Cancel
  • Journal
  • Events
  • IMR
  • More
    Film Mosaic 2023PressAbout CAFxFilm submissions
    Jobs
    Projects
    Sommerskoler
  • Social
  • Facebook
  • Vimeo
  • Youtube
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Da
    En
  • Account
  • Become a member
part of
Kære overborgmester
·
Article
·
30.11.21

Hvad er budskaberne i brevene til overborgmesteren?

De 46 brevskrivere advokerer både for større spillerum for eksperimenter og bedre forudsætninger for, at top-down og bottom-up principper kan understøtte hinanden i en byudvikling med grønt fortegn.

Written by
reading time
00
No items found.

Byggeriet står for 30-40 procent af det samlede drivhusgasudslip i Danmark.<footnote>1<footnote> Byggebranchens forskellige aktører kender til udfordringerne og er i gang med at udvikle løsninger til at opnå Københavns målsætning om CO2-neutralitet. Imidlertid kræver det både tid og vilje at omstrukturere, omlægge vaner og produktionsmåder, gentænke økonomi, osv. Og det kræver samarbejde med fagfolk fra andre brancher og borgerne generelt. Det er på denne baggrund, at Copenhagen Architecture Festival i samarbejde med Politikens Forhal, har inviteret stemmer indenfor arkitekturens udvidede felt til at dele deres visioner i et brev stilet direkte til overborgmesteren. Diagrammet herover illustrerer de samlede overskrifter, der går igen i brevene og hertil citater og ord fra brevene.

Vi håber, at brevene vil inspirere til idéudveksling og nytænkning, og at de mange gode intentioner, der bl.a. blev diskuteret ved klimatopmødet C40 i efteråret 2019 i København, kan forplante sig til konkret handling. I det følgende gennemgås hovedbudskaberne i brevene.
‍

Download hele publikationen her


Hvad siger brevene?

Det står klart for alle bidragsyderne, at Københavns målsætning om at blive CO2-neutral i 2025 skal efterleves, og at der (som et ekko af Greta Thunbergs ’the house is on fire’) skal handles NU.
Det er ikke nok med visioner. Der skal handling til, og det skal kunne ses, måles og integreres i den måde, vi alle tænker og handler på til hverdag. Globalt står Københavns brand stærkt som ‘the most liveable city’, men byen skal ikke blot hvile på laurbærrene og stille sig tilfreds med glansbilleder som havnens rene badevand eller skihedonisme på Amager Bakke. Omstillingen skal indlejres dybt i byudviklingen, byggeriet, ressourceforbruget, produktionen, den økonomiske tænkning, drift af offentlige institutioner, borgernes adfærd, infrastruktur, m.v. København skal stå i spidsen og vise, at man kan gøre tingene endnu mere – Danmarks hovedstad skal være et foregangseksempel på, hvordan man kan leve op til sit ry som bæredygtig, sund og social retfærdig by.

Arkitektbranchen kan selvsagt ikke løse opgaven alene, så der skal samarbejdes på tværs af faglige kasketter og siloer. Ligeledes er det politikerne og bygherrernes ansvar at justere lovgivning og praksis som en forudsætning for forandring - økonomien og den normale måde at bygge på skal bl.a. tænkes anderledes. Det handler om at være modig og visionær. Brevskriverne understreger vigtigheden af at tænke, planlægge, designe og bygge mere innovativt. Som Dan Stubbergaard skriver i sit brev: “bekæmp ensformige byggerier, vis vejen, dyrk og bevar mangfoldigheden.” Hans udsagn suppleres af tegnestuen Sted: “Der findes ikke en ‘one size fits it all’ når det handler om byplanlægning”. Stubbergaard, Sted og de 44 andre brevskrivere advokerer både for større spillerum for eksperimenter og for skærpede krav, så top-down/establishment og bottom-up/græsrødder understøtter hinanden i en byudvikling med grønt fortegn.

Alle veje fører til Rom... men der findes forskellige veje til at nå målet

Imidlertid er der flere strategier og metoder til at nå målsætningen om en grøn omstilling. På den ene side bidrager mange aktører indenfor byggebranchen med hver deres fagligheder, ligesom de forskellige breve afspejler vinkler og metoder fra brevskrivernes professionelle virke: Landskabsarkitekter, hvis fokus er grønne områder, bevaringsarkitekter, der vægter kulturarven, boligøkonomer og -arkitekter, der ser boligen som ’redningsplanke’, byggeriets interesseorganisation, der fokuserer på materialer, aktivister, der fremhæver borgerdeltagelse, etc. På den anden side tegner der sig nogle fælles fokusområder og (løsnings)modeller, der forbinder de forskellige breve og endemålet om CO2-neutralitet i 2025.

