Kære overborgmester,
Boligkrisen i hovedstadsområdet er ikke et lokalt problem, men et strukturelt og regionalt ansvar. Den udspringer af en udvikling, hvor boligmarked, infrastruktur, klima og natur ikke længere er blevet tænkt i sammenhæng – men i hver sin sektor, hver sin kommune, hver sin logik.
Det er ikke holdbart.
Københavns Kommune har en helt central politisk rolle i den udvikling, fordi København i praksis sætter retningen for hele hovedstadsområdet. Når presset på boliger i centrum stiger, forplanter det sig hurtigt ud i regionen. Når investeringer koncentreres, gør vækst det samme. Derfor kan København ikke nøjes med at optimere inden for egne grænser – kommunen må tage ansvar for helheden.
Det kræver et politisk skifte.
Vi må bevæge os væk fra en ensidig koncentration af udvikling i de centrale byområder og i stedet aktivt understøtte en mere balanceret udvikling på tværs af hele kommunen og regionen. Det betyder, at yderområderne og de eksisterende bystrukturer skal have en langt stærkere strategisk rolle i boligpolitikken.
Det er her, der findes et overset potentiale.
Der skal føres en politik, der understøtter organisk byvækst med udgangspunkt i den eksisterende bygningsmasse. Det betyder konkret, at der skal bygges til, transformeres og deles op – ikke som undtagelser, men som grundprincipper. Og der skal gives plads til, at byen kan udvikle nye lag i sin tidsdybde, frem for konstant at søge nye arealer.
Det er også et opgør med en forældet forståelse af byudvikling som primært nybyggeri. I en tid med klimakrise, ressourceknaphed og social skævvridning er det ikke længere en ansvarlig hovedstrategi. Den største uudnyttede ressource er allerede bygget.
Derfor bør Københavns Kommune tage initiativ til en mere forpligtende regional bolig- og byudviklingspolitik, hvor udvikling og ansvar fordeles mere ligeværdigt på tværs af hovedstadsområdet. Det kræver samarbejde – men også lederskab. Og det lederskab ligger naturligt i København.
Bykvalitet skal være det styrende politiske princip. Ikke kun i indre by, men i hele den sammenhængende byregion. Det handler om at sikre, at nye boliger ikke kun bliver et spørgsmål om antal, men om sammenhæng, hverdagsliv, mobilitet og adgang til natur og fællesskaber.
Hvis boligkrisen skal løses, må vi ændre den måde, vi styrer byudviklingen på. Ikke med flere enkeltstående projekter, men med en samlet retning. København har muligheden for at gå forrest i den forandring.
Spørgsmålet er, om vi tør.
Med venlig hilsen
Tegnestuen Vandkunsten
Post Notes
