Cancel
  • Journal
  • Events
  • Film Mosaic
  • More
    PresseOm CAFxFilm submissions
    Jobs
    Projekter
    Sommerskoler
  • Social
  • Facebook
  • Vimeo
  • Youtube
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Da
    En
  • Account
  • Become a member
En del af
Climate Care
·
Artikel
·
25.7.22

Kysterne, tiden og alt, hvad der lever, gror og er i bevægelse

Omsorgens landskaber er tidslighedens landskaber, der vokser ud af en særlig opmærksomhed omkring alt, hvad der lever, gror og er i bevægelse.

Skrevet af:
Anna Aslaug Lund, Arkitekt MAA, PhD, og adjunkt på Københavns Universitet
Læsetid
00
Landscapes of Care
Climate
bæredygtighed
Kystkultur, Løkken, juni 2021. Copyright: Anna Aslaug Lund

‍Klimaforandringerne og deres følger kan efterhånden synes tydeligt i horisonten, og de kan allerede i nogen grad mærkes. Havvandstigninger og hyppigere stormfloder vil i fremtiden i meget høj grad påvirke, hvordan vi kommer til at planlægge og udvikle vores kystrum. Et større forskningsprojekt undersøger landskabsbaserede tilgange til klimatilpasning af kystlandskaber med henblik på at beskrive nye løsningsrum som både værner os mod det stigende havvand og yder omsorg for planetens økosystemer. Projektet veksler mellem at kigge udad på internationale realiserede cases og indad på de rumlige og økologiske eksisterende kvaliteter, der i dag findes langs de danske kyster, og som man kan lade sig inspirere af.


Indsamlede blomster, bregner og blade ligger spredt ud over bordet foran mig. Presset flade – langsomt – efter at have være opbevaret mellem siderne i min notesbog siden den maj-morgen jeg plukkede dem i klitterne i strandparken. I dag mere end fire måneder siden. Farverne er falmede. Et uformelt herbarium. Et frosset forår.

Ligesom det beskrives i programmet for CopenhagenArchitecture Festival 2021, så kalder tidens store udfordringer – som klimaforandringer og biodiversitetskrise – på en øget bevidsthed omkring omsorgen for vores landskaber. Omsorgens landskaber er tidslighedens landskaber. Det er de landskaber, der vokser ud af en særlig opmærksomhed omkring alt, hvad der lever, gror og er i bevægelse. En lydhørhed for hvad der var, og hvad der må komme. Det er landskaber, der kræver langsomhed og tålmodighed, men når vi giver dem det, passer de også på os med frugter, sommerfugle, sanselighed, drikkevand, ren luft.

Strandparken [...] er født af den omsorg, som mennesker for 100 år siden har vist overfor os i vores tid.

En landskabstype, der over de næste mange år vil kræve ekstra pleje og opmærksomhed, er vores kyster. Indenfor en nær fremtid kommer de til at blive mødt af havvandsstigninger og hyppigere stormfloder.<footnote>[1]<footnote>Her er der behov for en omsorg, som vi skal udøve på tværs af tid for at passe på kommende generationer og deres steder og natur.

I et forskningsprojekt på Københavns Universitet studerer professor Gertrud Jørgensen, lektor Ole Fryd og jeg, Anna Aslaug Lund, nye løsningsmuligheder for landskabsbaserede tilgange til klimatilpasning af kystrum. Forskningsprojektet er et samarbejde med Arkitektskolen i Aarhus (Tom Nielsen, Katrina Wiberg, Soo Jung Ryu) og DTU (Karsten Arnbjerg-Nielsen, Roland Löwe, Anna Lea Eggert), og projektet er støttet af Realdania. Hver institution arbejder med hvert sit fokusområde indenfor klimatilpasning af kyster, men vi mødes løbende i den større forskergruppe, og studierne informerer således hinanden på tværs. Projektet strækker sig over tre år og forventes afsluttet i slutningen af 2023.