Nogle af de begreber og temaer, der står stærkest og går hyppigst igen som røde ledetråde henimod en kommune uden drivhusgasser er: Fællesskaber, grønne områder, mindre trafik, holdbare materialer, bevaring, boligdiversitet, økonomi, fortætning og de unge. Her følger en opsummering af nogle af hovedpointerne:

Fællesskab er nok det ord, der går igen i de fleste breve. Om det så er madfællesskaber, kulturelle fællesskaber, sociale fællesskaber, bofælleskaber eller andre former for fællesskaber, som er et vigtigt begreb i kampen om klimaet - at løse klimakrisen kræver kort sagt fælles fodslag. Andre bidragsydere omtaler fællesskab i form af deleøkonomi, delebolig, delebil og andre deleordninger, der kan bistå til, at man løfter i flok og lever mere miljømæssigt bæredygtigt – og muligvis også mere socialt og økonomisk retfærdigt. Derfor handler de foreslåede klimatiltag heller ikke kun om København, men om at kunne indgå i fællesskab med andre kommuner og i det hele taget om at skabe et fællesskab med rod i klimadagsordenen på tværs af grænser i forskellig betydning.

Grønne områder er livsgrundlaget for en bys trivsel på flere måder. De skaber biodiversitet, bæredygtighed og livskvalitet. En by er ikke bare tæt stenbro med mursten og beton, men også grøn og åben. Det er vigtigt med en “Grøn kulturarv”, skriver Ellen Braae, Professor i landskabsarkitektur og urbanisme, KU. Vi må bestræbe os på at bevare mange af de grønne åndehuller, der findes i København i dag. Om det er parker, haver eller vild natur, der fungerer som byens grønne lunger, sociale mødesteder, sportsanlæg eller som Enghaveparken fungerer som opsamling af ekstremt nedbør.

Biltrafikken er en af de største klimasyndere og især i storbyer som København. Derfor skal der findes nye løsninger på, hvordan man kan håndtere trafikken bedre og gøre det mere attraktivt for borgerne at tage offentlig transport, cykle og gå. Nogle mener, at de trafikale net og veje sågar kan genbruges på anden vis – f.eks. som grunde for at opføre nye typer boliger, grønne områder, mm. “Nedlæg Ørestads Boulevard og fortæt byen ved at lægge metroen under jorden,“ foreslår Lars Autrup, Direktør i Akademisk Arkitektforening. Han peger på, at i Ørestaden er trafikken et af de store problemer.

Bevaring af det eksisterende og holdbare materialer er krumtapper i kampen mod klimaforandringernes effekter. Det er vigtigt, at bygge bygninger, der kan holde i mange år efter, at vi ikke selv er her mere for at kunne skære ned på ressourceforbrug og CO2- udledning i byggebranchen. Her kan man lære af historien, af den stolte danske byggetraditions materialeanvendelse, omsorg for detaljer og fremhævning af det stedsspecifikke. Det gælder både for genanvendelse af materialer og måden at bygge på samt for, hvordan vi skal sammentænke gammelt og nyt i transformationsprojekter. Også nybyggerier og nyudviklede materialer skal kunne holde meget længere end de typisk gør i dag.

Boligdiversitet, at bo tættere og på mindre plads fremhæves af nogle brevskrivere som en forudsætning for, at folk med lav indtægt og mellemindkomster kan have råd til at blive boende i byen. Andre overvejer, hvordan fortætning forholder sig til behovet for grønne områder - er det et ’enten eller’ eller et ’både og’? Samtidig skal der være plads til mere fleksibilitet i boligen, da borgerne gerne vil bo forskelligt og har forskellige behov – f.eks. dikteret af økonomisk formåen, æstetik og demografi. Byggebranchens aktører må understøtte udviklingen af en mere mangfoldig by med plads til alle i en tid, hvor Dansk Statistik regner med hele 37 forskellige familietyper.

