Cancel
  • Journal
  • Events
  • Film Mosaic
  • More
    PresseOm CAFxFilm submissions
    Jobs
    Projekter
    Sommerskoler
  • Social
  • Facebook
  • Vimeo
  • Youtube
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Da
    En
  • Account
  • Become a member
En del af
Manifest Stafet
·
Artikel
·
30.11.21

Vi står over for et klimaspøgelse, der kræver en total transformation af individet og samfundet

Tør arkitekturen tænke sig selv derud, hvor den er i stand til at gøre modstand mod kapitalismens krav om stadig økonomisk vækst og forbrug af fossile brændstoffer?

Skrevet af:
Asmund Havsteen-Mikkelsen, billedkunstner og non-filosof
Læsetid
00
bæredygtighed
fællesskab
Climate

Et spøgelse går igennem dansk arkitektur: klimakrisens spøgelse. Et flertal i Danmark har sluttet sig sammen i en klapjagt på den kollektive fortrængning af klimakrisen. Alle skal vi vækkes fra vores slumrende eksistens og blive bevidste om uholdbarheden af vores nuværende levemåde. Kapitalismen som system og vores livsverden med vareforbrug og billige flyrejser opretholdes igennem et massivt forbrug af energi, der har ødelæggende konsekvenser for klodens natur. Arkitekter er bevidste om dette, fordi arkitekturen i sin skabelse af rammerne omkring den uholdbare levevis, bruger energi og råstoffer.

Overalt manifesterer arkitekturen sig igennem den almene samfundsvilje, det private erhvervsliv og hos det enkelte individs valg af boligform. Fra socialt boligbyggeri, lufthavne, fabrikshaller til opførsel af luksuslejligheder og nye energibesparende huse. Hvor er det arkitektfirma, der ikke af sine kritikere bliver skældt ud for at være for lidt klimabevidst i sit forbrug af materialer, i udledning af CO2 i selve byggeprocessen og det efterfølgende energiforbrug?

Al hidtidig samfundshistorie er også en historie om arkitekturen og dens forhold til energi, magt og territorier. Vi må langt tilbage i historien for at forstå vores nuværende krise.

Denne kendsgerning at klimakrisen er en realitet viser to ting. At spørgsmålet om klima nu anerkendes af danske arkitekter som en faktor i arkitekturen. At det er på høje tid, at en spekulativ tanke på vegne af naturen og i ønsket om en ny økologisk orden træder frem og giver hele arkitektstanden og den politiske offentlighed klar besked om de systemiske forandringer og eksistentielle gentænkninger, der er brug for. Det følgende er et manifest, der går imod eventyret om den moderne arkitektur og tanken om en frihedsbaseret individualisme baseret på forbruget af fossile brændstoffer.  

Al hidtidig samfundshistorie er også en historie om arkitekturen og dens forhold til energi, magt og territorier. Vi må langt tilbage i historien for at forstå vores nuværende krise. Den palæotiske jæger-samler må have stillet sig måbende over for den neolitiske revolution: hvorfor i alverden binde sig til territoriet, når føden kunne skaffes ved at vandre efter den? Hvad samleren ikke forstod var arkitekturens begyndelse: at agerdyrkeren måtte have et forrådskammer til sit korn, et hus til sin familie, stenvolde til at beskytte sine kornmarker, et fæstningsanlæg til at beskytte mod fremmede, og måske vigtigst af alt: et tempel hvori afguderne kunne tilbedes.

Arkitekturen opstår som konsekvens af denne revolution, og siden har kloden ikke været den samme. Byer, civilisationer, stater, krig og videnskab er opstået ud af denne forskydning og frisættelse, som bindingen til territoriet betød – men også massedød, slaveri, virussygdomme og domesticering af dyr og omdannelse af naturen til et homogent kulturelt landskab på voldsom bekostning af andre livsformer.

I dag bruger mennesker globalt set hvad der svarer til energien af 3 atombomber der eksploderer pr. sekund. Intet økosystem er i stand til, evolutionært set, at udvikle levedygtige livsformer, der kan overleve sådan en voldsom energiudladning.

I dag bruger mennesker globalt set hvad der svarer til energien af 3 atombomber der eksploderer pr. sekund.

