Martin Kallesø Arkitekter

Kære Frank Jensen, Nedenstående brev til dig skal læses som et forsvar for en kulturel bæredygtig arkitektur i København

Kære Frank Jensen, Nedenstående brev til dig skal læses som et forsvar for en kulturel bæredygtig arkitektur i København

Martin Kallesø Arkitekter

En del af samlingen

Kære overborgmester

Anna Esbjørn, Concito
Anna Esbjørn, Concito
Jeg drømmer om mindre byggefelter og frizoner, så selvbyggere og byggefællesskaber kan få lov til at vise nye måder at bygge og bo på
Martin Kallesø Arkitekter
Martin Kallesø Arkitekter
Kære Frank Jensen, Nedenstående brev til dig skal læses som et forsvar for en kulturel bæredygtig arkitektur i København
Kære Overborgmester
Kære Overborgmester
Mens corona-krisen i foråret 2020 overtog mere eller mindre alle dagsordener i medierne, er det vigtigt stadig at huske på eksistensen af en anden længevarende og mere gennemgribende krise, der også presser sig på, nemlig klimakrisen
Lene Dammand Lund
Lene Dammand Lund
Når jeg cykler gennem byen til mit arbejde på Holmen, glæder jeg mig over Københavns smukke bygninger og sociale indretning. Jeg er særlig stolt, fordi arkitekter har spillet en central rolle i byens udvikling
Peter Schultz Jørgensen
Peter Schultz Jørgensen
Byer er organiske og skal forstås nede fra. Fra gaderne og kvartererne
Petersen Tegl
Petersen Tegl
Brug-og-smid-væk-kulturen er kostbar og skadelig for klimaet. Det gælder ikke mindst, når vi bygger. At bygge bæredygtigt er derfor ensbetydende med at tænke og agere langsigtet. Det vil sige, at de huse, vi opfører, skal være så smukke, at vi har lyst til at passe på dem
Anders Lendager – Arkitekt, CEO og grundlægger af Lendager Group
Anders Lendager – Arkitekt, CEO og grundlægger af Lendager Group
Du er borgmester for verdens mest klimaambitøse kommune. Din målsætning om at gøre København CO2-neutral før 2025 inspirerer internationalt
Thomas Bang Jespersen, Arkitekt
Thomas Bang Jespersen, Arkitekt
Sørg venligst for at de fine visioner fra jeres side og fra arkitekternes side har mulighed for at blive gennemført
Jytte Abildstrøm Mygind
Jytte Abildstrøm Mygind
Jeg tog på trækursus i Jærna idet jeg havde læst om vandforsyningsskove – det var mageløst
Holger Dahl
Holger Dahl
Kære Frank Jensen, bær over med mig, for jeg synes egentlig, at denne lille selskabsleg er ret overflødig og et udtryk for en farlig tilbagevenden til 1960ernes mest verdensfjerne idealisme
Kærlig hilsen fra alle os i Almenr
Kærlig hilsen fra alle os i Almenr
Kun gennem stærke, forpligtende fællesskaber kan vi løse klimaudfordringen
Dorthe Mathiesen
Dorthe Mathiesen
Jeg er pennefører for Karla på fire år, der har skrevet de første to ord i dette brev. Det er hendes stemme, vi skal høre, når vi taler om klimaforandringer, den grønne omstilling og en CO2-neutral hovedstad
Svend Erik Rolandsen
Svend Erik Rolandsen
”I want my own layer!” råbte borgmesteren fra Ancona ved Italiens Adriaterhavskyst, og hamrede næven ned i talerstolen til en byplankonference
Carsten Hoff
Carsten Hoff
Jeg ser ting ske, som truer de værdier, vi netop elsker byen for. Det er boligbyggeriet, der generer mig. Boligpriserne, boligmiljøet, bæredygtighed
Curt Liliegreen, Projektdirektør
Curt Liliegreen, Projektdirektør
København har fået meget forærende fra naturens side såvel som fra samfundsudviklingen og historien: En strategisk velbeliggende by i en af de rigeste dele af Verden
Kristian Ly Serena
Kristian Ly Serena
En kvalitet i livet, der kun kan opstå i sameksistens mellem mennesker i alle aldre og med alle slags formåen
Gladsaxe Gymnasium 2.x
Gladsaxe Gymnasium 2.x
Vi stemmer for en bæredygtig by, som kan vise vejen frem, Vi stemmer for billigere kulturoplevelser, Vi stemmer for renere luft i København
Asmund Havsteen-Mikkelsen: Dyrk maden selv, København
Asmund Havsteen-Mikkelsen: Dyrk maden selv, København
I dag gennemstrømmes København af fossile brændstoffer, hvert sekund eksploderer der benzin, diesel og gas i bilerne, busserne og lastbilerne på alle hovedstadens veje
Ellen Braae