Vådområde i Køge Bugt Strandpark. Foto og copyright: Anna Aslaug Lund

I løbet af foråret i år (2021) har Gertrud Jørgensen, Ole Fryd og jeg, som del af forskningsprojektet, studeret Køge Bugt Strandpark. Strandparken strækker sig 7 km fra Brøndby i nord til Hundige i syd og ligger i dag som et landskab, der er født af den omsorg, som mennesker for 100 år siden har vist overfor os i vores tid.

Man fik idéen til Køge Bugt Strandpark i 1920’erne, og den blev første gang beskrevet i 1930’erne i Byplanlaboratoriets betænkning ”Københavnsegnens grønne områder”. Visionen var dengang at give københavnerne et nyt rekreativt udflugtsmål tæt på byen og samtidig beskytteområdet syd for København mod de oversvømmelser fra havet, der hyppigt indtræf i dette lavtliggende område på den tid. Der gik mange år, før man fik realiseret planerne, men i midten af 1970’erne tog det fart, og i 1980 blev strandparken indviet. Landskabet er en fremrykket kystlinje, der udgøres af to barriereøer med forbindelser til baglandet. Et centralt aspekt i arbejdet med strandparken var et særligt fokus på landskabets økologiske kredsløb. Man ønskede at strandparken skulle blive til i samspil med naturens kræfter,<footnote>[2]<footnote>og man lod derfor vegetation og klitlandskaber forme sig langsomt over tid.<footnote>[3]<footnote>I dag fremstår strandparken som et naturligt fremvokset landskab, og de færreste tænker formodentlig over, at det er et menneskeskabt sted.

Klitter i Køge Bugt Strandpark. Foto og copyright: Anna Aslaug Lund
Arbejdet med fremtidens klimatilpassede kystlandskaber indbefatter [...] en øget ressourcebevidsthed, en understøttelse af naturens processer og et ændret natursyn, der bevæger sig væk fra det overvejende nyttebetonede og hen mod det økologiske.

Selvom det efterhånden er over 40 år siden at Køge Bugt Strandpark blev realiseret, er tankerne bag dette landskab i forhold til kystbeskyttelsen og det økologiske natursyn højst aktuelle i dag. Som mange vil vide, peger IPCC’s rapport fra august 2021 ikke blot på fremtidige havvandstigninger og hyppigere stormfloder, men også på at klimaforandringerne er menneskeskabte.<footnote>[4]<footnote> Hvis vi vil undgå at ændringerne i klimaet accelererer yderligere, bør vi således redefinere vores relation til naturen. Arbejdet med fremtidens klimatilpassede kystlandskaber indbefatter derfor – udover en tilpasning til et både stigende og et mere dynamisk havvandsspejl – også en øget ressourcebevidsthed, en understøttelse af naturens processer og et ændret natursyn, der bevæger sig væk fra det overvejende nyttebetonede og hen mod det økologiske.<footnote>[5]<footnote>

I en dansk kontekst vil fremtidens stigende havvand og hyppigere stormfloder have store konsekvenser for vores urbane miljøer.Danmarks ti største byer ligger ved vandet og knapt 190.000 mennesker i Danmarkbor på arealer, der ligger under kote 2 m.<footnote>[6]<footnote>Hvis ikke vi tilpasser kystlandskaberne til effekterne af klimaforandringerne, vil det altså medføre store værdimæssige tab. Det vil både være i form af kroner og ører men også i form af kulturarv<footnote>[7]<footnote>og levende bymiljøer.<footnote>[8]<footnote> Samtidig er der i Danmark knyttet helt særlige historisk forankrede kulturer til kystrummet, som er indgroede i vores hverdag og vores fritid (for eksempel strandliv, lystsejllads og fiskeri). Det er naturligvis helt centralt at have disse kulturer for øje, når vi i fremtiden transformerer kysterne. Vores kystlandskaber behøver altså en øget omsorg, der betoner nye rumlige overgange mellem land og vand og altings forbundenhed. 

