‍Klimaforandringerne og deres følger kan efterhånden synes tydeligt i horisonten, og de kan allerede i nogen grad mærkes. Havvandstigninger og hyppigere stormfloder vil i fremtiden i meget høj grad påvirke, hvordan vi kommer til at planlægge og udvikle vores kystrum. Et større forskningsprojekt undersøger landskabsbaserede tilgange til klimatilpasning af kystlandskaber med henblik på at beskrive nye løsningsrum som både værner os mod det stigende havvand og yder omsorg for planetens økosystemer. Projektet veksler mellem at kigge udad på internationale realiserede cases og indad på de rumlige og økologiske eksisterende kvaliteter, der i dag findes langs de danske kyster, og som man kan lade sig inspirere af.

Indsamlede blomster, bregner og blade ligger spredt ud over bordet foran mig. Presset flade – langsomt – efter at have være opbevaret mellem siderne i min notesbog siden den maj-morgen jeg plukkede dem i klitterne i strandparken. I dag mere end fire måneder siden. Farverne er falmede. Et uformelt herbarium. Et frosset forår.

Ligesom det beskrives i programmet for CopenhagenArchitecture Festival 2021, så kalder tidens store udfordringer – som klimaforandringer og biodiversitetskrise – på en øget bevidsthed omkring omsorgen for vores landskaber. Omsorgens landskaber er tidslighedens landskaber. Det er de landskaber, der vokser ud af en særlig opmærksomhed omkring alt, hvad der lever, gror og er i bevægelse. En lydhørhed for hvad der var, og hvad der må komme. Det er landskaber, der kræver langsomhed og tålmodighed, men når vi giver dem det, passer de også på os med frugter, sommerfugle, sanselighed, drikkevand, ren luft.

Strandparken [...] er født af den omsorg, som mennesker for 100 år siden har vist overfor os i vores tid.

En landskabstype, der over de næste mange år vil kræve ekstra pleje og opmærksomhed, er vores kyster. Indenfor en nær fremtid kommer de til at blive mødt af havvandsstigninger og hyppigere stormfloder.<footnote>[1]<footnote>Her er der behov for en omsorg, som vi skal udøve på tværs af tid for at passe på kommende generationer og deres steder og natur.

I et forskningsprojekt på Københavns Universitet studerer professor Gertrud Jørgensen, lektor Ole Fryd og jeg, Anna Aslaug Lund, nye løsningsmuligheder for landskabsbaserede tilgange til klimatilpasning af kystrum. Forskningsprojektet er et samarbejde med Arkitektskolen i Aarhus (Tom Nielsen, Katrina Wiberg, Soo Jung Ryu) og DTU (Karsten Arnbjerg-Nielsen, Roland Löwe, Anna Lea Eggert), og projektet er støttet af Realdania. Hver institution arbejder med hvert sit fokusområde indenfor klimatilpasning af kyster, men vi mødes løbende i den større forskergruppe, og studierne informerer således hinanden på tværs. Projektet strækker sig over tre år og forventes afsluttet i slutningen af 2023.

I løbet af foråret i år (2021) har Gertrud Jørgensen, Ole Fryd og jeg, som del af forskningsprojektet, studeret Køge Bugt Strandpark. Strandparken strækker sig 7 km fra Brøndby i nord til Hundige i syd og ligger i dag som et landskab, der er født af den omsorg, som mennesker for 100 år siden har vist overfor os i vores tid.

Man fik idéen til Køge Bugt Strandpark i 1920’erne, og den blev første gang beskrevet i 1930’erne i Byplanlaboratoriets betænkning ”Københavnsegnens grønne områder”. Visionen var dengang at give københavnerne et nyt rekreativt udflugtsmål tæt på byen og samtidig beskytteområdet syd for København mod de oversvømmelser fra havet, der hyppigt indtræf i dette lavtliggende område på den tid. Der gik mange år, før man fik realiseret planerne, men i midten af 1970’erne tog det fart, og i 1980 blev strandparken indviet. Landskabet er en fremrykket kystlinje, der udgøres af to barriereøer med forbindelser til baglandet. Et centralt aspekt i arbejdet med strandparken var et særligt fokus på landskabets økologiske kredsløb. Man ønskede at strandparken skulle blive til i samspil med naturens kræfter,<footnote>[2]<footnote>og man lod derfor vegetation og klitlandskaber forme sig langsomt over tid.<footnote>[3]<footnote>I dag fremstår strandparken som et naturligt fremvokset landskab, og de færreste tænker formodentlig over, at det er et menneskeskabt sted.