Ellen Braae
Kære Frank Jensen “Hvad er ’grøn kulturarv’?”, spørger du forståeligt nok. Det er ikke et kendt begreb. Derimod er parker, haver, promenader, torve og pladser alle velkendte elementer i den tætte by
Christian Pagh
Christian Pagh
Der er tre karaktertræk ved København, jeg mener, vi bør bygge byens udvikling på: fællesskabsvilje, formgivningsevne og kulturbevidsthed
Morten Birk Jørgensen
Morten Birk Jørgensen
Jeg kontakter dig vedrørende et presserende anliggende. I 2016 traf I på Rådshuset en beslutning med vidtrækkende konsekvenser for byens arkitektoniske udvikling. Med et fireårigt strategisk partnerskab overdrog I meget store dele af kommunens arkitektopgaver til kun to rådgiverhold
Jonas Sangberg
Jonas Sangberg
Sluk græsslåmaskinen. Byg robust og transformerbart. Efterspørg bæredygtige projekter
Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue
Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue
Københavns Kommune kunne gå forrest i et paradigmeskifte inden for byudvikling, som insisterer på at anerkende naturens processer som dynamiske og værdifulde
Adept
Adept
Prisen for visioner kan være høj, men den er højere uden
Danielsen
Danielsen
Hvordan sikrer du økonomisk vækst, uden at gå på kompromis med verdensmålene?
Hanne Schmidt
Hanne Schmidt
Engang følte jeg mig hjemme blandt de indbyggere og arbejdere der nu er væk, ligesom min petroleumsosende baggårdslejlighed er revet ned
Juul Frost Arkitekter
Juul Frost Arkitekter
Bevar muligheden for, at der indrettes boligfunktion i tilknytning til den enkelte virksomhed i de kreative zoner
Einer Seerup, Ark-unica
Einer Seerup, Ark-unica
Gennemfør klimaplanen i etaper
Jesper Kusk
Jesper Kusk
Fra Verdensmål til Københavnermål
Jan Koed
Jan Koed
Den grønne boulevard
Thing Brandt Landskab
Thing Brandt Landskab
Fremtidens København er en modig by
Ed Durie, Akt II
Ed Durie, Akt II
1. Reuse and adaptive reuse 2. Construct in timber
Nils Holscher
Nils Holscher
Hvordan kan det være, vi i den grad stadig accepterer den brutalitet, som trafikken i dag fører med sig?
Arkitektfællesskabet
Arkitektfællesskabet
Der skal skabes et fundament, hvor kvalitet i arkitektur og byggeri (igen) er forudsætningen for det gode samfund
Dan Stubbergaard, COBE
Dan Stubbergaard, COBE
Bekæmp de ensformige byggerier. Dyrk og bevar mangfoldigheden
Johan Hage, Historiske Huse
Johan Hage, Historiske Huse
Byg mindre - bevar mere
Lars Autrup
Lars Autrup
Stop den lidt tilfældige byudvikling med spredte fægtninger som Stejlepladsen og Vejlandskvarteret
Maria Wedel Søe og Jens Bertelsen, arkitekter
Maria Wedel Søe og Jens Bertelsen, arkitekter
Vi ved alle, at vores gamle by er fuld af kulturarv. Smukke bygninger, der har stået i mange hundrede år. Ved du også, at kulturarv er bæredygtigt?
Rambøll
Rambøll
Familiemønstrene har ændret sig
Uffe Elbæk
Uffe Elbæk
”Og hjertet er helt i skygge og hjertet er næsten hørt op. Til nogen begynder at bygge en by, der er blød som en krop.”
Christian Have
Christian Have
Byens forbilledlige infrastruktur er en perfekt metafor for det, der nødvendigvis må ske
arki_lab
arki_lab
Den politiske klasse er under pres
Sara Ettrup
Sara Ettrup
Brug din stadsarkitekt
steffan iwersen arkitekt maa
steffan iwersen arkitekt maa
Etabler “eksperiment-øer” der kan afprøve alternative bo- og bygningsformer, hvor man kan søge om begrundet dispensation fra bygningsreglementet
Martin og Rosa, STED
Martin og Rosa, STED
København lever og næres af forskellighed
Kenneth Balfelt Team
Kenneth Balfelt Team
Faren for kollaps er stærkt stigende i takt med at vi bliver mere og mere stressede
Natalie Mossin, KADK, Marianne Kofoed, Bevica Fonden
Natalie Mossin, KADK, Marianne Kofoed, Bevica Fonden
Et københavn i byernes gule førertrøje efterlader ingen bag feltet
“There is no ecological architecture, no intelligent architecture and no sustainable architecture – there is only good architecture. There are always problems we must not neglect. For example, energy, resources, costs, social aspects – one must always pay attention to all these.”

