Jeg hylder, at København er optaget af at blive klimaneutrale og anvende bæredygtige løsninger til klimatilpasning. Kommunen kan danne forbillede for det ganske land og har stor international bevågenhed.
Københavns Kommune kunne gå forrest i et paradigmeskifte inden for byudvikling, som insisterer på at anerkende naturens processer som dynamiske og værdifulde. Det kræver et opgør med den dominerende tankegang om, at land- og vandskaber kan kontrolleres og arrangeres frit efter andre interesser. Hvilket dernæst kræver en revurdering af metoder til at forstå og værdisætte disse i et by-perspektiv.
Jeg vil opfordre kommunen til at påbegynde denne udvikling, ved at gå foran med et konkret initiativ: Revurder skybrudsplanen fra 2012, som efter min mening har flyttet fokus fra tilpasning af byens fysisk til et ændret klima, over til en noget forfejlet og umulig sikringsprojekt af den eksisterende bymodel mod vandmasserne.
Skybrudsplanen spørger: hvordan sikres byen mod vandet? Dette spørgsmål afføder milliardinvesteringer i skybrudstunneller og transport af vand væk fra byen, hvilket kan vise sig at være et ligeså håbløst forsvarsprojekt som Vestvolden – og blive løbet over ende af klimaprocesserne.
Spørg hellere: Hvad kan vandet gøre for byen og hvad kan byen gøre for vandet? Dette kan afføde et væld af undersøgelser og forskning i hvordan man kan knytte et længe ventet venskabsbånd mellem byen og dens foranderlige og forunderlige naturgrundlag.
Med Venlig Hilsen
Kristine Holten-Andersen
_Arkitekt MAA, Landskabsarkitekt MDL
Erhvervs Phd Studerende KADK, IBBL / Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue_
Post Notes
