Cancel
  • Journal
  • Events
  • Film Mosaic
  • More
    PresseOm CAFxFilm submissions
    Jobs
    Projekter
    Sommerskoler
  • Social
  • Facebook
  • Vimeo
  • Youtube
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Da
    En
  • Account
  • Become a member
En del af
Manifest Stafet
·
Artikel
·
30.11.21

En by, der fungerer og føles som en skov

Med naturbaserede designløsninger skaber vi byer, der gror frem, spirer og vokser i samklang med naturens processer og det nye klima.

Skrevet af:
Stig L. Andersson, SLA
Læsetid
00
landskabsarkitektur

I.
Manifest, [mani’fæsd] proklamation; aabent brev; tidligere spec. (jf. Krigsmanifest) om (en undskyldende ell. retfærdiggørende form for) krigserklæring. Holb.Paars.302. Slange. ChrIV. 1070. Nørreg.Naturr.453. (ODS)

Alternativ betydning: fortegnelse over samtlige i et fragtskib indladede varer; ladningsmanifest. Röding.IV.147. Harboe. MarO. Scheller.MarO. (ODS)

Hvilket altså må betyde: Arkitekturmanifest, [arkitægd’turmanifæsd] en ”arkitekturens krigserklæring” (casus belli); eller en ”arkitekturen er ladet med.” (SLA)

II.
I dag, februar 2019 hvor jeg skriver disse linjer, er det præcis 110 år siden Filippo Tommaso Marinetti i 1909 offentliggjorde sit Manifesto del Futurismo – Det Futuristiske Manifest. En total forkastelse af fortiden og en hyldest til farten, maskinen, volden, ungdommen, krigen og industrien.

Fem år senere, i 1914, skriver Marinetti sammen med den unge arkitekt Antonio Sant’Elia (f. 1888 i Como, dræbt 1916 ved Monfalcone) manifestet Futuristisk Arkitektur. Også her forkastes alt bestående: ”I modsætning til vores forfædre, der fandt inspiration i naturens elementer, må vi – i vores materielle og spirituelle kunstighed – finde inspiration i den nye verdens mekaniske elementer: det menneskeskabte og som arkitektur må være det fineste udtryk for”.

Marinetti er den første af en lang række avantgardistiske manifestskrivere: futurister, vorticister, dadaister, surrealister, situationister. Alle skrev de krigserklæringer, ultimatummer: Ud med det gamle, ind med det nye.

(Senere igen (i 1932) offentliggjorde Marine i en Futuristisk Kogebog. En ironisk kommentar til det mest borgerlige der findes: kogebogen. Hans opskrift på ’Kubistisk Grønsagshave’ lyder særlig smagfuld: ”Små selleri-terninger fra Verona stegt og overdrysset med paprika. Små terninger af stegt gulerod overstrøet med revet peberrod. Kogte ærter. Små syltede løg fra Ivra overdrysset med hakket persille. Små stænger af Fontina-ost. NB! Terningerne må ikke være større end én cm.” Jeg har ikke prøvet den endnu.)

III.
Med Marinettis manifester artikuleres dét, der har været et grundvilkår for stort set al modernistisk
arkitektur og byudvikling de sidste 100 år: Den totale forkastelse af historien og naturen som fundament for menneskets liv; og en blind tro på moderne tekniske og mekaniske løsninger.

Fremtidens by skulle designes som en maskine. Hvor den menneskelige tilværelse skulle tilrettelægges, standardiseres og ordnes rationelt, og hvor man skarpt adskilte natur og kultur. Naturen blev betragtet som en modstilling til byen – som noget man skulle kontrollere og udnytte ressourcemæssigt. Naturen var en fjende, hvis luner og uforudsigelighed skulle betvinges og besejres. Men tiden er løbet fra krigserklæringer. Nu er det på tide at sige tingene, som de er.

Bynatur er ikke som den natur, vi kender fra den vilde skov, den frie kyst eller det åbne land. Bynatur er ikke bare natur hentet ind i byen. Den er derfor ikke en sentimental 1:1 erstatning for den natur ude på landet, vi ødelægger ved at bygge, dyrke eller forurene.

