Venner vær ikke bange. Vi har stadig mulighed for at skabe en bedre fremtid.
Dette manifest er et forsvar for eksperimentet.
Jeg har ubetinget tillid til, at vi som arkitekter både nu og i fremtiden har kompetencerne, fagligheden og erfaringen til at gøre verden til et bedre sted.
Vi skal “blot” vove at eksperimentere og omfavne det ukendte.
Arkitekturen har pligt til at udvikle sig og ikke bare gentage fortiden. Vi skal som arkitekter altid spørge: Kan vi gøre det bedre? Ikke bare anderledes. Bedre. Vi skal teste alt det velkendte, alt det ukendte, alt det vi ikke ved, og alt det, vi tror vi ved. Vi skal turde udfordre dem, som dyrker konformiteten. Vi skal vedvarende forsøge at præge arkitekturen, og måden vi bor og lever sammen på, i en bedre retning.
Jeg taler ikke om hovedløse eksperimenter, hvor menneskers sundhed og sikkerhed sættes på spil. Jeg taler om faglige, saglige tests af velbegrundede teser, hvor vi udnytter overfloden af tilgængelig viden til at kvalificere vores valg og fravalg. Det kræver, at vi tænker og arbejder tværfagligt. Vi skal anerkende, at der findes fagligheder, som er dygtigere end os inden for netop deres felt. At vi sammen kan skabe endnu mere værdi og bedre løsninger.
Vi skal turde eksperimentere, velvidende at eksperimentet ikke altid lykkes. I et mislykket forsøg ligger der en erfaring og en læring, som vi kan stå på skuldrene af, næste gang vi skal eksperimentere.
Uden eksperimenter, ingen forandring.
Det kræver unægteligt mod at gå mod strømmen og ikke lade sig forfalde til den letteste vej. Det kræver mod at tage kampen op, for det kan være svært og gøre ondt. Dét mod skal vi indgyde fremtidens generationer af politikere, planlæggere, arkitekter, producenter og alle andre, der har indflydelse på og påvirker det byggede miljø. Sammen skal vi gå forrest og vise, at det er gennem afsøgningen af det ukendte, at vi skaber positiv forandring og udvikler nye materialer, nye fællesskaber, nye samarbejde.
Lad os genvinde troen på eksperimentet – og på fremtiden.
Her på siden finder du et udvalg af de modtagne manifester. Den samlede publikation med alle 49 manifester kan downloades her.
Arkitekturens mange aktører fra forskellige fagligheder spiller som medskabere af de fysiske rum, vi alle lever og færdes I, en vigtig rolle I løsningen på de fremtidige udfordringer som bolig- og byudviklingen står overfor. Her forstås arkitekturens felt I bredeste forstand fra boligbyggerier og institutioner, over parker og landskaber til storbyskala, der alle rummer sociale, æstetiske, politiske, miljømæssige og økonomiske aspekter, og på hver deres måde må forholde sig til klimaforandringer, migration, nye familiemønstre og demografier, urbanisering, affolkning og skrumpende byer, afindustrialisering, stigende ulighed og boligpriser, boligmangel, teknologiske landvindinger og nye økonomiske paradigmer.Manifestet som format var en integreret del af de udskældte modernistiske ismer og politiske ideologier, men synes at være tilbage på arkitekturens landkort.
Efter at de store historier I nogle årtier har været dømt døde, dukker manifestet op igen, f.Eks. I form af 'the freespace manifesto’ af venedig biennalens kurator-duo I 2018, yvonne farrell & shelley mcnamara, eller kinesiske amateur architecture studio, der udstillede på louisiana I 2017, og som har formuleret et manifest på 29 punkter.Samtidig er der en fornyet interesse for det 20.
Århundredes avantgardemanifester, som bl.a. bliver genopdaget I arkitekturteoretikeren beatriz colominas bog ' manifesto architecture: the ghosts of mies' (2014) og herhjemme antologien 'avantgardemanifester' (2019), redigeret af mikkel bolt. Ved igen at sætte fokus på manifestet ønsker vi at få danske fagfolk til at overveje, hvilket værdigrundlag, de står for og bygger på.
At vove at opstille mål og visioner for, hvor vi skal hen I fremtiden og hvilke slags byer, boliger, landskaber og offentlige rum, vi skal udvikle og tage vare på. Målet med manifestet er altså at overveje arkitekturen som ramme om samfunds- og byudviklingen, og hvordan arkitekturen kan ændre verden.I samlet form vil manifesterne udgøre et vigtigt dokument, der potentielt kan understøtte politikker og planer. Dermed stilles en tværfaglig ekspertise til rådighed for offentligheden, og samtidig giver det fagfolk, der arbejder inden for forskellige områder af arkitekturen, en anledning til at genoverveje værdigrundlaget, som vi sammen vil bygge byens, boligens og borgernes fremtid på.
Arkitektonisk kvalitet, omsorg for social og miljømæssig sammenhængskraft kræver, at alle aktører er med rundt om bordet.Vi håber, at manifesterne vil komme by- og samfundsudviklingen til gode.
Akademisk arkitektforening og Copenhagen Architectecture Festival
København, april 2019