Der bliver hele tiden flere mennesker på jorden. Også i Danmark vil vi om 10 år være 300.000 flere om pladsen. Hvor skal vi være, hvis ikke i tætte, store byer? Hvor meget land kan inddrages til menneskelig beboelse, før vi mister mulighederne for at opleve fri natur?
Byen er vores chance for at leve bæredygtigt. Vi griber mindre ind i naturen, og bruger færre ressourcer, hvor flest mennesker er på mindst plads. Hvor vi bor småt med mindre transport. I tætte byer er der ikke plads til havetrampoliner, udestuer og 2 biler i carporten. Og der er ikke mange, som savner det.
Vi mister ikke noget ved at bo tæt sammen i kompakte byer. Tværtimod er den tætte by en by med oplevelser, som vi er fælles om: Suset fra tusindvis af gående og cyklister på Dronning Louises Bro ved fyraftenstid; Grupper af legende børn på Tårnlegepladsen i Fælledparken.
Få har som arkitekter og byplanlæggere mulighed for at skabe by. Men ofte har arkitekter og byplanlæggere stødt byen fra sig. I moderne utopier er byen altid forkert: Ebenezer Howards 'Haveby' ville opløse storbyen i en ny fusion mellem land og by. Le Corbusier's Ville Radieuse ville samle mennesker i højden i isolerede bo-maskiner på endeløse græsarealer. Vi hører et ekko af kritikken i dag, når der skal udvikles nye byområder i nedlagte industri- og havnearealer. Her lyder kravene ofte på mindre byggeri, mere grønt, længere mellem husene eller mere fantasifuld og spektakulær arkitektur.
Men i byer er bygningen underordnet helheden. København er bedst, hvor den er mest ydmyg. De færreste kender navnene på arkitekterne bag brokvarterenes etageejendomme. Men det er her, København er mest København, og hvor mange ville bo, hvis de havde mulighed for det.
Derfor:
1. Arkitekturen skal levere svar på tidens største udfordringer. Der skal skabes plads til en voksende befolkning uden at jordens begrænsede naturreserver udpines. Og før klimaforandringerne får katastrofale følger.
2. By og bygninger skal udvikles med fremtidens behov for øje. Vi kan ikke foregøgle, at det er konsekvensløst for måden, vi indretter vores byer og samfund på, at der fortsat bliver flere mennesker om den samme plads og de samme begrænsede ressourcer.
3. Arkitekter og byplanlæggere skal opgive utopierne og omfavne storbyen. Der er brug for mere by og tættere by på mindre plads. Kreativiteten skal investeres i at gøre byerne større, bedre forbundne med kollektive transportløsninger, mere kompakte og oplevelsesrige.