Med landbrugsrevolutionen danner menneskene igennem arkitekturen en ramme om deres samfund, hvori den symbolske lagdeling af det sociale og forholdet til energiressourcerne finder sted. Indtil det 18. århundrede var de primære energikilder brug af ilden som varme, dyret som trækkraft, slavemusklen som arbejdskraft, vinden som fremdrift og rotation, eller flodens vandstrømme som bevægelsesenergi. Energien blev høstet i en 1:1 skala og oftest med vold. Den industrielle revolution og udvindingen af fossile brændstoffer ændrer menneskets forhold til energi på en radikal måde – og dermed også arkitekturens funktion og udtryksmuligheder. Med dampmaskinen, og senere dieselmotoren, bliver det muligt at udvinde kinetisk energi af solens aflejrede energireserver opstået for millioner af år siden. Mennesket bliver frisat på en hidtil uset måde – og drivkraften er den moderne kapitalisme og den nye borgerstand, der kræver en ny arkitektur der udtrykker dens herredømme.

Med den industrielle revolution baseret på fossile brændstoffer forsvinder alle indgroede forestillinger. Alt fast og solidt fordufter, alt helligt bliver klædt af og menneskene bliver endelig tvunget til at se nøgternt på deres egen position i verdenen og deres indbyrdes forhold. Det er det, vi gør nu som kollektiv bevidsthed – den måde vi taler om klimakrisen, er udtryk for, at vi endelig er ved at forstå vores situation i verden.

Efter 250 års hidtil uset materiel velstandsstigning står vi i dag med en regning, der skal betales. Alle videnskabelige data taler deres tydelige sprog. Afbrændingen og brugen af de fossile brændstoffer til både energi, gødning og plastik, forsurer verdenshavene, skaber drivhuseffekt, forurener vores grundvand og har skabt forudsætningen for en grotesk eksponentiel forøgelse af antallet af mennesker på kloden. Da jæger-samleren for 10.000 år siden betragtede sin nabo svede i kornmarkerne var der angiveligt 10 millioner væsener af arten homo sapiens. Før den industrielle revolution var der ca. 800 millioner. I dag er vi 7.4 milliarder. Så mange mennesker, hvoraf halvdelen lever efter vestlig levestandard, er afhængig af energi. I dag bruger mennesker globalt set hvad der svarer til energien af 3 atombomber der eksploderer pr. sekund. Intet økosystem er i stand til, evolutionært set, at udvikle levedygtige livsformer, der kan overleve sådan en voldsom energiudladning. Vi mennesker står i dag med den tvivlsomme ære at være ansvarlige for at adskillige økosystemer er i færd med at gå til grunde og alle er påvirkede.

[...] i dag er vores liberale frihedsbegreb blevet selvdestruktivt på den lange bane, og vi må gentænke alt fra vores eksistensbegreb, idéer om frihed, til nye generøse fællesskaber og måder vi skaber værdi og vækst på i forhold til naturen.

Klimakrisen er navnet på denne krise mellem den moderne civilisation og naturen som dens forudsætning. En civilisation der skamløst har udnyttet og destrueret naturens biodiversitet for at hævde sin egen suveræne eksistens her på jorden. Den moderne arkitektur har spillet en central rolle i, at det er kommet så vidt, fordi den var løsningen på de negative effekter af industrialiseringen: opfindelsen af moderne boligbyggeri og senere typehusbyggeriet, der løste problemet med vandringen fra land til by. Til gengæld skabte den en ny type fremmedgørelse. Evolutionært befinder vi os stadig i en jæger-samler krop, men bebor nu urbane landskaber, reduceret til varekonsumerende individualiserede nydelsessubjekter uden nogen relation til den natur, der en gang var vores forfædres livsmiljø.

Hele vejen igennem har moderne arkitektur understøttet og udbygget menneskenes begær efter at skabe sig en anstændig og nydelsesfuld tilværelse på bekostning af naturen. Vi vil gerne leve godt, bo godt, spise godt, rejse godt og opleve godt. I dag lever moderne mennesker i den vestlige verden bedre end baroner gjorde for 300 år siden. Marx fik ret i sin analyse af hvad mennesket begærer: at overgå fra nødvendighedens rige til frihedens rige.