Naturpleje i Køge Bugt Strandpark. Foto og copyright: Anna Aslaug Lund

At beskytte kystområder mod oversvømmelser er ikke nyt. Mennesker har altid omdannet landskaber. I mange år har man overvejende benyttet sig af ”hårde” løsninger såsom højvandsmure og pumper.<footnote>[9]<footnote>Det vil også stadig være det rigtige i visse situationer, men den seneste forskning indenfor området peger på, at vi i højere grad bør anvende landskabsbaserede metoder,<footnote>[10]<footnote>for dels at skabe en mere modstandsdygtig kystbeskyttelse, dels at understøtte naturens processer og dels at skabe kystlandskaber af rumlig og rekreativ værdi.

De basale metoder indenfor landskabsbaseret klimatilpasning af kystlandskaber er: 1: diger, 2: klitter, 3: vådområder og rev, 4: barriereøer og 5: tilbagetrækning. Diger vil i visse tilfælde betegnes som hård beskyttelse, men de vil også kunne udformes på måder, der bidrager til eksempelvis biodiversitet. Klitter fungerer som naturlige diger, der forandrer sig over tid. Vådområder udgør en buffer mod stormflodshændelser ved at fungere som en slags svamp. Barriereøer fungerer ligeledes som en buffer, der bryder bølgerne. Og til sidst så handler tilbagetrækning om at flytte bebyggelse fra kystnære områder og derved at tillade at vandet oversvømmer og/eller eroderer kysten. Ofte vil en landskabsbaseret kystbeskyttelse bestå i en kombination af ovenstående metoder.

I de senere år er der både i Danmark og internationalt blevet udarbejdet en række designforslag, der baserer sig på en landskabsbaseret tilgang til klimatilpasning af urbane kystlandskaber. Af danske eksempler kan man nævne arkitektkonkurrencerne ”Kanten” i Vejle og ”Klimarobust kystkommune” i Dragør, hvor der i begge tilfælde i konkurrenceprogrammerne blev lagt vægt på et ønske om landskabsbaserede metoder. Endnu eksisterer de fleste danske landskabsbaserede klimatilpasningsprojekter af kyster udelukkende på idéplan som designforslag. Man må derfor rejse til udlandet – eller til Køge Bugt – for at studere, hvordan en landskabsbaseret metode implementeres i praksis. Kigger man dog nærmere på de fem metoder for landskabsbaseret klimatilpasning – diger, klitter, vådområder/rev, barriereøer og tilbagetrækning – eksisterer disse allerede som fænomener og kysttypologier, der er en indlejret del af det danske landskab. De fem metoder er altså ikke fremmede i en dansk kontekst, og arbejdet med fremtidens klimatilpassede kyster bør derfor også bestå i at genopdage og studere de fem metoder (diger, klitter, osv.) som landskaber, rumlige fænomener og økologier.

Park-dige i Timmendorfer Strand i Tyskland. Foto og copyright: Anna Aslaug Lund

I vores forskningsprojekt om fremtidens kystlandskaber arbejder Gertrud Jørgensen, Ole Fryd og jeg netop med denne vekslen mellem at kigge udad på realiserede projekter i verden og indad på de kvaliteter i forhold til rumligeovergange og økologier, der i dag findes langs de danske kyster. Af udenlandske eksempler kan man eksempelvis lade sig inspirere af et grønt park-dige i Timmendorfer Strand i Tyskland og af Zandmotor og Marker Wadden i Holland, der alle fungerer som landskabsbaseret kystbeskyttelse. Af danske kysttypologier kan man blandt andet lade sig inspirere af landskabets forskellige typer af vådområder og klitlandskaber.

Med de menneskeskabte klimaforandringer er der behov for at der i disse år handles på tilpasningen af vores kystlandskaber, men der er samtidig også behov for at vi gør det med en tålmodighed og med en forståelse for den tid det kræver at vise omsorg og lade nye landskaber vokse frem og blive til steder, der langsomt indtages af mennesker og planetens andre arter i fællesskab.

‍

[1] European Academies’ ScienceAdvisory Council. 2021. Key Messages fromEuropean Science Academies for UNFCCC COP26 and CBD COP15. Halle andBrussels: EASAC.