Endelig fremhæver mange af brevskriverne det nyttige i at lytte til de unge og at inddrage dem i debatten om klimaet. Mange unge er engagerede i klimakampen og har ud-af- boksen løsninger og ideer. De tør at springe ud i noget nyt, at tænke kreativt og de udgør den fremtidige generation, der skal bo i byen i de næste årtier. Derfor er det vigtigt, at de også får en stemme og er med til at (om)forme byen. Om det så er gennem det byggede miljø, det at bo eller måden at leve på. Rektor på Arkitektskolen i København, Lene Dammand Lund skriver blandt andet: “Vi skal skabe en by, som også de unge generationer føler sig hjemme i. Med nye idealer og livsmønstre.”

Endelig løber spørgsmålet om økonomi som en rød tråd igennem alle de aspekter, brevene tager op, som en forudsætning for at kunne skabe forandring. Og det kræver selvfølgelig samarbejde med magthavere og andre faggrupper.

Svært at spå om fremtiden

Regeringen har fremlagt en ambitiøs klimaplan for at nedbringe Danmarks samlede CO2- udledning med 70 procent i 2030 – dvs. om ti år. Midt i lanceringen af klimarådets konkrete forslag til initiativer kom corona-krisen i marts 2020 som en joker, der blæste mange planlagte tiltag omkuld. (Hos Copenhagen Architecture Festival havde vi således planlagt et helt program omkring ’Kære Frank Jensen’ projektet sammen med Politikens Forhal og Politikens Boghal, hvor vi skulle have haft en udstilling i forhallen og debatter i boghallen.) Nogle partier og organisationer talte hurtigt om at neddrosle de ambitiøse klimamål, der gik forud for virussens grænseløse hærgen af alt, hvad der hedder planlægning. Samtidig har sundhedskrisen vist os, på hvor kort tid vi kan lave nye reguleringer, love og ændringer af vaner. En konsekvens af det, har bl.a. været, at luftforureningen i København faldt drastisk på knapt en måned som en følge af mindre bil- og flytrafik.

I et nyligt essay spørger den franske sociolog Bruno Latour, hvad vi ønsker at tage med os, og hvad vi vil smide væk fra coronakrisen. Hans påstand er, at disse overvejelser bl.a. kan hjælpe os med at løse den større klimakrise, der kendetegner vores antropocæne tidsalder:

“Perhaps it is a little inappropriate to project oneself into the post-crisis, just when the health workers are, as they say, ‘on the front line’, while millions of people lose their jobs and while many grieving families are not even able to bury their dead. And yet, it is right now that we have to fight so that the economic recovery, once the crisis has passed, does not bring back the same former climatic regime against which we were battling, until now somewhat in vain. In actuality, the health crisis is not embedded in a crisis (because they are always transitory), but in an ongoing, irreversible ecological mutation. If we are lucky enough to ‘come out of’ the first, there is no chance we will ‘come out of’ the second. The two situations are not on the same scale, but it is very enlightening to articulate with the one with the other. In any case, it would be a pity not to use the health crisis to discover other means of entering the ecological mutation without a blind-fold on.”<footnote>2<footnote>

Vi kan ikke spå om fremtiden, og planlægningens konsekvenser er blevet endnu sværere at forudse, ligesom vores tætte sammenhæng med verden omkring os står ekstra tydelig. Men der er opstået et momentum til ikke blot at gøre tingene som business-as-usual og fortsætte på autopilot. Kan man f.eks. tænke sig, at en af de store klimasyndere, nemlig flytrafikken aftager, ligesom biltrafikken? Kan vi holde mere ferie i Danmark og mødes med udenlandske kollegaer på Zoom? Pendle mindre til byen pga. flere hjemme- arbejdsdage? Er der en grænse for fortætning af grønne områder? Skal vi have helt så mange krydstogtskibe i Københavns Havn (hvis nogle overhovedet)?

I sådanne overvejelser vil vores stærke plankultur og velfærds(by)tradition sandsynligvis komme os til gode i den grønne omstilling og tacklingen af kriserne i byen og samfundet – de mere kortvarige som corona og de langvarige som klimakrisen. De 46 breve til Frank Jensen er et godt sted at begynde en ’Green New Deal’ i byggeriet.

God læselyst!

‍

‍

1. Statens Kunstfond: ”Nyt Boliglaboratorium skal genstarte dansk boligbyggeri”, https://www.kunst.dk/nyt-boliglaboratorium-skal-genstarte-dansk-boligbyggeri accessed 7. April 2020.