Men i dag er vores liberale frihedsbegreb blevet selvdestruktivt på den lange bane, og vi må gentænke alt fra vores eksistensbegreb, idéer om frihed, til nye generøse fællesskaber og måder vi skaber værdi og vækst på i forhold til naturen. Er arkitekturen i dag villig – og i stand – til at påtage sig sit ansvar i denne grundlæggende krise? Erkende, at den er drevet af selvsamme kapitalistiske logik, der antager naturen som fri ressource, der står til rådighed for vores eksistens? Er det nok bare at bygge klimavenligt i træ? Cirkulært? CO2 neutralt? Tør arkitekturen tænke sig selv derud, hvor den er i stand til at gøre modstand mod kapitalismens krav om stadig økonomisk vækst og forbrug af fossile brændstoffer?

Ved politisk og økonomisk at understøtte alternative livsformer på landet behøver vi ikke bygge så meget nyt i byerne.

Vi står over for et klimaspøgelse, der kræver en total transformation af individet og samfundet i dets dimensioner og systemiske niveauer. Målet er på sigt at udvikle en ny naturpagt, nye livsformer, nye måder at tænke os selv på. Det vil tage tid og må ske af eksperimentel vej. Alle igangværende tendenser til grøn omstilling, brug af træ i stedet for beton i byggesektoren, genbrug af materialer og udvikling af dele-økonomier skal fortsættes.

I det følgende vil jeg i stikordsform angive en ny udviklingsmulighed, der i en anden sammenhæng vil blive uddybet nærmere. På vegne af dansk natur og som model for andre lande, foreslår jeg følgende:

  • gældssanér dansk landbrug, omlæg det til økologisk landbrug
  • beskat salget af kød og brug af fossile brændstoffer, og tilbyd beskatningen som borgerløn til individer, der ønsker at flytte på landet og starte selvforsyning
  • derefter omlæg størst mulige arealer til naturparker. Ved ophør af konventionelt industrielt landbrug skåner vi drikkevandet og miljøet, og ved større grad af selvforsyning formindsker vi CO2 aftrykket ved madproduktion. Dette kunne være et skridt på vej væk fra en vareliggjort livsform og et monokulturelt dansk landskab.  

Ved politisk og økonomisk at understøtte alternative livsformer på landet behøver vi ikke bygge så meget nyt i byerne. Med andre ord, arkitekterne skal ikke bygge mere nyt, men gentænke og genbygge rammerne for nye måder at bo sammen, ernære sig og leve et liv i større pagt med naturen.

‍

Sign up to our Newsletter

Hej! If you want to know what CAFx is up to, you can use the form below to sign up to our newsletter, sent every other Friday, and receive updates on our latest projects, events and Journal content directly to your inbox.

