Kære Overborgmester,
Dette brev skrives på vegne af Schønherr med afsæt i arbejdet med landskabet, klimatilpasning og de strukturelle forandringer, der allerede former København og hele hovedstadsområdet. Vi står nu et voksende spænd mellem en koncentreret vækstlogik og den manglende bevægelse mod mere decentralt fordelte bystrukturer. Samtidig er det i dette spænd, at klimaforandringerne får direkte betydning for, hvordan hovedstaden kan udvikle sig som samlet system.
Klimaforandringerne er allerede en del af byens virkelighed. Nedbørshændelser har længe været mere intense og koncentrerede. Vand bevæger sig i stigende grad gennem landskabet fra det indre Sjælland mod kysten, med København som gennemstrømningsrum. Samtidig peger fremskrivninger på havniveaustigninger på op mod én meter i dette århundrede i Nordsøregionen. De tidligere undtagelser er ved at blive strukturelle vilkår.
Vandet bliver gradvist mere integreret i byens rumlige og tekniske struktur, hvor regnvandshåndtering, byrumsudvikling og infrastruktur arbejder tæt sammen. Klimatilpasning er dermed allerede blevet en formgivende kraft i byen.
Samtidig vokser behovet for at se denne udvikling i sammenhæng med en mere decentral vækststrategi i hovedstaden. Byens udvikling koncentreres fortsat på lavtliggende områder og med Lynetteholmen ud i Øresund, mens andre dele af hovedstadsregionen rummer potentialer for både bosætning, erhverv og klimatilpasning, der ikke udnyttes fuldt ud.
Det er i samspillet mellem klimaforandringer, decentral vækst og byens fysiske transformation, at næste fase for hovedstaden tager form: hvor landskabets logik, de regionale strukturer og byens udvikling bringes ind i samme plan.
LANDSKABET SOM FUNDAMENT
Under København ligger et sammenhængende system af terræn, jord og vand, som allerede styrer byens sårbarheder og potentialer. Når dette system indarbejdes som aktivt grundlag for planlægningen, bliver det en strukturerende kraft for byudviklingen.
Derfor bør hydrologiske og terrænbaserede analyser altid indgå som bindende grundlag i alle større byudviklingsprojekter. Klimatilpasning, biodiversitet og rekreative funktioner samles i integrerede løsninger som én samlet blå/grøn infrastruktur.
HOVEDSTADEN SOM SAMMENHÆNGENDE OG DECENTRAL STRUKTUR
Hovedstaden fungerer allerede som én funktionel byregion, hvor bolig, arbejde, mobilitet og klima hænger tæt sammen på tværs af administrative grænser. Alligevel er vækst og planlægning fortsat præget af en stærk koncentration i de centrale områder.
En mere balanceret udvikling peger mod en polycentrisk struktur, hvor vækst og funktioner fordeles i et sammenhængende netværk af byområder. Her bliver hovedstaden ikke mindre samlet – men mere sammenhængende. Større byudviklingsprojekter bør derfor altid vurderes systematisk i et hovedstadsregionalt perspektiv hvor vækst og byfunktioner fordeles strategisk for at understøtte en polycentrisk hovedstadsstruktur.
BYUDVIKLING SOM TRANSFORMATION
København rummer en række områder, hvor tidligere industrielle og infrastrukturelle strukturer fortsat er til stede som fysiske og kulturelle lag. Disse steder udgør afsæt for transformation, hvor nye bykvarterer vokser ud af eksisterende strukturer. Når naturen integreres tættere i byens hverdag, ændres rytmen i de områder, den berører. Gader, parker og forbindelser indgår i et samlet system, hvor klimatilpasning samtidig skaber rumlig kvalitet, forankring og nye former for byliv.
Derfor bør alle både større og mindre byomdannelser tage udgangspunkt i eksisterende stedlige strukturer som del af den arkitektoniske og landskabelige grundfortælling.
Med dette kan vi sammen kan bringe København mod nye højder.
De bedste hilsner,
Rikke Juul Gram
Partner og kreativ direktør
Schønherr
Post Notes