2. Bruno Latour: ”What protective measures can you think of so we don’t go back to the pre-crisis production model?”, http://www.bruno-latour.fr/sites/default/files/downloads/P-202-AOC-ENGLISH_1.pdf accessed 7. April 2020.

‍

Sign up to our Newsletter

Hej! If you want to know what CAFx is up to, you can use the form below to sign up to our newsletter, sent every other Friday, and receive updates on our latest projects, events and Journal content directly to your inbox.

Past issues

Success

Thank you! You have successfully been subscribed to our newsletter.
Oops! Something went wrong while submitting the form.
  • Kære overborgmester
    Collection
  • in collaboration with
  • Denne artikel er tilgængelig som PDF.
    Download
  • Tidligere festival år
    The Party as a Queer Space
    Crafting an Intersectional Gaze on Cities, and Three Other Reasons Why Urban Planning Needs Data Feminism
    CAFx' contribution for the new SPACE10 Library
    "Can I Get A Roof Over My Head, Please?" 
    A Room of One’s Own Rooted in an All-Connected World
    Where Does Inclusive Design Meet Film?
    Film and Architecture Workshop Tirana: Leave No One Behind
    Tre begivenheder at se frem til i 2023
    New Platform LINA - OPEN CALL for sustainable architecture
    Den sultne by: Interview med Carolyn Steel
    CAFx' direktør Josephine Michau er valgt som kurator  for Den Danske Pavillon på  Arkitekturbiennalen i Venedig 2023
    Infrastructures of Longevity Takeaways
    Kysterne, tiden og alt, hvad der lever, gror og er i bevægelse
    Two Practical Experiences in Atacama Desert
    Caring Techniques: Making Design Documents Work for Democratic Futures
    In Defence of Messiness
    In the Midst of Concrete Monsters
    Carrying Things Together
    The Fragility of Becoming an Ecosystem of Practicess
    Landscape of Terms: Expanding a Lexicon
    Methodologies of Softness
    An Interview with Soft Agency
    Publikation: Pandemic Resilient Cities
    Den humane by
    Firmitas, utilitas, venustas
    Arkitekturen må fortsat være nysgerrig på sin fremtid, men også på sin fortid
    Politikerne har kun købt den populistiske vinkel på arkitekturens virke
    NO / YES
    Eksperimentalismen leve!
    En by, der fungerer og føles som en skov
    Fremtidens arkitektur handler om relationer
    Tema: Sundhed og arkitektur
    Architecture is Political
    Den kritiske arkitekt
    ”Hvad mener arkitekten?”
    Et involverende narrativ: Skitse til en klimaetisk arkitekturpraksis
    Byen er vores chance for at leve bæredygtigt
    Det er vores pligt som arkitekter at bygge bro mellem kunsten og videnskaben
    Do politicians, administrators and managers still read in these days?
    Klimatilpasning af vores byer er ikke en sag alene for arkitekter, ingeniører eller planlæggere
    Arkitekturen forfladiges, når den reduceres til, hvilken farve teglsten der vælges til at forskønne de bagvedliggende betonelementer
    A call to architects in every part of the profession to take action in their own architectural practice
    Fremtidens arkitektur skal være arkitektur med krop og evigt liv
    De fleste nybyggede boliger er bygget til den samme målgruppe: den velstillede kernefamilie
    Særliggørelsen af det almindelige - en ode til bæredygtigheden
    Det 21. århundredes arkitektur må gøre plads til de små aktører
    Planetære programmører
    Vi står over for et klimaspøgelse, der kræver en total transformation af individet og samfundet
    Arkitektur er samfundskunst
    Kun én kvinde har modtaget Pritzker-prisen som selvstændig arkitekt
    Bydemåde – Arkitekturens manifester mellem krise og kald
    A Conch Manifesto
    Det, som var rigtigt i går, er ikke nødvendigvis det, som er rigtigt i morgen
    Arkitektur er ideologi i fast form
    International Manifest Stafet 2023
    Bogudgivelse: The Welfare City in Transition – A Compilation of Texts and Images 1923 – 2020