Past issues

Success

Thank you! You have successfully been subscribed to our newsletter.
Oops! Something went wrong while submitting the form.
  • Manifest Stafet
    Collection
  • Skrevet af
    Asmund Havsteen-Mikkelsen, billedkunstner og non-filosof
  • Samarbejdspartner
  • Denne artikel er tilgængelig som PDF.
    Download
  • Tidligere festival år
    Crafting an intersectional gaze on cities, and three other reasons why urban planning needs data feminism
    CAFx' contribution for the new SPACE10 Library
    "Can I Get A Roof Over My Head, Please?" 
    A Room of One’s Own Rooted in an All-Connected World
    Where Does Inclusive Design Meet Film?
    Film and Architecture Workshop Tirana: Leave No One Behind
    Tre begivenheder at se frem til i 2023
    New Platform LINA - OPEN CALL for sustainable architecture
    Den sultne by: Interview med Carolyn Steel
    CAFx' direktør Josephine Michau er valgt som kurator  for Den Danske Pavillon på  Arkitekturbiennalen i Venedig 2023
    Infrastructures of Longevity Takeaways
    Kysterne, tiden og alt, hvad der lever, gror og er i bevægelse
    Two Practical Experiences in Atacama Desert
    Caring Techniques: Making Design Documents Work for Democratic Futures
    In Defence of Messiness
    In the Midst of Concrete Monsters
    Carrying Things Together
    The Fragility of Becoming an Ecosystem of Practicess
    Landscape of Terms: Expanding a Lexicon
    Methodologies of Softness
    An Interview with Soft Agency
    Publikation: Pandemic Resilient Cities
    Den humane by
    Firmitas, utilitas, venustas
    Arkitekturen må fortsat være nysgerrig på sin fremtid, men også på sin fortid
    Politikerne har kun købt den populistiske vinkel på arkitekturens virke
    NO / YES
    Eksperimentalismen leve!
    En by, der fungerer og føles som en skov
    Fremtidens arkitektur handler om relationer
    Tema: Sundhed og arkitektur
    Architecture is Political
    Den kritiske arkitekt
    ”Hvad mener arkitekten?”
    Et involverende narrativ: Skitse til en klimaetisk arkitekturpraksis
    Byen er vores chance for at leve bæredygtigt
    Det er vores pligt som arkitekter at bygge bro mellem kunsten og videnskaben
    Do politicians, administrators and managers still read in these days?
    Klimatilpasning af vores byer er ikke en sag alene for arkitekter, ingeniører eller planlæggere
    Arkitekturen forfladiges, når den reduceres til, hvilken farve teglsten der vælges til at forskønne de bagvedliggende betonelementer
    A call to architects in every part of the profession to take action in their own architectural practice
    Fremtidens arkitektur skal være arkitektur med krop og evigt liv
    De fleste nybyggede boliger er bygget til den samme målgruppe: den velstillede kernefamilie
    Særliggørelsen af det almindelige - en ode til bæredygtigheden
    Det 21. århundredes arkitektur må gøre plads til de små aktører
    Planetære programmører
    Vi står over for et klimaspøgelse, der kræver en total transformation af individet og samfundet
    Arkitektur er samfundskunst
    Kun én kvinde har modtaget Pritzker-prisen som selvstændig arkitekt
    Bydemåde – Arkitekturens manifester mellem krise og kald
    A Conch Manifesto
    Det, som var rigtigt i går, er ikke nødvendigvis det, som er rigtigt i morgen
    Arkitektur er ideologi i fast form
    International Manifest Stafet 2023
    Bogudgivelse: The Welfare City in Transition – A Compilation of Texts and Images 1923 – 2020
    Natalie Mossin og Marianne Kofoed: Kære overborgmester,
    Johan Hage: Kære overborgmester,
    Dan Stubbergaard: Kære overborgmester,
    Arkitektfællesskabet: Kære overborgmester,
    Kenneth Balfelt Team: Kære overborgmester,
    Nils Holscher: Kære overborgmester,
    Jonas Sangberg: Kære overborgmester,
    Thing Brandt Landskab: Kære overborgmester,
    Martin og Rosa, STED: Kære overborgmester,
    Jan Koed: Kære overborgmester,
    Jesper Kusk Arkitekter: Kære overborgmester,
    Ed Durie: Kære overborgmester,
    Einer Seerup: Kære overborgmester,
    Juul Frost Arkitekter: Kære overborgmester,
    Anna Esbjørn: Kære overborgmester,
    Hanne Schmidt: Kære overborgmester,
    Adept: Kære overborgmester,
    Future Architecture Rooms
    The World’s Recovery
    Curated Apertures
    Potential of Borders and Shared Cultural Infrastructure