[2] Valgren, Erik; Front,Per Ole; Eilstrup, Per. 1986. Køge Bugt Strandpark. København: I/S KøgeBugt Strandpark.

[3] Lund, AnnaAslaug; Jørgensen, Gertrud; Fryd, Ole. 2021. ”Køge Bugt Strandpark ogfremtidens kystlandskaber.” Landskab 6: 26-29.

[4] IPCC. 2021. Climate Change 2021: The Physical Science Basis. Contribution ofWorking Group I to the Sixth Assessment Report of the Intergovernmental Panelon Climate Change, edited by V. Masson-Delmotte, P. Zhai, A. Pirani, S.L.Connors, C. Péan, S. Berger, N. Caud, Y. Chen, L. Goldfarb, M.I. Gomis, M.Huang, K. Leitzell, E. Lonnoy, J.B.R. Matthews, T.K. Maycock, T. Waterfield, O.Yelekçi, R. Yu, and B. Zhou. Cambridge: Cambridge University Press.

[5] Hansen, JensSchjerup. 1989. Natursyn og planlægning.København: SBI-BYPLANLÆGNING 58.

[6] Fryd, Ole; Jørgensen, Gertrud. 2020. Byerne og det stigende havvand: Statusrapport2019. Frederiksberg: Københavns Universitet.

[7] Riesto, Svava;Stenbro, Rikke. 2021. Klimakrise,byudvikling og bevaring: nye roller for kulturarv i kystbyer.Frederiksberg, Københavns Universitet.

[8] Halsnæs,Kirsten; Dømgaard, Mads Løkke; Jørgensen, Gertrud; Lund, Anna Aslaug; Fryd,Ole. 2021. KLIMATILPASNING TILOVERSVØMMELSER FRA HAVET I BYER: gennemgang af metoder til vurdering aføkonomi, kulturelle værdier, arkitektur, byliv og natur. Lyngby ogFrederiksberg: DTU og Københavns Universitet.

[9] Wiberg, Katrina. 2019. Havspejlsstigning – arkitektonisk kvalitetog typologier for løsningsrum i kystbyer. Aarhus: Lab1, ArkitektskolenAarhus.

[10] Faragò, M.; Rasmussen, E. S.;Fryd, O.; Rønde Nielsen, E.; Arnbjerg-Nielsen, K.. 2018. ”Coastal protection­technologies in a Danish context”. Vand i Byer.

Sign up to our Newsletter

Hej! If you want to know what CAFx is up to, you can use the form below to sign up to our newsletter, sent every other Friday, and receive updates on our latest projects, events and Journal content directly to your inbox.