IV.
Helt tilbage i slutningen af 1700-tallet påpegede den tyske videnskabsmand Alexander von Humboldt, at den måde, mennesket allerede dengang (for)brugte naturen på, ville medvirke til at destabilisere naturen.

I dag godt 250 år senere er virkeligheden den, at vi med vores livsstil har ændret på alle jordens systemer i så stort et omfang, at vi har destabiliseret ikke bare miljøet og klimaet, men selve naturens orden. Vi er gået ind i en ny og menneskeskabt geologisk tidsalder, den antropocæne tidsalder. Denne nye tidsalder er et resultat af, at vi har blandet os så meget i naturens processer, at det ikke længere giver mening at opretholde forestillingen om natur og menneske som modstillinger. Men som to sider af samme sag, der påvirker hinanden og er afhængige af hinanden.

V.
Hvad betyder den antropocæne tidsalder for arkitekturen og måden, vi designer og omformer byer på?

Den betyder, at der er behov for en ny praksis for byudvikling: Der på den ene side genskaber forbindelsen mellem natur og mennesker; og som på den anden side udvikler byer som naturlige systemer, der ikke kæmper imod naturen, men tilpasser sig til og med naturen. Og som ser naturgrundlaget i vores byer som fundament for livskvalitet.

Modellen til at realisere dette hedder naturbaserede designløsninger. Og modellens praksis er en ny natur; en anden natur; en bynatur.

Bynatur er ikke som den natur, vi kender fra den vilde skov, den frie kyst eller det åbne land. Bynatur er ikke bare natur hentet ind i byen. Den er derfor ikke en sentimental 1:1 erstatning for den natur ude på landet, vi ødelægger ved at bygge, dyrke eller forurene.

Bynatur er en ny type designet natur i byen. En radikal ny og anden natur, der lærer af naturens processer og principper.

Bynatur er en ny type designet natur i byen. En radikal ny og anden natur, der lærer af naturens processer og principper. Som derfor ikke nødvendigvis ligner natur. Men som fungerer og føles som natur. Bynatur er noget, vi skaber med vores livskvalitet og vores overlevelse for øje.

Det er en orden, der er hinsides naturen og hinsides byen.

VI.
Men hvorfor er det så nødvendigt med bynatur? Og hvorfor er det nødvendigt at styrke naturgrundlaget, når vi byudvikler?

Fordi bynatur både har en praktisk funktion og en æstetisk funktion. Bevidst designet bynatur løser en masse af de problemer, som vi selv har skabt i vores byer i dag – fra overophedning og forurening til skybrud og klima(u)tilpasning. Samtidig gør bynatur også beviseligt livet mere værd at leve og inspirerer til nye sociale fællesskaber, nye muligheder for kreativ skaberkraft og nye aktive og sunde former for liv. En by med en stærk bynatur er en mere velfungerende, mere leveværdig og en mere tilpasningsdygtig by.

Den designmodel, der både kan løse de urbane problemer og skabe optimale humane rammer for mennesker, er naturbaseret design. Naturbaseret design betyder, at afsættet for både byggeri og uderum er viden om, hvordan naturens processer gøres til designparameter for at øge vores livskvalitet. Naturbaseret design af byer handler altså ikke så meget om, hvordan byen skal se ud, men mere om hvordan det byggede og det groede tilsammen fungerer og skaber attraktive steder for mennesker at leve.

Naturbaseret design handler således ikke blot om skabelsen af grønne udearealer eller om at sikre et par ekstra lommeparker midt i det byggede. Nej, naturbaseret design gælder både bygninger, infrastruktur og uderum. Det er en ny type by, der er tilpasset det nye klima. Og hvor by, bygninger, infrastruktur og natur sameksisterer i et helt nyt udtryk – designet af mennesket, men på naturens præmisser.

VII.
Et simpelt ladningsmanifest for fremtidens arkitektur og naturbaserede by:
Alt hvad vi by er – hvad end det er bygninger, uderum eller infrastruktur – skal øge naturværdien og den biologiske diversitet i byen.

