikke et kendt begreb. Derimod er parker, haver, promenader, torve og pladser alle velkendte elementer i den tætte by
Christian Pagh
Christian Pagh
Der er tre karaktertræk ved København, jeg mener, vi bør bygge byens udvikling på: fællesskabsvilje, formgivningsevne og kulturbevidsthed
Morten Birk Jørgensen
Morten Birk Jørgensen
Jeg kontakter dig vedrørende et presserende anliggende. I 2016 traf I på Rådshuset en beslutning med vidtrækkende konsekvenser for byens arkitektoniske udvikling. Med et fireårigt strategisk partnerskab overdrog I meget store dele af kommunens arkitektopgaver til kun to rådgiverhold
Jonas Sangberg
Jonas Sangberg
Sluk græsslåmaskinen. Byg robust og transformerbart. Efterspørg bæredygtige projekter
Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue
Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue
Københavns Kommune kunne gå forrest i et paradigmeskifte inden for byudvikling, som insisterer på at anerkende naturens processer som dynamiske og værdifulde
Adept
Adept
Prisen for visioner kan være høj, men den er højere uden
Danielsen
Danielsen
Hvordan sikrer du økonomisk vækst, uden at gå på kompromis med verdensmålene?
Hanne Schmidt
Hanne Schmidt
Engang følte jeg mig hjemme blandt de indbyggere og arbejdere der nu er væk, ligesom min petroleumsosende baggårdslejlighed er revet ned
Juul Frost Arkitekter
Juul Frost Arkitekter
Bevar muligheden for, at der indrettes boligfunktion i tilknytning til den enkelte virksomhed i de kreative zoner
Einer Seerup, Ark-unica
Einer Seerup, Ark-unica
Gennemfør klimaplanen i etaper
Jesper Kusk
Jesper Kusk
Fra Verdensmål til Københavnermål
Jan Koed
Jan Koed
Den grønne boulevard
Thing Brandt Landskab
Thing Brandt Landskab
Fremtidens København er en modig by
Ed Durie, Akt II
Ed Durie, Akt II
1. Reuse and adaptive reuse 2. Construct in timber
Nils Holscher
Nils Holscher
Hvordan kan det være, vi i den grad stadig accepterer den brutalitet, som trafikken i dag fører med sig?
Arkitektfællesskabet
Arkitektfællesskabet
Der skal skabes et fundament, hvor kvalitet i arkitektur og byggeri (igen) er forudsætningen for det gode samfund
Dan Stubbergaard, COBE
Dan Stubbergaard, COBE
Bekæmp de ensformige byggerier. Dyrk og bevar mangfoldigheden
Johan Hage, Historiske Huse
Johan Hage, Historiske Huse
Byg mindre - bevar mere
Lars Autrup
Lars Autrup
Stop den lidt tilfældige byudvikling med spredte fægtninger som Stejlepladsen og Vejlandskvarteret
Maria Wedel Søe og Jens Bertelsen, arkitekter
Maria Wedel Søe og Jens Bertelsen, arkitekter
Vi ved alle, at vores gamle by er fuld af kulturarv. Smukke bygninger, der har stået i mange hundrede år. Ved du også, at kulturarv er bæredygtigt?
Rambøll
Rambøll
Familiemønstrene har ændret sig
Uffe Elbæk
Uffe Elbæk
”Og hjertet er helt i skygge og hjertet er næsten hørt op. Til nogen begynder at bygge en by, der er blød som en krop.”
Christian Have
Christian Have
Byens forbilledlige infrastruktur er en perfekt metafor for det, der nødvendigvis må ske
arki_lab
arki_lab
Den politiske klasse er under pres
Sara Ettrup
Sara Ettrup
Brug din stadsarkitekt
steffan iwersen arkitekt maa
steffan iwersen arkitekt maa
Etabler “eksperiment-øer” der kan afprøve alternative bo- og bygningsformer, hvor man kan søge om begrundet dispensation fra bygningsreglementet
Martin og Rosa, STED
Martin og Rosa, STED
København lever og næres af forskellighed
Kenneth Balfelt Team
Kenneth Balfelt Team
Faren for kollaps er stærkt stigende i takt med at vi bliver mere og mere stressede
Natalie Mossin, KADK, Marianne Kofoed, Bevica Fonden
Natalie Mossin, KADK, Marianne Kofoed, Bevica Fonden
Et københavn i byernes gule førertrøje efterlader ingen bag feltet

Kære Frank Jensen!