    Nye sammenhænge
    Covid-19 and Cities
    Re:habilitation
    The Corona Curtains
    A Naked City and a Creative Lockdown
    Spring Doesn’t Pause
    Tanker i en forandret by
    The Corona Crisis and the Built Environment
    Byen blev pludselig meningsløs
    The Very Nature of the Pandemic is about Human-Environment Relations
    Pandemics & Architecture
    Pandemien vil sætte sig dybe spor
    We Need to Reorganize the City
    Morten Birk Jørgensen: Kære overborgmester,
    Christian Pagh: Kære overborgmester,
    Ellen Braae: Kære overborgmester,
    Asmund Havsteen-Mikkelsen: Kære overborgmester,
    2.x Gladsaxe Gymnasium: Kære overborgmester,
    Kristine Holten-Andersen: Kære overborgmester,
    Kristian Ly Serena: Kære overborgmester,
    Rambøll: Kære overborgmester,
    Curt Liliegreen: Kære overborgmester,
    Maria Wedel Søe og Jens Bertelsen: Kære overborgmester,
    Lars Autrup: Kære overborgmester,
CAF X
Samlinger
Manifest Stafet
Vis alle
Artikler
-
30.11.21
Det, som var rigtigt i går, er ikke nødvendigvis det, som er rigtigt i morgen
Det digitale netværkssamfund er en realitet. Og det stiller krav om et mentalt gearskifte.
Artikler
-
30.11.21
Det digitale netværkssamfund er en realitet. Og det stiller krav om et mentalt gearskifte.
Artikler
-
30.11.21
Eksperimentalismen leve!
Vi skal turde udfordre dem, som dyrker konformiteten. Vi skal vedvarende forsøge at præge arkitekturen, og måden vi bor og lever sammen på, i en bedre retning
Artikler
-
30.11.21
Vi skal turde udfordre dem, som dyrker konformiteten. Vi skal vedvarende forsøge at præge arkitekturen, og måden vi bor og lever sammen på, i en bedre retning
Artikler
-
30.11.21
Kun én kvinde har modtaget Pritzker-prisen som selvstændig arkitekt
I 2004 modtog Zara Hadid prisen for sit imponerende virke. Siden har to kvinder modtaget prisen, men i konstellationen af flere.
Artikler
-
30.11.21
I 2004 modtog Zara Hadid prisen for sit imponerende virke. Siden har to kvinder modtaget prisen, men i konstellationen af flere.
Artikler
-
25.11.21
Fremtidens arkitektur skal være arkitektur med krop og evigt liv
Fremtidens arkitektur skal møde mennesker i øjenhøjde og byde dem varmt indenfor. Den skal tage imod deres spor og slitage med kyshånd og kunne rumme deres grimme gardiner.
Artikler
-
25.11.21
Fremtidens arkitektur skal møde mennesker i øjenhøjde og byde dem varmt indenfor. Den skal tage imod deres spor og slitage med kyshånd og kunne rumme deres grimme gardiner.
CAF X
Journal
Relateret
Artikler
-
7.12.21
Rambøll: Kære overborgmester,
Familiemønstrene har ændret sig
Artikler
-
7.12.21
Familiemønstrene har ændret sig
Artikler
-
23.11.21
Tanker i en forandret by
De tomme gader i byen lader arkitekturen stå tydeligere frem
Artikler
-
23.11.21
De tomme gader i byen lader arkitekturen stå tydeligere frem
Artikler
-
25.7.22
In the Midst of Concrete Monsters
Case Study #3: Lago Ex SNIA, Rome
Artikler
-
25.7.22
Case Study #3: Lago Ex SNIA, Rome
Artikler
-
25.7.22
Kysterne, tiden og alt, hvad der lever, gror og er i bevægelse
Omsorgens landskaber er tidslighedens landskaber, der vokser ud af en særlig opmærksomhed omkring alt, hvad der lever, gror og er i bevægelse.
Artikler
-
25.7.22
Omsorgens landskaber er tidslighedens landskaber, der vokser ud af en særlig opmærksomhed omkring alt, hvad der lever, gror og er i bevægelse.
CAFx er Skandinaviens største årlige arkitekturfestival, der siden sin etablering i 2014 sætter fokus på de steder, hvor arkitekturens forvandlinger krydses med liv.
  • Journal
  • Alle artikler
  • Podcast
  • Artikler
  • Film
  • Samlinger
  • Events
  • Kommende
  • Livsform
  • Event arkiv
  • Film mosaic
  • Om Film Mosaic
  • Se film
  • Guidelines
  • Uddannelses materiale
  • Deltag
  • Mere
  • Om CAFx
  • Presse
  • Jobs
    Projekter
    Sommerskoler
  • Social
  • Facebook
  • Vimeo
  • Youtube
  • Instagram
  • LinkedIn
Lyt med på
Apple Podcast
Lyt med på
Google Podcast
  • Kontakt
  • Copenhagen Architecture Festival
    Halmtorvet 27
    1700 København V

    E. info@cafx.dk
    CVR: 43054066
  • 2022 © Copyright Copenhagen Architecture Festival — CAFx · Datapolitik · Terms & Conditions
Cookies
We use cookies and trackers (including from third parties) to understand and optimize your browsing experience
DatapolitikAccepter