Kære Frank Jensen

Vi har gennemlæst FN ́s verdensmål for bæredygtig udvikling. Mange punkter sigter på mere ligestilling mellem de rige og fattige lande, bedre vilkår for alle befolkningsgrupper og en større forståelse for, at der er overordnede sammenhæng på tværs af landegrænser.‍

FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling blev vedtaget af verdens stats- og regeringsledere på FN topmødet i New York den 25. september 2015. Det markerede en hidtil uset ambitiøs og transformativ udviklingsdagsorden. Målene trådte i kraft den 1. Januar 2016 og skal frem til 2030 sætte os kurs mod en mere bæredygtig udvikling for både mennesker og planeten, vi bor på [1].

Herunder er der nogle udpluk og en kort beskrivelse af hvordan man kan fokusere mere på en bæredygtig udvikling punkt for punkt.

MÅL 3: Sundhed og trivsel (mest tale om børnedødelighed og epidemier).

I vores samfund findes der en del sygdomme baseret på ”cocktail” effekten af skadelige stoffer. Disse er med til at øge kræft og følgesygdomme. Kommende projektet skal opføres med brug af få materialer og helst med træprodukter. For eksempel CLT til træuld isolering og en træfacade. Indvendig kan træet behandles med sæbe og lud. Naturlige produkter uden sundhedsfarlig indflydelse.
Udvendig kan der stilles krav til miljørigtig behandlede produkter. (efterlyse CO2 regnskabet for materialerne og evt. sætte nogle rammebetingelser, så man trods alt har mulighed for at bruge sin kreativitet i materialevalget)

MÅL 6: Rent vand og sanitet.

Vand er en ressource, selvom man tror man har nok af det. Vi mennesker er med til at udtømme floder, pumpe grundvand op og bruger mere end nødvendig. Kun lidt af det vand bruges til drikkevand. Toiletskyld, vaske- maskiner og bad er de store forbruger af vores drikkevand. Toiletskyld og vaskemaskiner kan sagtens anvende regnvand. Give pluspunkter for aktive initativer (evt. tilskud, som tidligere da man etablerede regnvandstanke)

MÅL 7: Bæredygtig energi

Opfordre til etablering af bæredygtig energikilder som fx. solceller, vindmøller, jordvarme etc. Skabe et “energi+” hus så det fx. kan være med til at oplade bilen, cyklen eller tilbageføre energi til samfundet.

MÅL 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund

Delepunkt 11b: Stræber mod inklusion, ressourceeffektivitet, modvirkning og tilpasning til klimaændringer med at projekter forbruger færre materialer end ved en traditionel udførsel. En af FNs indikatorer for mål nr 11 er også sammenhængen mellem arealanvendelse og befolkningstilvækst, fordi det økologiske fodaftryk skal være så småt som muligt. Fortætning, mangfoldighed og fællesskab kunne være vejledende for denne proces. Kan man designe huse mere som et boligområde end små selvstændige enheder forbundet med en gang, afgrænset af en mur? Færre faste belægninger og mere grønt, også på tagene.

MÅL 12: Ansvarlig forbrug og produktion

Delepunkt 12.2 siger: Inden 2030 skal der opnås en bæredygtig forvaltning og effektiv udnyttelse af naturres- sourcer. Ved brug af fx. CLT (massivtræ). Der er et af det byggematerialer der er “selv-fornyende”. Det vokser og skovene der bruges til produktion er FSC certificeret.

MÅL 13: Klima indsats.

Byggematerialet træ kan med fordel implementeres. 1m3 træ er i stand til at binde fra 1 til 1.8 ton CO2 (alt efter om man regner vækstperioden med). Det er dermed det eneste byggemateriale der binder mere CO2 end det forbruger.‍

MÅL 17: Partnerskab for handling

Under delpunkt: 17.14 Der skal være bedre kohærens mellem politikker for bæredygtig udvikling. Etabler “eksperiment-øer” der kan afprøve alternative bo- og bygningsformer, hvor man kan søge om begrundet dispensation fra BR2018 og evt. få tilskud.

Visionen vil dermed være, at Københavns kommune går aktiv ind i at formulere et moderniseret regelsæt for fremtidige byggeri anno 2020 med afsæt i miljø-initiativ baseret på verdensmålene.

‍

Med Venlig Hilsen

‍
Steffan Iwersen, arkitekt maa

‍

1. https://www.verdensmaalene.dk/fakta/verdensmaalene