KØBENHAVN HAR RESSOURCERNE OG ANSVARET I DEN GRØNNE OMSTILLING
København har fået meget forærende fra naturens side såvel som fra samfundsudviklingen og historien: En strategisk velbeliggende by i en af de rigeste dele af Verden. Et velfærdssamfund med en avanceret offentlig sektor. En demokratisk styreform og tradition med en veloplyst og engageret befolkning. En vellykket omstilling fra industrisamfund til et videnssamfund understøttet af de rigtige politiske beslutninger. København er en succeshistorie, der høster international anerkendelse på mange fronter. København – og Danmark – fremhæves i udlandet som eksempler til efterfølgelse, eksempelvis i den amerikanske præsidentvalgkamp. Alt dette forpligter.
Det er en del af selvforståelsen, at vi i Danmark er foran i den grønne omstilling. Der kommer hele tiden delegationer fra udlandet for at høre, hvordan vi har gjort i Danmark, og hvordan vi har indrettet os i København. Der er givetvis konstant delegationer, der opsøger overborgmesterkontoret, eller som besøger interesseorganisationerne, og selv i et lille videncenter som Boligøkonomisk Videncenter møder vi forskere og studerende fra udlandet, som udtrykker respekt for det, Danmark har opnået og ikke mindst i København indenfor byfornyelse, omstillingen væk fra industrisamfundet, miljø og resultaterne indenfor den almene boligsektor. Fokus er den sociale og den miljømæssige bæredygtighed.
Hvordan kan man give denne arv videre? Måske skal vi først tillade os selv at være lidt stolte over forhold, vi nogle gange tager som en selvfølge, og andre gange ligefrem taler lidt ned. Dernæst kunne vi se på, om vi ikke kan sætte overliggeren en anelse højere. Ikke på trods af de gode resultater, men tværtimod på grund af dem.
Bevar et København for alle
København er blevet en vinder-by, men netop med denne succes har man også sået kimen til et nederlag. Hvis København bliver så attraktiv, at den gradvist bliver mindre og mindre betalbar for almindelige mennesker – for slet ikke at tale om svage grupper – så mister man noget af den historiske arv. Vinder-by for hvem? For nogle få, eller for alle? Attraktiv for turister eller for de oprindelige beboere? Skal vi kun tale bæredygtighed i form af miljø, eller skal vi også huske det sociale aspekt?
Derfor skal der også i fremtiden være betalbare boliger, men det bliver en kamp mod samfundsforandringer og befolkningstilvækst, der konstant presser efterspørgslen op. Man skal slås med nogle markedskræfter, der er særdeles stærke.
Flere almene boliger, og især flere mindre boliger, vil hjælpe i denne bestræbelse, men også almene boliger har en høj husleje i de første år. Den almene bevægelse har spillet ud med forslaget om ”Basalboliger”, og det kunne være et gennembrud i arbejdet på at sikre billige boliger.
En fuldstændig fjernelse af reglerne om gennemsnitsstørrelse af nye lejligheder ville også hjælpe, selvom der er sket en betydelig opblødning. En begrænsning af mulighederne for lejlighedssammenlægninger kunne være en anden mulighed. Det vil dog let ende som lappeløsninger og næppe tilstrækkelige, alt i mens byens befolkning vokser med 10.000 personer om året.
38
 Hvis man endelig vil regulere detaljer om lejlighedernes størrelse, så var det måske en idé at kræve en højere andel af mindre lejligheder, fremfor at lægge op til at begrænse dem.
Nok så afgørende kunne det være, at få den private sektor ind som en partner i denne udvikling for at sikre billige boliger. Der opstår spændende partnerskaber eksempelvis om fornyelsen af Tingbjerg. Måske kan dette udstrækkes til andre arealer i byudviklingsområder med eksperimenter indenfor ejerskab af jord, blandede ejerformer, nye finansieringsformer og fjernelse af unødige begrænsende restriktioner.
Synliggør mål og resultater
København bør opgøre hvor mange billige boliger, byen har – en kompleks øvelse der må tage højde for forskelle i husstandsstørrelser og indkomsttyper – vurdere omfanget af det fremtidige behov og sætte et mål for udviklingen i antallet af billige boliger. Så kan man opstille et barometer for, hvor mange betalbare boliger, man eventuelt måtte mangle, i en form for ”balanced scorecard” for social bæredygtighed. Der vil være mange forskellige faglige såvel som politisk inspirerede opfattelser af et sådant mål, men dette er ikke anderledes end indenfor miljømæssig bæredygtighed og klimamål.
