Kære Sisse Marie Welling
Du har ret i, at København mangler boliger. Og du har ret i, at tempoet skal op. Men jeg vil gerne tilføje et tredje punkt til den dagsorden: Vi må ikke bygge os ud af én krise og ind i en anden.
Som forsker i byggeriets klimaaftryk arbejder jeg til daglig med de konsekvenser, vores valg i dag har for morgendagen. Og tallene er klare: Nybyggeri er fortsat forbundet med et stort ressourceforbrug og et betydeligt klimaaftryk. Derfor bliver jeg bekymret, når løsningen på boligkrisen primært formuleres som mere og hurtigere nybyggeri.
Hvis København skal nå sine klimamål, er grøn teknologi ikke nok. Vores forskning peger på, at der også er brug for et større fokus på sufficiency – altså at udnytte det eksisterende bedre og bygge med større nøjsomhed. Et studie, vi har lavet sammen med forskere fra DTU og SDU, viser f.eks., at selv med en omfattende omlægning til mere klimavenlige materialer vil byggeriet stadig skulle reduceres med op mod 80 % for at holde sig inden for det sikre råderum.
Spørgsmålet bør derfor ikke være, hvor hurtigt vi kan bygge nyt, men hvor meget vi kan undgå at bygge. Det peger på en anden prioritering, hvor transformation bliver førstevalg, og nybyggeri først kommer på banen, når andre muligheder er afsøgt.
I København ligger der allerede et betydeligt potentiale i tomme kontorer, nedslidte lejligheder og rum, der i dag ikke bruges godt nok. Hvis eksisterende og ledige kvadratmeter udnyttes bedre, kan en stor del af den fremtidige befolkningstilvækst i princippet rummes i den boligmasse, vi allerede har. Det betyder ikke, at nybyggeri aldrig er nødvendigt, men at nybyggeri ikke bør være udgangspunktet.
Det er ikke et argument imod udvikling, men for en anden form for udvikling. En, hvor klimahensyn ikke lægges ovenpå til sidst, men former beslutningerne fra begyndelsen.
Derfor håber jeg, at du og København vil gå forrest i at koble bolig- og klimapolitik tættere sammen. Ikke ved at sætte tempo op alene, men ved også at styrke omdannelse, bedre udnyttelse af det eksisterende og et skarpere fokus på, hvornår nybyggeri faktisk er nødvendigt.
København har alle forudsætninger for at vise, at en by kan vokse uden at forbruge mere, end kloden kan bære. Men det kræver, at vi vælger den vej aktivt.
Med venlig hilsen
Harpa Birgisdóttir




