Stop den lidt tilfældige byudvikling med spredte fægtninger som Stejlepladsen og Vejlandskvarteret. I stedet skal du fuldende Ørestad med tre visionære greb, som kan styrke bydelen og bringe den helt ind i verdensklassen.

Ørestad har potentiale til at blive verdens måske mest bæredygtige bydel med en stærk kollektiv trafik, høje standarder for bæredygtigt byggeri og et af de mest bæredygtige forsynings- og afled- ningsnetværk, man kender til. Hertil kommer boliger, som borgere med almindelige indkomster kan betale, og en unik nærhed til både indre by og naturen. Ørestad betegnes som en omvendt Manhattan, hvor det ikke er bygningerne, der omgiver naturen (Central Park), men naturen der omgiver bygningerne. Jeg kan godt lide det billede på Ørestad, og man begynder at fornemme denne særlige styrke i den næsten fuldendte bydel. Særligt i det sydlige Ørestad omkring Kalvebod Fælled Skole står man i en by, som ikke findes andre steder. Her glider natur, skolegård og byrum sammen på en helt ny måde; det må være dejligt at vokse op som barn eller komme hjem til efter arbejde uden nævneværdig rejsetid.

Men slet ikke alt er perfekt, og måske det er på tide at sande, at vi i dag ser anderledes på byen, end da man i 1994 udpegede vinderne af den internationale arkitektkonkurrence, som førte til den bydel, vi har i dag. Vores forståelse af den levende og bæredygtige by har ændret sig, herunder vores syn på bilen som central byaktør.

Ørestad bærer på 3 meget alvorlige problemer, som kræver et beslutsomt og visionært politisk engagement:

1. At handlen i alt væsentlighed er samlet i ét tillukket center ødelægger enhver vision for en levende bydel. Der skal drastiske midler i brug, butikkerne skal trækkes ud i byrummet og integreres med hverdagslivet i Ørestad. I disse cirkulære tider kan vi ikke rive Fields ned, men vi kan trække butikkerne ud og omdanne dele af bygningskomplekset til en blanding af erhverv og bolig. Butikkerne kan stadig hænge sammen som et samlet flow, men det skal være som fremtidens bylivs integrerede butiksnetværk.
2. Ørestads Boulevard er ikke en cykelby værdigt. Den er skabt til bilister med sin lange lige ud- strækning og lægger op til høj fart og lavt hensyn, som noget der skal overstås. Det er ikke godt nok, og ødelægger alle forsøg på at gøre Ørestad til et sted med karakter, hvor folk har lyst til at opholde sig. Boulevarden skal lægges om, forkastes, og ikke være en hurtig genvej gennem Ørestad, men føre til steder og lokaliteter af egen værdi.
3. Det brede strøg hele vejen ned gennem Ørestad bestående af boulevard, kanal og metrolinjer binder ikke bydelen sammen i én by-enhed, tværtimod. Strøget spreder, understøtter vindens dominans og skaber et teknisk og ret menneskefjendsk bymiljø. Det kan vi gøre meget bedre ved at grave metroen ned i jorden, hvor den hører hjemme i den tætte bys logik, og så bebygge grundarealet med nye boliger, erhverv og butikker flettet sammen med nye trafikårer og kanalen.

Så kære Frank, hvis Ørestad skal blive en rigtig succes for et bæredygtigt København, så spred Fields ud i byen, nedlæg Ørestads Boulevard og fortæt byen ved at lægge metroen under jorden.

Med venlig hilsen

Lars Autrup
Direktør, Akademisk Arkitektforening

‍