Tænk på tværs af kommunegrænserne
Hvis man går efter maksimal vækst i selve Københavns kommune, så vil nybyggeriet skulle konkurrere med en konstant stigende befolkning. I de senere år har nybyggeriet tabt den kamp, selv om der har været nok så mange byggekraner i byen. Hvis bosættelsesmønstret spredes over et større område, så vil noget af presset på København tage af. Københavns omegnskommuner er nok udenfor kommunegrænsen men målt på kilometer tæt på centrum af København. Der bør være en høj grad af koordination i udbygningen af storbyen på tværs af kommunegrænserne og også ud over det, der ligger i landsplandirektivet (Fingerplanen). En moderne storby er helt anderledes end fortidens industribyer. I takt med at urbaniseringen griber om sig og byområderne vokser, så stiger behovet også for at planlægge og tænke på tværs af gamle grænser.
Engager de unge – et grønt Experimentarium
Vi har et Experimentarium i Hellerup, men København kunne bruge et Experimentarium indenfor klima, bæredygtighed og cirkulær økonomi, et sciencecenter for den grønne omstilling.
Man kan altid håbe på et ”quick fix” i form af et nyt skattesystem med CO2 afgifter. Den grønne omstilling bliver dog nok desværre en større teknologisk og reguleringsmæssig proces, og vi kender den jo allerede fra et væld af innovation og forskning. Som vort hjemlige testcenter for vindmøller. Fra EU’s store internationale forskningssatsninger på renere flymotorteknologi til fusionsenergi. Fra møjsommeligt detailarbejde med bæredygtighedscertificeringssystemer, affaldsregulativer med videre. Den grønne omstilling er uoverskuelig, for den griber ind i alle sektorer og på så mange forskellige måder.
Derfor er det også vigtigt at formidle den, og give skolebørn og studerende tillid og tro på teknologien og virksomhedernes kunnen tilbage, fremfor at vækst og teknologi ses som et onde og en trussel. Danske myndigheder, danske forskere og danske virksomheder arbejder med at realisere den grønne omstilling, og der er masser af eksempler i eller nær København – lige udenfor døren!
Måske kunne man samle viden om denne enorme proces i et udstillingsvindue, der både kunne tiltrække de yngste, men også vise det bedste af dansk knowhow overfor udlandet, og gøre den teknokratiske proces til en underholdende og betryggende oplevelse. Et center med fokus på løsninger fremfor problemer.
39

Affald som råvare fremfor forbrænding
Måske har København Verdens mest avancerede affaldsforbrændingsanlæg?
I den grønne omstilling er et nøglebegreb genbrug. Deponering ses generelt som en ting, der skal undgås, mens forbrænding skal begrænses mest muligt. Genanvendelse, hvor et materiale efter endt brug kan finde anvendelse som råstof til et helt andet formål kommer derefter. Men det mest attraktive er genanvendelse, hvorved man helt forebygger, at der opstår affald. Dette er den cirkulære tankegang, og nok på mange felter i dag utopi og med vished forbundet med store udfordringer, hvis det skal nyde større udbredelse.
Processen med mere genanvendelse er imidlertid i gang rundt om i Europa, og hvorfor skulle København ikke gå med i front også på dette område?
Der er i en række forskningsprojekter i Europa i dag eksperimenteret med byggesystemer, der muliggør fuld genanvendelse. Det er forskellige typer af systemer, der eksperimenterer med træ, stål, aluminium og beton. Det er opført som demonstrationsprojekter i fuld skala rundt om i Europa. Tankegangen har herhjemme sidenhen vundet indpas i et projekt, der nu er på vej, Circle House, et alment boligprojekt i Lisbjerg udenfor Aarhus. Men hvorfor i Aarhus og ikke i København? Det kunne også være andre formål end boliger.
I byggesektoren kan København finde en partner, der er interesseret i at samarbejde om de nye idéer, og som har indsigt og forståelse herfor. Der mangler blot den politiske vision og handlekraft.
Mange bygherrer ønsker i dag at bygge bæredygtighedscertificeret. Vi har haft systemer hertil i årevis. FN- bygningen på Marmormolen er et sådant byggeri. Flere byggerier burde certificeres. Hvorfor ikke tage skridtet videre og gå fra bæredygtighed til cirkulært? Og hvorfor ikke indbyde til en kappestrid herom ved konkrete byggeopgaver?
Dette var nogle få nedslagspunkter. Man kan altid problematisere og lave en hel liste over fortrædeligheder. I forhold til så mange andre store bysamfund, så går det imidlertid grundlæggende fremragende i København. Byen har et problem med betalbare boliger, men det er ikke endnu en decideret krise. Der er rigtig meget at glæde sig over for alle os, der dagligt kommer i byen. Sådan skulle det gerne blive ved med at være, og mon ikke, at det kan blive bedre endnu i fremtiden....
Med venlig hilsen Boligøkonomisk Videncenter
Curt Liliegreen Projektdirektør

Se mere her

Andre posts tagget med