— Eduardo Souto de Moura, international anerkendt portugisisk arkitekt og modtager af Pritzker-prisen i 2011


I den allestedsnærværende debat; både i mainstream og fag-medier omkring bæredygtig arkitektur synes hovedvægten- og fokus at være på frembringelse af nul-energihuse, formindskning af CO2 indhold, minimalt ressourceforbrug, genbrugsmaterialer i byg- geprocessen, cirkulærøkonomi osv. Senest i en artikel fra The Guardian agiteres der for, at beton nu er den helt store synder, som hurtigst muligt bør udfases og afskaffes i byggeriet, hvis ikke det er strengt nødvendigt. Ligeledes i DR2-programmet ”Vi bygger det væk - Byggerier uden CO2”. Her udtaler Michael Faber, professer ved institut for byggeri og anlæg på Aalborg Universitet: ”Det skal være muligt for ingeniører effektivt at kunne designe bæredygtige bygninger. Og det gælder primært indenfor de almin- delige byggerier. Og for at det kan lade sig gøre, så er der brug for forskning og uddannelse. Så vi skal i gang nu med at uddanne ingeniører, så de kan tænke bæredygtighed, sikkerhed, indeklima og arkitektur ind i én enhed”.


Ovenstående tensenser i debatten om bæredygtig arkitektur har flere negative konsekvenser på den aktuelle byggede arkitektur idag i København. Ser man på for eksempelvis på størstedelen af det etageboligbyggeri der er opført i Ørestad, Grønttorvet (Valby), Nordhavn og specielt Carlsbergbyen, er tendensen tydelig: samme valg af facade-skabeloner, samme påklistrede altaner, samme billige teglsten, en halv meter tykke skalmure, samme vinduesformater overalt, flade sedum-tage med påsatte drivhuse og plastic ”brædder”som tagterrassedæk. I særdeleshed i Carlsberg-byen er det fantastisk ærgerligt og trist hvor lidt den historisk tunge kontekst og bygningsmasse har inspireret arkitekterne i forhold til det der indtil videre er opført. Eller er det developperne der har bestemt lidt for meget...? Det er muligt at de førnævnte nye bydeles boligbyggerier holder sig på den ”rigtige” side af CO2-regnskaberne - men taler projekterne til os som arkitektur? Er det bygnings-kunst? Hvor er omhuen og indlevelsen i Køben- havns næsten tusindårige historie? Er boligebyggerierne med til at definere et sted? Jeg ser det kun i ringe grad.
Man får ofte fornemmelsen af ved at følge debatten om bæredygtig arkitektur at det alene handler om formindskelse af ressour- cer ved byggeri og at få energi-regnskaber til at gå i nul; at disse parametre er et mål i sig selv og ikke blot forudsætninger for


god arkitektur. Senest med den ambitiøse KBH 2025. Naturligvis er det uomtvisteligt, at der skal balance i brugen af materialer i byggeprocessen og der skal økonomiseres med Jordens ressourcer. Men gøres disse parametre til deciderede mål i arkitekturen; også i København, fjerner man både mennesket og stedet fra arkitekturen. Ved så ensidigt, som det forekommer i bæredygtig- hedsdebatten at fokusere på nul-energi og målbare parametre, gidseltager man ikke kun København som hjemsted for hundrede- tusinder af borgere, København som attraktiv turist destination, men også arkitekturen som en kunstart. En bunden kunstart som fortæller og viser os,hvad det vil sige, at være menneske; som giver plads til de ikke-målbare, kvalitative aspekter i tilværelsen.


Det vi ser på, rører ved, lugter, smager og sanser med hele vores krop. Endemålet må ikke blive blot bæredygtig arkitektur - den er kun forudsætningen - målet bør være en kulturel bæredygtig arkitektur, der tydeligt er rodfæstet i Københavns historie, topografi, struktur, beboersammensætning mv.
I debatten om bæredygtig arkitektur er det nu på tide at udvide denne til også at inkludere begrebet kulturel bæredýgtig arkitek- tur. En arkitektur som hylder humanismen, mennesket og sansningen. En arkitektur, der igen sætter det gode håndværk i fokus og materialerne, der patinerer smukt og som holder længe. De ikke-målbare parametre. En arkitektur der giver sig tid til at aflæse byen med en tydelig historisk bevidsthed om det, der kom før os for at kunne skabe det der kommer i morgen. En arkitektur, der forfægter den poetiske dimension i tilværelsen; forfægter det ikke altid ”strengt nødvendige” Kun ved at lytte til historien og forstå sin egen bygningskulturelle arv, kan man skabe en arkitektur der ikke er til fals for modeluner og som står på skuldrene af sine forgængere og ikke blot tager selfies, som megen arkitektur idag synes at gøre. Denne yderligere dimension savner man i dagens bæredygtigheds debat; særligt i København. Færre poppede projekter á la Amager Bakke - flere projekter á la Tietgen Kollegiet.
Naturligvis er der også arkitektoniske lyspunkter i dagens ”bæredygtige” arkitektur i Købehavn omend de synes at være få. Blandt andert bør fremhæves Tietgen Kollegiet, SEB-Bank og daginstitutionen mellem Tivoli og Glyptoteket. Der synes, efter underteg- nedes opfattelse, at være et paradoks i debatten om bæredygtig arkitektur, som også ovenstående citat af Eduardo Souto de Moura antyder: der er absolut intet nyt i måden man skal / bør arbejde samvittighedsfuldt på som arkitekt i forhold til sine projek- ter - nu som før. Man har alle dage skulle tage hensyn til diverse målbare parametre, men når dagen er omme handler det stadig om god arkitektur som holder. Lad os holde fanen højt for sidstnævnte!


Med venlig hilsen
Martin Kallesø, arkitekt MAA
ejer og indehaver af Martin Kallesø Arkitekter

Se mere her