steffan iwersen arkitekt maa

Etabler “eksperiment-øer” der kan afprøve alternative bo- og bygningsformer, hvor man kan søge om begrundet dispensation fra bygningsreglementet

Etabler “eksperiment-øer” der kan afprøve alternative bo- og bygningsformer, hvor man kan søge om begrundet dispensation fra bygningsreglementet

steffan iwersen arkitekt maa

En del af samlingen

Kære overborgmester

Anna Esbjørn, Concito
Anna Esbjørn, Concito
Jeg drømmer om mindre byggefelter og frizoner, så selvbyggere og byggefællesskaber kan få lov til at vise nye måder at bygge og bo på
Martin Kallesø Arkitekter
Martin Kallesø Arkitekter
Kære Frank Jensen, Nedenstående brev til dig skal læses som et forsvar for en kulturel bæredygtig arkitektur i København
Kære Overborgmester
Kære Overborgmester
Mens corona-krisen i foråret 2020 overtog mere eller mindre alle dagsordener i medierne, er det vigtigt stadig at huske på eksistensen af en anden længevarende og mere gennemgribende krise, der også presser sig på, nemlig klimakrisen
Lene Dammand Lund
Lene Dammand Lund
Når jeg cykler gennem byen til mit arbejde på Holmen, glæder jeg mig over Københavns smukke bygninger og sociale indretning. Jeg er særlig stolt, fordi arkitekter har spillet en central rolle i byens udvikling
Peter Schultz Jørgensen
Peter Schultz Jørgensen
Byer er organiske og skal forstås nede fra. Fra gaderne og kvartererne
Petersen Tegl
Petersen Tegl
Brug-og-smid-væk-kulturen er kostbar og skadelig for klimaet. Det gælder ikke mindst, når vi bygger. At bygge bæredygtigt er derfor ensbetydende med at tænke og agere langsigtet. Det vil sige, at de huse, vi opfører, skal være så smukke, at vi har lyst til at passe på dem
Anders Lendager – Arkitekt, CEO og grundlægger af Lendager Group
Anders Lendager – Arkitekt, CEO og grundlægger af Lendager Group
Du er borgmester for verdens mest klimaambitøse kommune. Din målsætning om at gøre København CO2-neutral før 2025 inspirerer internationalt
Thomas Bang Jespersen, Arkitekt
Thomas Bang Jespersen, Arkitekt
Sørg venligst for at de fine visioner fra jeres side og fra arkitekternes side har mulighed for at blive gennemført
Jytte Abildstrøm Mygind
Jytte Abildstrøm Mygind
Jeg tog på trækursus i Jærna idet jeg havde læst om vandforsyningsskove – det var mageløst
Holger Dahl
Holger Dahl
Kære Frank Jensen, bær over med mig, for jeg synes egentlig, at denne lille selskabsleg er ret overflødig og et udtryk for en farlig tilbagevenden til 1960ernes mest verdensfjerne idealisme
Kærlig hilsen fra alle os i Almenr
Kærlig hilsen fra alle os i Almenr
Kun gennem stærke, forpligtende fællesskaber kan vi løse klimaudfordringen
Dorthe Mathiesen
Dorthe Mathiesen
Jeg er pennefører for Karla på fire år, der har skrevet de første to ord i dette brev. Det er hendes stemme, vi skal høre, når vi taler om klimaforandringer, den grønne omstilling og en CO2-neutral hovedstad
Svend Erik Rolandsen
Svend Erik Rolandsen
”I want my own layer!” råbte borgmesteren fra Ancona ved Italiens Adriaterhavskyst, og hamrede næven ned i talerstolen til en byplankonference
Carsten Hoff
Carsten Hoff
Jeg ser ting ske, som truer de værdier, vi netop elsker byen for. Det er boligbyggeriet, der generer mig. Boligpriserne, boligmiljøet, bæredygtighed
Curt Liliegreen, Projektdirektør
Curt Liliegreen, Projektdirektør
København har fået meget forærende fra naturens side såvel som fra samfundsudviklingen og historien: En strategisk velbeliggende by i en af de rigeste dele af Verden
Kristian Ly Serena
Kristian Ly Serena
En kvalitet i livet, der kun kan opstå i sameksistens mellem mennesker i alle aldre og med alle slags formåen
Gladsaxe Gymnasium 2.x
Gladsaxe Gymnasium 2.x
Vi stemmer for en bæredygtig by, som kan vise vejen frem, Vi stemmer for billigere kulturoplevelser, Vi stemmer for renere luft i København
Asmund Havsteen-Mikkelsen: Dyrk maden selv, København
Asmund Havsteen-Mikkelsen: Dyrk maden selv, København
I dag gennemstrømmes København af fossile brændstoffer, hvert sekund eksploderer der benzin, diesel og gas i bilerne, busserne og lastbilerne på alle hovedstadens veje
