De fleste nybyggede boliger er bygget til den samme målgruppe: den velstillede kernefamilie

Danmark består af 37 familietyper, hvis bolig behov varierer. Med tre personlige fortællinger om livssituationer, og fem typologier for hjem, ønsker vi at diskutere hvilke udfordringer, behov og ønsker, der stilles til udviklingen af nutidens boligformer

Danmark består af 37 familietyper, hvis bolig behov varierer. Med tre personlige fortællinger om livssituationer, og fem typologier for hjem, ønsker vi at diskutere hvilke udfordringer, behov og ønsker, der stilles til udviklingen af nutidens boligformer

De fleste nybyggede boliger er bygget til den samme målgruppe: den velstillede kernefamilie

Livssituation I

“Det er torsdag i lige uge, og antallet af personer i husstanden stiger. Fra at være 3 bliver vi 5 personer samt de venner og gæster, der kommer og går. Køleskabet og sku er fyldes op med forsyninger; havregryn, knækbrød og kiks. Håndklæder, sæbe og tandbørster findes frem. Det er en uge med mange mennesker inde og ude af hjemmet. Der er ofte overnattende veninder, så er vi oppe på 7-8 sovende. Der er væsentligt mere mad, der skal købes og laves. Mængden af vasketøj, garderoberod, bøger, tøj, ting og sager, der ligger rundt omkring vokser. Alt hvirvles op og i løbet af ingen tid, er der nullermænd over det hele. Der er slid på tingene. Gulvene får pletter, som ikke kan fjernes. Hjemmet er fyldt til bristepunktet... Ugen er slut. Der bliver gjort rent. Hjemmet skrumper ind og vi er igen en ’almindelig’ familie; far, mor og barn.”

Det midlertidige hjem

Det midlertidige hjem kan være til i en kortere periode – som fx møblerede lejlighedshoteller i de større byer, Airbnb og Home Exchange. Til dem, der rejser ofte,
bor i udlandet eller bare ikke ved, hvor og hvordan de skal bo. Det midlertidige hjem kan være et skridt på vejen til at etablere et andet liv end det, man kommer fra. Et hjem man hurtigt og let kan flytte til fx når man bliver skilt. Lejeboliger er en god løsning til situations- bestemte behov, da det er nemmere at flytte til en anden bolig, når livssituationen ændrer sig.

Vi undrer os: Hvorfor udvikles der ikke boligtyper, der kan opfylde skiftende livscyklus i samme hjem?

Det andet hjem

Det andet hjem ligger væk fra hverdagsrutinen. Til dem, der ikke har råd til at købe en stor bolig i byen, kan et billigere sommerhus være et supplement til den mindre bolig i byen, hvorpå man ender med to hjem - ét i byen til hverdag og ét i naturen i weekenden. Hjemmet flyttes frem og tilbage - i byen til hverdag med venner, restau- ranter og kulturoplevelser modsat weekenden i naturen med havehandsker, luft og mere plads. Man kan nyde begge verdener og dyrke to livssituationer.

Vi undrer os: Hvordan sikrer vi kontinuitet i de daglige fællesskaber med naboer i byen, når flere rejser til sommerhusområdet i weekenden?

Det fælles hjem

At dele et hjem sammen med andre kan være nemmere end at bo alene. Bofællesskaber giver mulighed for socialt samspil, hvor folk skiftevis kan være private og sociale, som det passer dem. Bofællesskabet kan være svaret på dagligdagens udfordringer, hvor single-forældre får større frihed, idet de ikke er alene om at løse hverdagens opgaver, som fx indkøb og madlavning. Seniorer kan tilvælge et socialt liv med folk i samme livssituation gennem bofællesskabet og undgå ensomhed.

Vi undrer os: Hvordan skaber vi bofællesskaber med gode forbindelser til de omkringliggende omgivelser og lokalsamfundet, så vi ikke skaber lukkede og isolerede samfund?

Det urbane hjem

Byrummet er også en del af vores hjem. Parker, pladser, havnebade og andre urbane steder. De større byer har foran- dret sig. De er blevet grønnere og mere levende rekreative byer. Grænserne mellem min og vores er også under forandring. Hjem er ikke mere begrænset til boligens fysiske rammer. Hjemmet vokser ud over boligen og blander sig med det offentlige byrum. Der er det private hjem, som er mit, og et kollektivt urbant hjem, som vi deler med naboer og dem, der bor i kvarteret.

Vi undrer os: Hvordan kan forholdet mellem det private og urbane hjem understøtte et nemt og velfungerende hverdagsliv – privat og urbant, indenfor og udenfor

Livssituation II

”Weekenden nærmer sig og dermed starter ’en flytten rundt på hjemmet’. Det lille soveværelse transformeres om til børneværelse. Kurve med legetøj findes frem under sengen og dyner med børnesengetøj hentes ned fra loftet. Nu ligner det næsten et børneværelse – og det gør jeg mig også umage med, at det skal ligne. Sofaen og stuen bliver til mit soveværelse, og mit sengetøj pakkes ned hver morgen, mens børnene er der. Børnene føler sig hjemme og synes, at de har et fint værelse, men det er også kun fordi, de stadig er så små. Jeg savner voksenselskab, når børnene er her, og føler mig ensom, når de ikke er. Hvordan det skal gå, når de bliver større, eller hvis jeg får en kæreste, det ved jeg ikke.”

Livssituation III

”Der er 4 børn i vores kæresteforhold og ingen fælles børn. I løbet af to uger har vi tre dage, hvor vi reelt er alene. Der er vi kærester og er enten i den lille lejlighed på Nørrebro eller den lidt større på Østerbro. I de dage, der er børn, er det en pokkers logistik at ses. Vi vil gerne være sammen og børnene trives, men vi har ikke nok plads til, at vi alle kan sove sammen, og hvis vi gør det, er det som regel noget rod – især i hverdagene. Så enten spiser vi sammen og tager hvert til sit, når det er sengetid. Ellers sidder vi i hver vores lejlighed med børnene og savner hinanden. Weekenderne er de værste; der laver vi tit noget hyggeligt alle sammen, men bliver nødt til at skilles om aftenen. Vi leder efter et sommerhus, som vi har råd til og kan opbygge som vores fælles sted. Vi får aldrig råd til en større bolig i byen og er begge stavnsbundne til området pga. skole og den anden forældre.”

Det cirkulære hjem

Hjemmet kan vokse og mindskes efter behov. Kvadratmeter, som ikke bruges til dagligt, er dyre kvadratmeter og kan derfor deles mellem flere hjem. Flere beboere kan være fælles om fx gæsteværelse, vinkælder, værk- sted, yogarum, så den ekstra plads ikke tilhører den individuelle bolig og udgifterne deles blandt beboerne.

Vi undrer os: Hvilke funktioner og faciliteter kan deles? Og hvordan kan delefaciliteter være en del af vores hjem, når de ikke er private?

Se mere her

Andre posts tagget med