Arbejdet med fremtidens klimatilpassede kystlandskaber indbefatter [...] en øget ressourcebevidsthed, en understøttelse af naturens processer og et ændret natursyn, der bevæger sig væk fra det overvejende nyttebetonede og hen mod det økologiske.

Selvom det efterhånden er over 40 år siden at Køge Bugt Strandpark blev realiseret, er tankerne bag dette landskab i forhold til kystbeskyttelsen og det økologiske natursyn højst aktuelle i dag. Som mange vil vide, peger IPCC’s rapport fra august 2021 ikke blot på fremtidige havvandstigninger og hyppigere stormfloder, men også på at klimaforandringerne er menneskeskabte.<footnote>[4]<footnote> Hvis vi vil undgå at ændringerne i klimaet accelererer yderligere, bør vi således redefinere vores relation til naturen. Arbejdet med fremtidens klimatilpassede kystlandskaber indbefatter derfor – udover en tilpasning til et både stigende og et mere dynamisk havvandsspejl – også en øget ressourcebevidsthed, en understøttelse af naturens processer og et ændret natursyn, der bevæger sig væk fra det overvejende nyttebetonede og hen mod det økologiske.<footnote>[5]<footnote>

I en dansk kontekst vil fremtidens stigende havvand og hyppigere stormfloder have store konsekvenser for vores urbane miljøer.Danmarks ti største byer ligger ved vandet og knapt 190.000 mennesker i Danmarkbor på arealer, der ligger under kote 2 m.<footnote>[6]<footnote>Hvis ikke vi tilpasser kystlandskaberne til effekterne af klimaforandringerne, vil det altså medføre store værdimæssige tab. Det vil både være i form af kroner og ører men også i form af kulturarv<footnote>[7]<footnote>og levende bymiljøer.<footnote>[8]<footnote> Samtidig er der i Danmark knyttet helt særlige historisk forankrede kulturer til kystrummet, som er indgroede i vores hverdag og vores fritid (for eksempel strandliv, lystsejllads og fiskeri). Det er naturligvis helt centralt at have disse kulturer for øje, når vi i fremtiden transformerer kysterne. Vores kystlandskaber behøver altså en øget omsorg, der betoner nye rumlige overgange mellem land og vand og altings forbundenhed. 

At beskytte kystområder mod oversvømmelser er ikke nyt. Mennesker har altid omdannet landskaber. I mange år har man overvejende benyttet sig af ”hårde” løsninger såsom højvandsmure og pumper.<footnote>[9]<footnote>Det vil også stadig være det rigtige i visse situationer, men den seneste forskning indenfor området peger på, at vi i højere grad bør anvende landskabsbaserede metoder,<footnote>[10]<footnote>for dels at skabe en mere modstandsdygtig kystbeskyttelse, dels at understøtte naturens processer og dels at skabe kystlandskaber af rumlig og rekreativ værdi.

De basale metoder indenfor landskabsbaseret klimatilpasning af kystlandskaber er: 1: diger, 2: klitter, 3: vådområder og rev, 4: barriereøer og 5: tilbagetrækning. Diger vil i visse tilfælde betegnes som hård beskyttelse, men de vil også kunne udformes på måder, der bidrager til eksempelvis biodiversitet. Klitter fungerer som naturlige diger, der forandrer sig over tid. Vådområder udgør en buffer mod stormflodshændelser ved at fungere som en slags svamp. Barriereøer fungerer ligeledes som en buffer, der bryder bølgerne. Og til sidst så handler tilbagetrækning om at flytte bebyggelse fra kystnære områder og derved at tillade at vandet oversvømmer og/eller eroderer kysten. Ofte vil en landskabsbaseret kystbeskyttelse bestå i en kombination af ovenstående metoder.