    Natalie Mossin og Marianne Kofoed: Kære overborgmester,
    Johan Hage: Kære overborgmester,
    Dan Stubbergaard: Kære overborgmester,
    Arkitektfællesskabet: Kære overborgmester,
    Kenneth Balfelt Team: Kære overborgmester,
    Nils Holscher: Kære overborgmester,
    Jonas Sangberg: Kære overborgmester,
    Thing Brandt Landskab: Kære overborgmester,
    Martin og Rosa, STED: Kære overborgmester,
    Jan Koed: Kære overborgmester,
    Jesper Kusk Arkitekter: Kære overborgmester,
    Ed Durie: Kære overborgmester,
    Einer Seerup: Kære overborgmester,
    Juul Frost Arkitekter: Kære overborgmester,
    Anna Esbjørn: Kære overborgmester,
    Hanne Schmidt: Kære overborgmester,
    Adept: Kære overborgmester,
    Future Architecture Rooms
    The World’s Recovery
    Curated Apertures
    Potential of Borders and Shared Cultural Infrastructure
    Nye sammenhænge
    Covid-19 and Cities
    Re:habilitation
    The Corona Curtains
    A Naked City and a Creative Lockdown
    Spring Doesn’t Pause
    Tanker i en forandret by
    The Corona Crisis and the Built Environment
    Byen blev pludselig meningsløs
    The Very Nature of the Pandemic is about Human-Environment Relations
    Pandemics & Architecture
    Pandemien vil sætte sig dybe spor
    We Need to Reorganize the City
    Morten Birk Jørgensen: Kære overborgmester,
    Christian Pagh: Kære overborgmester,
    Ellen Braae: Kære overborgmester,
    Asmund Havsteen-Mikkelsen: Kære overborgmester,
    2.x Gladsaxe Gymnasium: Kære overborgmester,
    Kristine Holten-Andersen: Kære overborgmester,
    Kristian Ly Serena: Kære overborgmester,
    Rambøll: Kære overborgmester,
    Curt Liliegreen: Kære overborgmester,
    Maria Wedel Søe og Jens Bertelsen: Kære overborgmester,
Kære overborgmester
Show all
Articles
-
9.11.21
Christian Have: Kære overborgmester,
Byens forbilledlige infrastruktur er en perfekt metafor for det, der nødvendigvis må ske.
Articles
-
9.11.21
Byens forbilledlige infrastruktur er en perfekt metafor for det, der nødvendigvis må ske.
Articles
-
7.12.21
Dan Stubbergaard: Kære overborgmester,
Der skal være benhårde kvalitetskrav for dem, som bygger i kommunen, og vi skal sige nej til ligegyldig arkitektur.
Articles
-
7.12.21
Der skal være benhårde kvalitetskrav for dem, som bygger i kommunen, og vi skal sige nej til ligegyldig arkitektur.
Articles
-
7.12.21
Ed Durie: Kære overborgmester,
The most effective way of reducing the embodied carbon of a development is reusing the structure of building stock that already exists.
Articles
-
7.12.21
The most effective way of reducing the embodied carbon of a development is reusing the structure of building stock that already exists.
Articles
-
7.12.21
Anders Lendager: Kære overborgmester,
Bæredygtighed er er en investering. Amsterdam er modige, de stiller økonomi og områder til rådighed for bæredygtige iværksættere
Articles
-
7.12.21
Bæredygtighed er er en investering. Amsterdam er modige, de stiller økonomi og områder til rådighed for bæredygtige iværksættere
Related
INgen relaterede artikeler da hoved artikel ikke er blevet tagget med et tag andre posts bruger!!!
  • Journal
  • All posts
  • Podcast
  • Articles
  • Film
  • Collections
  • Events
  • Upcoming
  • Livsform
  • Archive
  • Film mosaic
  • About Film Mosaic
  • Watch
  • Guidelines
  • Education material
  • Mere
  • About CAFx
  • Press
  • Jobs
    Projects
    Sommerskoler
  • Social
  • Facebook
  • Vimeo
  • Youtube
  • Instagram
  • LinkedIn
Listen on
Apple Podcast
Listen on
Google Podcast
  • Contact
  • Copenhagen Architecture Festival
    Halmtorvet 27
    1700 København V

    E. info@cafx.dk
    CVR: 43054066
  • 2022 © Copyright Copenhagen Architecture Festival — CAFx · Datapolitik · Terms & Conditions
Cookies
We use cookies and trackers (including from third parties) to understand and optimize your browsing experience
DatapolitikAccepter