Artikel

Jytte Abildstrøm Mygind

Jeg tog på trækursus i Jærna idet jeg havde læst om vandforsyningsskove – det var mageløst

VIDEO KAN IKKE VISES DA DER MANGLER AT BLIVE UPLOADET ET BILLEDE

Kære Frank Jensen,

Jeg hedder Jytte Abildstrøm og var leder af et børne og voksenteater i Riddersalen fra 1970 til 2009.

I 1987 spurgte Miljøministeriet om vi ville være gesandter i miljøåret. Vi sagde ja, idet vi havde det i vore hjerter. Vi spillede Klods Hans som friluftsteater og min søn Lars Mygind arrangerede en del foredrag så vi var lidt mere klædt på.

Jeg tog på trækursus i Jærna idet jeg havde læst om vandforsyningsskove – det var mageløst. Her er få oplevelser fra turen – i Aarhus fik jeg fodbad i varmt vand og det varme kom fra en solfanger, godt, så opsøgte jeg Hans Jørgen Solarventi og det fortæller jeg mere om senere. Nogle arkitektstuderende bad mig komme og lave oprør, idet økologisk byggeri netop det år var blevet fjernet fra deres studie – jeg gjorde mit bedste men uden resultat – og skrev med nogle af eleverne i flere år – en tragisk hændelse.

Jeg mødte Preben Maegård fra Folkecentret for vedvarende energi i Hurup i Thy, der forskede i vedvarende energi og rensning af spillevand m.m. Jeg mødte en selvlærd arkitekt Flemming Abrahamsen, hvad angår økologi, OG jeg købte bøger - 'Entropi' af Jeremy Rifkin og 'Beyond Beef' af Jeremy Rifkin, 'plan B for en klode i drift' af Lester Brown og Herman Scheers bøger fra Tyskland og mange flere.

Jeg ville omstille mit liv og mine forældre forærede mig en lille kolonihave på Finsensvej, og med Flemmings hjælp byggede vi en masseovn, muldtoilet med solfanger, som jeg byggede hos Hans Jørgen til bad, og et rodzoneanlæg på 2 gange 3 meter til spildevand og kompost og en lille solcelle med batteri til de to lys jeg behøvede.

Huse af træ med papiruld som isolation, ubrændte sten som skillevægge, opsamling af urin fra separationstoiletter, som vi gøder marker med, solfangere på fællehusene

Jeg havde mange rundvisninger, og senere har jeg prøvet med Flemming og andre at få kolonihaver til at gå den vej med simple living og bæredygtighed. Men forgæves – VANER er voldsomme – så nu kloakeres alle kolonihaver. Det er tragisk idet rensningsanlæggene ikke kan holde til al den næring fra f.eks urin – og så al det regnvand. Jeg havde direktøren fra Lynetten på besøg i 1990, og han sad og begræd at uddannelsen af de folk, han brugte ikke gik den bæredygtige vej. Ja – det kan kun gå fremad.

I kulturbyåret 1996 blev vi spurgt om at være morsomme på teatret og mere vedvarende. Jeg fik Flemming Abrahamsen til at tegne et økologisk inspirationshus ovenpå vort værksted som IKKE var fredet, og med hans erfaring med glas blev det ved idealisters hjælp (med få penge) bygget, og i 10 år fra ca 2004 til 2014 havde vi økologi i børnehøjde. Senere har vi haft andet, og lige nu hviler huset sig, idet, når man går nye veje, skal noget nogle gange repareres.

Min ældste søn Lars startede et økologisk bofællesskab for 28 år siden, og jeg er medlem nr. 7. Det blev færdigt i år 2000 og vi (100 familier fordelt med 20 i hver gruppe med fælleshus) inspirerede Monberg og Thorsen til at bygge så bæredygtigt som muligt. Det blev de tvunget til. Huse af træ med papiruld som isolation, ubrændte sten som skillevægge, opsamling af urin fra separationstoiletter, som vi gøder marker med, solfangere på fællehusene, som hjælper den decentrale varmecentral, som arbejder med træpiller til varme og opsamling af regnvand til at vaske tøj i, og resten til en regnvandssø. Vi har et sandfilter til rensning af spillevand så vi tænker på hvad vi vasker hår i, vasker tøj i og ligeså, hvad vi bruger til opvask, og det fungerer fint.

Meget skal af-opfindes, både hvad angår byggeriet ved Riddersalen, og her har jeg på diplomatisk vis skulle arbejde sammen med teknisk forvaltning, MEN de er jo uddannet til at forvalte noget andet. Jeg ved ikke om det har ændret sig, men forhåbentligt. Derfor sender jeg de smukkeste tanker om at I, som rådhus, skulle have bolig i et bæredygtigt rådhus og hjælpe uddannelserne til at gå den bæredygtige vej. Det er en stor opgave, men det er nødvendigt. Jeg har holdt ca. 4000 foredrag om alt dette siden 1987 og folk mangler oplysning, og de tror ikke, det nytter at gøre noget. Derfor er det vigtigt at alle der hjælper os, udfører deres gerning fra bæredygtige bygninger. Det kan kun gå fremad.


Held og lykke og kærlig hilsen fra

Jytte Abildstrøm Mygind,
Forhenværende leder af børne- og voksenteater i Riddersalen
Munksøgård 91, 4000 Roskilde

(Vi gør os alle her hvor jeg bor umage hvad angår alle former for forbrug. Jeg kunne skrive meget mere om det hele men jeg håber min lille indsats er kærlig og inspirerende for Dem.)