Past issues

Success

Thank you! You have successfully been subscribed to our newsletter.
Oops! Something went wrong while submitting the form.
  • Climate Care
    Collection
  • Skrevet af
    Anna Aslaug Lund, Arkitekt MAA, PhD, og adjunkt på Københavns Universitet
  • Samarbejdspartner
  • Denne artikel er tilgængelig som PDF.
    Download
  • Tidligere festival år
    CAFx' contribution for the new SPACE10 Library
    "Can I Get A Roof Over My Head, Please?" 
    A Room of One’s Own Rooted in an All-Connected World
    Where Does Inclusive Design Meet Film?
    Film and Architecture Workshop Tirana: Leave No One Behind
    Tre begivenheder at se frem til i 2023
    New Platform LINA - OPEN CALL for sustainable architecture
    Den sultne by: Interview med Carolyn Steel
    CAFx' direktør Josephine Michau er valgt som kurator  for Den Danske Pavillon på  Arkitekturbiennalen i Venedig 2023
    Infrastructures of Longevity Takeaways
    Kysterne, tiden og alt, hvad der lever, gror og er i bevægelse
    Two Practical Experiences in Atacama Desert
    Caring Techniques: Making Design Documents Work for Democratic Futures
    In Defence of Messiness
    In the Midst of Concrete Monsters
    Carrying Things Together
    The Fragility of Becoming an Ecosystem of Practicess
    Landscape of Terms: Expanding a Lexicon
    Methodologies of Softness
    An Interview with Soft Agency
    Publikation: Pandemic Resilient Cities
    Den humane by
    Firmitas, utilitas, venustas
    Arkitekturen må fortsat være nysgerrig på sin fremtid, men også på sin fortid
    Politikerne har kun købt den populistiske vinkel på arkitekturens virke
    NO / YES
    Eksperimentalismen leve!
    En by, der fungerer og føles som en skov
    Fremtidens arkitektur handler om relationer
    Tema: Sundhed og arkitektur
    Architecture is Political
    Den kritiske arkitekt
    ”Hvad mener arkitekten?”
    Et involverende narrativ: Skitse til en klimaetisk arkitekturpraksis
    Byen er vores chance for at leve bæredygtigt
    Det er vores pligt som arkitekter at bygge bro mellem kunsten og videnskaben
    Do politicians, administrators and managers still read in these days?
    Klimatilpasning af vores byer er ikke en sag alene for arkitekter, ingeniører eller planlæggere
    Arkitekturen forfladiges, når den reduceres til, hvilken farve teglsten der vælges til at forskønne de bagvedliggende betonelementer
    A call to architects in every part of the profession to take action in their own architectural practice
    Fremtidens arkitektur skal være arkitektur med krop og evigt liv
    De fleste nybyggede boliger er bygget til den samme målgruppe: den velstillede kernefamilie
    Særliggørelsen af det almindelige - en ode til bæredygtigheden
    Det 21. århundredes arkitektur må gøre plads til de små aktører
    Planetære programmører
    Vi står over for et klimaspøgelse, der kræver en total transformation af individet og samfundet
    Arkitektur er samfundskunst
    Kun én kvinde har modtaget Pritzker-prisen som selvstændig arkitekt
    Bydemåde – Arkitekturens manifester mellem krise og kald
    A Conch Manifesto
    Det, som var rigtigt i går, er ikke nødvendigvis det, som er rigtigt i morgen
    Arkitektur er ideologi i fast form
    International Manifest Stafet 2023
    Bogudgivelse: The Welfare City in Transition – A Compilation of Texts and Images 1923 – 2020
    Natalie Mossin og Marianne Kofoed: Kære overborgmester,
    Johan Hage: Kære overborgmester,
    Dan Stubbergaard: Kære overborgmester,
    Arkitektfællesskabet: Kære overborgmester,
    Kenneth Balfelt Team: Kære overborgmester,
    Nils Holscher: Kære overborgmester,
    Jonas Sangberg: Kære overborgmester,
    Thing Brandt Landskab: Kære overborgmester,
    Martin og Rosa, STED: Kære overborgmester,
    Jan Koed: Kære overborgmester,
    Jesper Kusk Arkitekter: Kære overborgmester,
    Ed Durie: Kære overborgmester,
    Einer Seerup: Kære overborgmester,
    Juul Frost Arkitekter: Kære overborgmester,
    Anna Esbjørn: Kære overborgmester,
    Hanne Schmidt: Kære overborgmester,
    Adept: Kære overborgmester,
    Future Architecture Rooms
    The World’s Recovery
    Curated Apertures
    Potential of Borders and Shared Cultural Infrastructure
    Nye sammenhænge
    Covid-19 and Cities
    Re:habilitation