I de senere år er der både i Danmark og internationalt blevet udarbejdet en række designforslag, der baserer sig på en landskabsbaseret tilgang til klimatilpasning af urbane kystlandskaber. Af danske eksempler kan man nævne arkitektkonkurrencerne ”Kanten” i Vejle og ”Klimarobust kystkommune” i Dragør, hvor der i begge tilfælde i konkurrenceprogrammerne blev lagt vægt på et ønske om landskabsbaserede metoder. Endnu eksisterer de fleste danske landskabsbaserede klimatilpasningsprojekter af kyster udelukkende på idéplan som designforslag. Man må derfor rejse til udlandet – eller til Køge Bugt – for at studere, hvordan en landskabsbaseret metode implementeres i praksis. Kigger man dog nærmere på de fem metoder for landskabsbaseret klimatilpasning – diger, klitter, vådområder/rev, barriereøer og tilbagetrækning – eksisterer disse allerede som fænomener og kysttypologier, der er en indlejret del af det danske landskab. De fem metoder er altså ikke fremmede i en dansk kontekst, og arbejdet med fremtidens klimatilpassede kyster bør derfor også bestå i at genopdage og studere de fem metoder (diger, klitter, osv.) som landskaber, rumlige fænomener og økologier.

I vores forskningsprojekt om fremtidens kystlandskaber arbejder Gertrud Jørgensen, Ole Fryd og jeg netop med denne vekslen mellem at kigge udad på realiserede projekter i verden og indad på de kvaliteter i forhold til rumligeovergange og økologier, der i dag findes langs de danske kyster. Af udenlandske eksempler kan man eksempelvis lade sig inspirere af et grønt park-dige i Timmendorfer Strand i Tyskland og af Zandmotor og Marker Wadden i Holland, der alle fungerer som landskabsbaseret kystbeskyttelse. Af danske kysttypologier kan man blandt andet lade sig inspirere af landskabets forskellige typer af vådområder og klitlandskaber.

Med de menneskeskabte klimaforandringer er der behov for at der i disse år handles på tilpasningen af vores kystlandskaber, men der er samtidig også behov for at vi gør det med en tålmodighed og med en forståelse for den tid det kræver at vise omsorg og lade nye landskaber vokse frem og blive til steder, der langsomt indtages af mennesker og planetens andre arter i fællesskab.

‍

^{[1] European Academies’ ScienceAdvisory Council. 2021. Key Messages fromEuropean Science Academies for UNFCCC COP26 and CBD COP15. Halle andBrussels: EASAC.}

^{[2] Valgren, Erik; Front,Per Ole; Eilstrup, Per. 1986. Køge Bugt Strandpark. København: I/S KøgeBugt Strandpark.}

^{[3] Lund, AnnaAslaug; Jørgensen, Gertrud; Fryd, Ole. 2021. ”Køge Bugt Strandpark ogfremtidens kystlandskaber.” Landskab 6: 26-29.}

^{[4] IPCC. 2021. Climate Change 2021: The Physical Science Basis. Contribution ofWorking Group I to the Sixth Assessment Report of the Intergovernmental Panelon Climate Change, edited by V. Masson-Delmotte, P. Zhai, A. Pirani, S.L.Connors, C. Péan, S. Berger, N. Caud, Y. Chen, L. Goldfarb, M.I. Gomis, M.Huang, K. Leitzell, E. Lonnoy, J.B.R. Matthews, T.K. Maycock, T. Waterfield, O.Yelekçi, R. Yu, and B. Zhou. Cambridge: Cambridge University Press.}

^{[5] Hansen, JensSchjerup. 1989. Natursyn og planlægning.København: SBI-BYPLANLÆGNING 58.}

^{[6] Fryd, Ole; Jørgensen, Gertrud. 2020. Byerne og det stigende havvand: Statusrapport2019. Frederiksberg: Københavns Universitet.}

^{[7] Riesto, Svava;Stenbro, Rikke. 2021. Klimakrise,byudvikling og bevaring: nye roller for kulturarv i kystbyer.Frederiksberg, Københavns Universitet.}

^{[8] Halsnæs,Kirsten; Dømgaard, Mads Løkke; Jørgensen, Gertrud; Lund, Anna Aslaug; Fryd,Ole. 2021. KLIMATILPASNING TILOVERSVØMMELSER FRA HAVET I BYER: gennemgang af metoder til vurdering aføkonomi, kulturelle værdier, arkitektur, byliv og natur. Lyngby ogFrederiksberg: DTU og Københavns Universitet.}

^{[9] Wiberg, Katrina. 2019. Havspejlsstigning – arkitektonisk kvalitetog typologier for løsningsrum i kystbyer. Aarhus: Lab1, ArkitektskolenAarhus.}

^{[10] Faragò, M.; Rasmussen, E. S.;Fryd, O.; Rønde Nielsen, E.; Arnbjerg-Nielsen, K.. 2018. ”Coastal protection­technologies in a Danish context”. Vand i Byer.}