Ellen Braae
Ellen Braae
Kære Frank Jensen “Hvad er ’grøn kulturarv’?”, spørger du forståeligt nok. Det er ikke et kendt begreb. Derimod er parker, haver, promenader, torve og pladser alle velkendte elementer i den tætte by
Christian Pagh
Christian Pagh
Der er tre karaktertræk ved København, jeg mener, vi bør bygge byens udvikling på: fællesskabsvilje, formgivningsevne og kulturbevidsthed
Morten Birk Jørgensen
Morten Birk Jørgensen
Jeg kontakter dig vedrørende et presserende anliggende. I 2016 traf I på Rådshuset en beslutning med vidtrækkende konsekvenser for byens arkitektoniske udvikling. Med et fireårigt strategisk partnerskab overdrog I meget store dele af kommunens arkitektopgaver til kun to rådgiverhold
Jonas Sangberg
Jonas Sangberg
Sluk græsslåmaskinen. Byg robust og transformerbart. Efterspørg bæredygtige projekter
Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue
Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue
Københavns Kommune kunne gå forrest i et paradigmeskifte inden for byudvikling, som insisterer på at anerkende naturens processer som dynamiske og værdifulde
Adept
Adept
Prisen for visioner kan være høj, men den er højere uden
Danielsen
Danielsen
Hvordan sikrer du økonomisk vækst, uden at gå på kompromis med verdensmålene?
Hanne Schmidt
Hanne Schmidt
Engang følte jeg mig hjemme blandt de indbyggere og arbejdere der nu er væk, ligesom min petroleumsosende baggårdslejlighed er revet ned
Juul Frost Arkitekter
Juul Frost Arkitekter
Bevar muligheden for, at der indrettes boligfunktion i tilknytning til den enkelte virksomhed i de kreative zoner
Einer Seerup, Ark-unica
Einer Seerup, Ark-unica
Gennemfør klimaplanen i etaper
Jesper Kusk
Jesper Kusk
Fra Verdensmål til Københavnermål
Jan Koed
Jan Koed
Den grønne boulevard
Thing Brandt Landskab
Thing Brandt Landskab
Fremtidens København er en modig by
Ed Durie, Akt II
Ed Durie, Akt II
1. Reuse and adaptive reuse 2. Construct in timber
Nils Holscher
Nils Holscher
Hvordan kan det være, vi i den grad stadig accepterer den brutalitet, som trafikken i dag fører med sig?
Arkitektfællesskabet
Arkitektfællesskabet
Der skal skabes et fundament, hvor kvalitet i arkitektur og byggeri (igen) er forudsætningen for det gode samfund
Dan Stubbergaard, COBE
Dan Stubbergaard, COBE
Bekæmp de ensformige byggerier. Dyrk og bevar mangfoldigheden
Johan Hage, Historiske Huse
Johan Hage, Historiske Huse
Byg mindre - bevar mere
Lars Autrup
Lars Autrup
Stop den lidt tilfældige byudvikling med spredte fægtninger som Stejlepladsen og Vejlandskvarteret
Maria Wedel Søe og Jens Bertelsen, arkitekter
Maria Wedel Søe og Jens Bertelsen, arkitekter
Vi ved alle, at vores gamle by er fuld af kulturarv. Smukke bygninger, der har stået i mange hundrede år. Ved du også, at kulturarv er bæredygtigt?
Rambøll
Rambøll
Familiemønstrene har ændret sig
Uffe Elbæk
Uffe Elbæk
”Og hjertet er helt i skygge og hjertet er næsten hørt op. Til nogen begynder at bygge en by, der er blød som en krop.”
Christian Have
Christian Have
Byens forbilledlige infrastruktur er en perfekt metafor for det, der nødvendigvis må ske
arki_lab
arki_lab
Den politiske klasse er under pres
Sara Ettrup
Sara Ettrup
Brug din stadsarkitekt
steffan iwersen arkitekt maa
steffan iwersen arkitekt maa
Etabler “eksperiment-øer” der kan afprøve alternative bo- og bygningsformer, hvor man kan søge om begrundet dispensation fra bygningsreglementet
Martin og Rosa, STED
Martin og Rosa, STED
København lever og næres af forskellighed
Kenneth Balfelt Team
Kenneth Balfelt Team
Faren for kollaps er stærkt stigende i takt med at vi bliver mere og mere stressede
Natalie Mossin, KADK, Marianne Kofoed, Bevica Fonden
Natalie Mossin, KADK, Marianne Kofoed, Bevica Fonden
Et københavn i byernes gule førertrøje efterlader ingen bag feltet

Kære Frank Jensen

Vi har gennemlæst FN ́s verdensmål for bæredygtig udvikling. Mange punkter sigter på mere ligestilling mellem de rige og fattige lande, bedre vilkår for alle befolkningsgrupper og en større forståelse for, at der er overordnede sammenhæng på tværs af landegrænser.

”FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling blev vedtaget af verdens stats- og regeringsledere på FN topmødet i New York den 25. september 2015. Det markerede en hidtil uset ambitiøs og transformativ udviklingsdagsorden. Målene trådte i kraft den 1. Januar 2016 og skal frem til 2030 sætte os kurs mod en mere bæredygtig udvikling for både mennesker og planeten, vi bor på.”
(kilde: https://www.verdensmaalene.dk/fakta/verdensmaalene)

Herunder er der nogle udpluk og en kort beskrivelse af hvordan man kan fokusere mere på en bæredygtig ud- vikling punkt for punkt.
MÅL 3: Sundhed og trivsel (mest tale om børnedødelighed og epidemier).
I vores samfund findes der en del sygdomme baseret på ”cocktail” effekten af skadelige stoffer. Disse er med
til at øge kræft og følgesygdomme. Kommende projektet skal opføres med brug af få materialer og helst med træprodukter. For eksempel CLT til træuld isolering og en træfacade. Indvendig kan træet behandles med sæbe og lud. Naturlige produkter uden sundhedsfarlig indflydelse.
Udvendig kan der stilles krav til miljørigtig behandlede produkter. (efterlyse CO2 regnskabet for materialerne og evt. sætte nogle rammebetingelser, så man trods alt har mulighed for at bruge sin kreativitet i materialevalget)
MÅL 6: Rent vand og sanitet.
Vand er en ressource, selvom man tror man har nok af det. Vi mennesker er med til at udtømme floder, pumpe grundvand op og bruger mere end nødvendig. Kun lidt af det vand bruges til drikkevand. Toiletskyld, vaske- maskiner og bad er de store forbruger af vores drikkevand. Toiletskyld og vaskemaskiner kan sagtens anvende regnvand. Give pluspunkter for aktive initativer (evt. tilskud, som tidligere da man etablerede regnvandstanke)
MÅL 7: Bæredygtig energi
Opfordre til etablering af bæredygtig energikilder som fx. solceller, vindmøller, jordvarme etc. Skabe et “energi+” hus så det fx. kan være med til at oplade bilen, cyklen eller tilbageføre energi til samfundet.
MÅL 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund
Delepunkt 11b: Stræber mod inklusion, ressourceeffektivitet, modvirkning og tilpasning til klimaændringer med at projekter forbruger færre materialer end ved en traditionel udførsel. En af FNs indikatorer for mål nr 11 er også sammenhængen mellem arealanvendelse og befolkningstilvækst, fordi det økologiske fodaftryk skal være så småt som muligt. Fortætning, mangfoldighed og fællesskab kunne være vejledende for denne proces. Kan man designe huse mere som et boligområde end små selvstændige enheder forbundet med en gang, afgrænset af en mur?
Færre faste belægninger og mere grønt, også på tagene.
MÅL 12: Ansvarlig forbrug og produktion
Delepunkt 12.2 siger: Inden 2030 skal der opnås en bæredygtig forvaltning og effektiv udnyttelse af naturres- sourcer. Ved brug af fx. CLT (massivtræ). Der er et af det byggematerialer der er “selv-fornyende”. Det vokser og skovene der bruges til produktion er FSC certificeret.
MÅL 13: Klima indsats.
Byggematerialet træ kan med fordel implementeres. 1m3 træ er i stand til at binde fra 1 til 1.8 ton CO2 (alt efter om man regner vækstperioden med). Det er dermed det eneste byggemateriale der binder mere CO2 end det forbruger.
MÅL 17: Partnerskab for handling
Under delepunkt: 17.14 Der skal være bedre kohærens mellem politikker for bæredygtig udvikling. Etabler “eksperiment-øer” der kan afprøve alternative bo- og bygningsformer, hvor man kan søge om begrundet dispensation fra BR2018 og evt. få tilskud.
Visionen vil dermed være, at Københavns kommune går aktiv ind i at formulere et moderniseret regelsæt for fremtidige byggeri anno 2020 med afsæt i miljø-initiativ baseret på verdensmålene.
med venlig hilsen
steffan iwersen arkitekt maa

Se mere her