    The Corona Curtains
    A Naked City and a Creative Lockdown
    Spring Doesn’t Pause
    Tanker i en forandret by
    The Corona Crisis and the Built Environment
    Byen blev pludselig meningsløs
    The Very Nature of the Pandemic is about Human-Environment Relations
    Pandemics & Architecture
    Pandemien vil sætte sig dybe spor
    We Need to Reorganize the City
    Morten Birk Jørgensen: Kære overborgmester,
    Christian Pagh: Kære overborgmester,
    Ellen Braae: Kære overborgmester,
    Asmund Havsteen-Mikkelsen: Kære overborgmester,
    2.x Gladsaxe Gymnasium: Kære overborgmester,
    Kristine Holten-Andersen: Kære overborgmester,
    Kristian Ly Serena: Kære overborgmester,
    Rambøll: Kære overborgmester,
    Curt Liliegreen: Kære overborgmester,
    Maria Wedel Søe og Jens Bertelsen: Kære overborgmester,
    Lars Autrup: Kære overborgmester,
    Uffe Elbæk: Kære overborgmester,
CAF X
Samlinger
Climate Care
Vis alle
Podcasts
-
25.2.22
Infrastructures of Longevity
'Infrastructures of Longevity' focuses on how we can design and construct responsibly by incorporating climatic and social practices.
Podcasts
-
25.2.22
'Infrastructures of Longevity' focuses on how we can design and construct responsibly by incorporating climatic and social practices.
Artikler
-
26.11.21
Two Practical Experiences in Atacama Desert
An exploration of the radical potential of architecture to transform urban landscapes and communities in extreme environments.
Artikler
-
26.11.21
An exploration of the radical potential of architecture to transform urban landscapes and communities in extreme environments.
Podcasts
-
9.11.22
Care – Connectedness and Equitable Green Recovery
Three different yet interconnected methodological perspectives on the role of care in the study, making and maintenance of space.
Podcasts
-
9.11.22
Three different yet interconnected methodological perspectives on the role of care in the study, making and maintenance of space.
Podcasts
-
21.12.21
Planning for Uncertainty
How do architects and urbanists develop projects in a time where the future seems even more unpredictable than ever before?
Podcasts
-
21.12.21
How do architects and urbanists develop projects in a time where the future seems even more unpredictable than ever before?
CAF X
Journal
Relateret
Artikler
-
9.11.22
Infrastructures of Longevity Takeaways
In order to change how the built environment is designed and constructed, it is needed to understand the impact of decisions beyond the spreadsheet.
Artikler
-
9.11.22
In order to change how the built environment is designed and constructed, it is needed to understand the impact of decisions beyond the spreadsheet.
Artikler
-
30.11.21
A call to architects in every part of the profession to take action in their own architectural practice
An Architecture Guide to the UN 17 Sustainable Development Goals.
Artikler
-
30.11.21
An Architecture Guide to the UN 17 Sustainable Development Goals.
Artikler
-
9.11.22
Den sultne by: Interview med Carolyn Steel
Om hvordan en sitopisk økonomi med bæredygtig fødevareproduktion i centrum, kan bringe samfundet i balance.
Artikler
-
9.11.22
Om hvordan en sitopisk økonomi med bæredygtig fødevareproduktion i centrum, kan bringe samfundet i balance.
Artikler
-
11.11.21
Einer Seerup: Kære overborgmester,
Gennemfør klimaplanen i etaper
Artikler
-
11.11.21
Gennemfør klimaplanen i etaper
CAFx er Skandinaviens største årlige arkitekturfestival, der siden sin etablering i 2014 sætter fokus på de steder, hvor arkitekturens forvandlinger krydses med liv.
  • Journal
  • Alle artikler
  • Podcast
  • Artikler
  • Film
  • Samlinger
  • Events
  • Kommende
  • Livsform
  • Event arkiv
  • Film mosaic
  • Om Film Mosaic
  • Se film
  • Guidelines
  • Uddannelses materiale
  • Deltag
  • Mere
  • Om CAFx
  • Presse
  • Jobs
    Projekter
    Sommerskoler
  • Social
  • Facebook
  • Vimeo
  • Youtube
  • Instagram
  • LinkedIn
Lyt med på
Apple Podcast
Lyt med på
Google Podcast
  • Kontakt
  • Copenhagen Architecture Festival
    Halmtorvet 27
    1700 København V

    E. info@cafx.dk
    CVR: 43054066
  • 2022 © Copyright Copenhagen Architecture Festival — CAFx · Datapolitik · Terms & Conditions
Cookies
We use cookies and trackers (including from third parties) to understand and optimize your browsing experience
DatapolitikAccepter