Sværere er det ikke.

Med naturbaserede designløsninger skaber vi byer, der gror frem, spirer og vokser i samklang med naturens processer og det nye klima. Og som både er sunde og gode at leve i. Og hvor vi genfinder vores forbindelse med og til naturen.

VIII.
Den baskiske kunstner Jorge Oteiza (1908-2003):
”Den, som går foran for at skabe noget nyt, gør det som roeren, der bevæger sig fremad, men dog ror baglæns med blikket rettet mod fortiden, mod det eksisterende, for at genopfinde fundamenterne”.

På samme måde er det med den naturbaserede by. Den er fremtiden; men funderet i millioner af års biologi og naturgrundlag.

IX.
Vi står i disse år overfor et paradigmeskifte i måden, vi tænker og udvikler vores byer på. Et skifte der gør op med modernitetens forestilling om en indbygget modsætning mellem by og natur. Og i stedet ser by og natur som sammen dannende en ny orden – og hvor det byggede og det groede har lige ret, lige vigtighed, lige nødvendighed og lige vilkår.

Med naturbaserede designløsninger skaber vi byer, der gror frem, spirer og vokser i samklang med naturens processer og det nye klima. Og som både er sunde og gode at leve i. Og hvor vi genfinder vores forbindelse med og til naturen.

En hel by funderet på bynatur har vi endnu ikke set. Det er klart: Metoden er så ny. Men vi ved hvordan den vil føles. Og vi ved hvordan den vil fungere.

Det er modellen for den kommende by: En by, der fungerer og føles som en skov.

X.
Stig L. Andersson, Møen, februar 2019.
‍
‍

‍

Sign up to our Newsletter

Hej! If you want to know what CAFx is up to, you can use the form below to sign up to our newsletter, sent every other Friday, and receive updates on our latest projects, events and Journal content directly to your inbox.

