Kære overborgmester,
Først og fremmest tillykke med posten som overborgmester for hele landets hovedstad. Vi er mange, der ser frem til at følge dit virke i de kommende år og har store forventninger til det aftryk, du og dine kolleger vil sætte på København, så byen også i fremtiden forbliver et fantastisk sted at leve.
For København er en fantastisk by. Den høster i dag anerkendelsen af mange års strategisk byudvikling. Siden 1990’erne har byen målrettet investeret i infrastruktur, byomdannelse og grøn mobilitet, og resultaterne er tydelige. Metroen er blevet udbygget, nye bydele er vokset frem, og København bliver igen og igen fremhævet som en af verdens mest attraktive byer at bo i.
Det er en succes, som fortjener anerkendelse.
Men København høster ikke kun international opmærksomhed. Byen høster også de økonomiske gevinster af årtiers udvikling. København Kommune har i dag en historisk stor kassebeholdning på over 20 milliarder kroner. Faktisk er beløbet nu så stort, at det næsten svarer til prisen for byens genrejsning, nemlig gælden i By & Havn.
At de to tal i dag næsten spejler hinanden, rejser et oplagt spørgsmål: Er tiden ikke kommet til at gentænke den model, der har præget københavnsk byudvikling i årtier?
Den nuværende model blev skabt i en anden tid og løste et konkret problem: Hvordan finansierer man store investeringer i en by med begrænsede midler? Modellen har været effektiv. Men dens logik bygger fortsat på løbende salg af jord og nye store byggeprojekter. Når regnskabet i praksis er gået i nul, giver det mening at spørge, om denne logik stadig er nødvendig i en kommune med langt større økonomisk råderum end tidligere.
Missionen fra 1990’erne er på mange måder fuldført. Derfor er tiden kommet til, at København tager større kontrol over sin egen udvikling tilbage. En erkendelse der også var bred enighed om i valgkampen.
Det kan ske ved at undersøge mulighederne for at ændre formålet med By & Havn. Alternativt kan kommunen gradvist tilbagekøbe arealer til direkte kommunalt ejerskab og bruge dem mere aktivt til at sikre almene boliger, grønne områder og plads til kultur, foreningsliv og lokale erhverv.
I New York City har Zohran Mamdani sat fokus på, hvordan offentlig styring igen kan bruges aktivt til at sikre billige boliger og større demokratisk kontrol over byens udvikling. Vi behøver ikke kopiere New York, men byen kan med fordel lade sig inspirere af ambitionen om, at politik igen skal sætte retningen frem for alene at følge markedets logik.
For sandheden er, at vi ikke alene kan bygge os til billige boliger gennem øget udbud i en by som København. Byens opland stopper ikke længere ved Sengeløse eller Jyllinge, men i praksis ved Sydney, Dakar og Leipzig. Boligefterspørgslen er i stigende grad global, og mere byggeri alene løser ikke udfordringen med høje boligpriser, hvis jord og boliger fortsat behandles som varer frem for fælles goder.
Spørgsmålet er ikke, om København skal udvikle sig. Spørgsmålet er, om vi tør udvikle måden, vi udvikler byen på.
God arbejdslyst!
Bedste hilsner
Mathias Nordby
Post Notes