Past issues

Success

Thank you! You have successfully been subscribed to our newsletter.
Oops! Something went wrong while submitting the form.
  • Manifest Stafet
    Collection
  • Skrevet af
    Stig L. Andersson, SLA
  • Samarbejdspartner
  • Denne artikel er tilgængelig som PDF.
    Download
  • Tidligere festival år
    Crafting an intersectional gaze on cities, and three other reasons why urban planning needs data feminism
    CAFx' contribution for the new SPACE10 Library
    "Can I Get A Roof Over My Head, Please?" 
    A Room of One’s Own Rooted in an All-Connected World
    Where Does Inclusive Design Meet Film?
    Film and Architecture Workshop Tirana: Leave No One Behind
    Tre begivenheder at se frem til i 2023
    New Platform LINA - OPEN CALL for sustainable architecture
    Den sultne by: Interview med Carolyn Steel
    CAFx' direktør Josephine Michau er valgt som kurator  for Den Danske Pavillon på  Arkitekturbiennalen i Venedig 2023
    Infrastructures of Longevity Takeaways
    Kysterne, tiden og alt, hvad der lever, gror og er i bevægelse
    Two Practical Experiences in Atacama Desert
    Caring Techniques: Making Design Documents Work for Democratic Futures
    In Defence of Messiness
    In the Midst of Concrete Monsters
    Carrying Things Together
    The Fragility of Becoming an Ecosystem of Practicess
    Landscape of Terms: Expanding a Lexicon
    Methodologies of Softness
    An Interview with Soft Agency
    Publikation: Pandemic Resilient Cities
    Den humane by
    Firmitas, utilitas, venustas
    Arkitekturen må fortsat være nysgerrig på sin fremtid, men også på sin fortid
    Politikerne har kun købt den populistiske vinkel på arkitekturens virke
    NO / YES
    Eksperimentalismen leve!
    En by, der fungerer og føles som en skov
    Fremtidens arkitektur handler om relationer
    Tema: Sundhed og arkitektur
    Architecture is Political
    Den kritiske arkitekt
    ”Hvad mener arkitekten?”
    Et involverende narrativ: Skitse til en klimaetisk arkitekturpraksis
    Byen er vores chance for at leve bæredygtigt
    Det er vores pligt som arkitekter at bygge bro mellem kunsten og videnskaben
    Do politicians, administrators and managers still read in these days?
    Klimatilpasning af vores byer er ikke en sag alene for arkitekter, ingeniører eller planlæggere
    Arkitekturen forfladiges, når den reduceres til, hvilken farve teglsten der vælges til at forskønne de bagvedliggende betonelementer
    A call to architects in every part of the profession to take action in their own architectural practice
    Fremtidens arkitektur skal være arkitektur med krop og evigt liv
    De fleste nybyggede boliger er bygget til den samme målgruppe: den velstillede kernefamilie
    Særliggørelsen af det almindelige - en ode til bæredygtigheden
    Det 21. århundredes arkitektur må gøre plads til de små aktører
    Planetære programmører
    Vi står over for et klimaspøgelse, der kræver en total transformation af individet og samfundet
    Arkitektur er samfundskunst
    Kun én kvinde har modtaget Pritzker-prisen som selvstændig arkitekt
    Bydemåde – Arkitekturens manifester mellem krise og kald
    A Conch Manifesto
    Det, som var rigtigt i går, er ikke nødvendigvis det, som er rigtigt i morgen
    Arkitektur er ideologi i fast form
    International Manifest Stafet 2023
    Bogudgivelse: The Welfare City in Transition – A Compilation of Texts and Images 1923 – 2020
    Natalie Mossin og Marianne Kofoed: Kære overborgmester,
    Johan Hage: Kære overborgmester,
    Dan Stubbergaard: Kære overborgmester,
    Arkitektfællesskabet: Kære overborgmester,
    Kenneth Balfelt Team: Kære overborgmester,
    Nils Holscher: Kære overborgmester,
    Jonas Sangberg: Kære overborgmester,
    Thing Brandt Landskab: Kære overborgmester,
    Martin og Rosa, STED: Kære overborgmester,
    Jan Koed: Kære overborgmester,
    Jesper Kusk Arkitekter: Kære overborgmester,
    Ed Durie: Kære overborgmester,
    Einer Seerup: Kære overborgmester,
    Juul Frost Arkitekter: Kære overborgmester,
    Anna Esbjørn: Kære overborgmester,
    Hanne Schmidt: Kære overborgmester,
    Adept: Kære overborgmester,
    Future Architecture Rooms
    The World’s Recovery
    Curated Apertures
    Potential of Borders and Shared Cultural Infrastructure
    Nye sammenhænge
    Covid-19 and Cities
    Re:habilitation
    The Corona Curtains
    A Naked City and a Creative Lockdown
    Spring Doesn’t Pause
    Tanker i en forandret by
    The Corona Crisis and the Built Environment
    Byen blev pludselig meningsløs
    The Very Nature of the Pandemic is about Human-Environment Relations
    Pandemics & Architecture
    Pandemien vil sætte sig dybe spor
    We Need to Reorganize the City
    Morten Birk Jørgensen: Kære overborgmester,
    Christian Pagh: Kære overborgmester,
    Ellen Braae: Kære overborgmester,
    Asmund Havsteen-Mikkelsen: Kære overborgmester,
    2.x Gladsaxe Gymnasium: Kære overborgmester,
    Kristine Holten-Andersen: Kære overborgmester,
    Kristian Ly Serena: Kære overborgmester,
    Rambøll: Kære overborgmester,
    Curt Liliegreen: Kære overborgmester,
    Maria Wedel Søe og Jens Bertelsen: Kære overborgmester,
    Lars Autrup: Kære overborgmester,
CAF X
Samlinger
Manifest Stafet
Vis alle
Artikler
-
30.11.21
A Conch Manifesto
The conch reminds us that the aesthetic of the shell or facade is only there to protect soft living matter.
Artikler
-
30.11.21
The conch reminds us that the aesthetic of the shell or facade is only there to protect soft living matter.
Artikler
-
30.11.21
Fremtidens arkitektur handler om relationer
Vi skal gentænke vores forhold til hinanden, naturen og livet i byerne.
Artikler
-
30.11.21
Vi skal gentænke vores forhold til hinanden, naturen og livet i byerne.
Artikler
-
30.11.21
Eksperimentalismen leve!
Vi skal turde udfordre dem, som dyrker konformiteten. Vi skal vedvarende forsøge at præge arkitekturen, og måden vi bor og lever sammen på, i en bedre retning
Artikler
-
30.11.21
Vi skal turde udfordre dem, som dyrker konformiteten. Vi skal vedvarende forsøge at præge arkitekturen, og måden vi bor og lever sammen på, i en bedre retning
Artikler
-
30.11.21
Arkitektur er ideologi i fast form
Arkitektur bygges på idealer, der afspejler kulturelle værdier, og som udpeger løsninger på samfundsmæssige udfordringer.
Artikler
-
30.11.21
Arkitektur bygges på idealer, der afspejler kulturelle værdier, og som udpeger løsninger på samfundsmæssige udfordringer.
CAF X
Journal
Relateret
Sommerskoler
-
3.2.22
Sommerskole X 2017 'Landscape as Character'
Siden 2016 har festivalen kørt årlige sommerskoler, der har fokuseret på forbindelserne mellem film og arkitektur. I 2017 var temaet 'Landscape as Character'.
Sommerskoler
-
3.2.22
Siden 2016 har festivalen kørt årlige sommerskoler, der har fokuseret på forbindelserne mellem film og arkitektur. I 2017 var temaet 'Landscape as Character'.
Film
-
20.2.23
TEACHING FILM+ARCH / RIKKE MUNCK PETERSEN
Rikke Munck Petersen, Associate Professor at Section for Landscape Architecture and Planning at University of Copenhagen gives a lecture on the use of film in the teaching of landscape architecture.
Film
-
20.2.23
Rikke Munck Petersen, Associate Professor at Section for Landscape Architecture and Planning at University of Copenhagen gives a lecture on the use of film in the teaching of landscape architecture.
Artikler
-
3.3.23
CAFx' direktør Josephine Michau er valgt som kurator  for Den Danske Pavillon på  Arkitekturbiennalen i Venedig 2023
Temaet for udstillingen bliver klimatilpasning og fremtidens kystlandskaber.
Artikler
-
3.3.23
Temaet for udstillingen bliver klimatilpasning og fremtidens kystlandskaber.
Podcasts
-
7.3.22
Kvinder i dansk arkitektur
I denne podcast kan du høre om danske kvinders glemte bidrag til arkitekturen, og hvordan en historisk genskrivning udfordrer opfattelsen af arkitektens praksis.
Podcasts
-
7.3.22
I denne podcast kan du høre om danske kvinders glemte bidrag til arkitekturen, og hvordan en historisk genskrivning udfordrer opfattelsen af arkitektens praksis.
CAFx er Skandinaviens største årlige arkitekturfestival, der siden sin etablering i 2014 sætter fokus på de steder, hvor arkitekturens forvandlinger krydses med liv.
  • Journal
  • Alle artikler
  • Podcast
  • Artikler
  • Film
  • Samlinger
  • Events
  • Kommende
  • Livsform
  • Event arkiv
  • Film mosaic
  • Om Film Mosaic
  • Se film
  • Guidelines
  • Uddannelses materiale
  • Deltag
  • Mere
  • Om CAFx
  • Presse
  • Jobs
    Projekter
    Sommerskoler
  • Social
  • Facebook
  • Vimeo
  • Youtube
  • Instagram
  • LinkedIn
Lyt med på
Apple Podcast
Lyt med på
Google Podcast
  • Kontakt
  • Copenhagen Architecture Festival
    Halmtorvet 27
    1700 København V

    E. info@cafx.dk
    CVR: 43054066
  • 2022 © Copyright Copenhagen Architecture Festival — CAFx · Datapolitik · Terms & Conditions
Cookies
We use cookies and trackers (including from third parties) to understand and optimize your browsing experience
DatapolitikAccepter