Hvis vi tror, vi allerede har alle svarene, vil vi fejle. I stedet skal vi have modet til at forholde os åbent og nysgerrigt til en virkelighed, som stiller nye krav og er i konstant bevægelse.
Verden bevæger sig som aldrig før. Geografiske grænser udviskes. Vi er online og hastigheden er sat på ‘hyper’. Vi lever i en virkelighed, hvor vi skiftevis skal forholde os til en fysisk og en virtuel verden – med alt hvad det indebærer.
Når vi skal uddanne eller dygtiggøre os, kommer det i fremtiden også til at ske i en totalt forandret virkelighed. Hvor vi før tog bussen til uddannelsesstedet sammen med vores medstuderende og stemplede ind i en udpræget analog regelmæssighed, hvor one-size fits all. Så bliver fremtiden kendetegnet ved customization, hvor vi plukker og skræddersyr vores egen vej igennem en international jungle af uddannelsestilbud – præcis som vi allerede vælger på samtlige hylder, når vi sammensætter vores medieforbrug, vores digitale netværksrelationer og vores tidsfordriv.
Engang gik vi i banken for at hæve månedslønnen, vi købte klippekort i kiosken, lånte videofilm på tanken og købte sødmælk inden lukketid. I dag bruger vi MobilePay, netbank og Netflix – og alt muligt andet!
Når vi taler om boligen, var den før et sted, som skulle opfylde vores mest basale behov for tørvejr, hvile og forplejning. I dag er den et vidnesbyrd om, hvordan vi opfatter os selv. Den har skiftevis funktion af bopæl, socialt samlingspunkt og arbejdsplads. Engang skulle den akkommodere kernefamilie med far, mor og to børn. I dag skal den være langt mere fleksibel og kunne håndtere singler og den moderne sammenbragte familie i alle dens farve- og idérige konstellationer.
Uanset om det handler om bolig eller uddannelse, bliver arkitektens rolle at skabe det rum – i bredeste forstand – som kan favne en ny virkelighed og honorere krav om hastighed, tilgængelighed, kvalitet og fleksibilitet.
Det digitale netværkssamfund er en realitet. Og det stiller krav om et mentalt gearskifte, hvor vi i byggebranchen konstant afsøger nye veje, når vi udvikler rammerne for vores byer, boliger og offentlige rum. Det, som var rigtigt i går, er ikke nødvendigvis det, som er rigtigt i morgen.
Her på siden finder du et udvalg af de modtagne manifester. Den samlede publikation med alle 49 manifester kan downloades her.
Arkitekturens mange aktører fra forskellige fagligheder spiller som medskabere af de fysiske rum, vi alle lever og færdes I, en vigtig rolle I løsningen på de fremtidige udfordringer som bolig- og byudviklingen står overfor. Her forstås arkitekturens felt I bredeste forstand fra boligbyggerier og institutioner, over parker og landskaber til storbyskala, der alle rummer sociale, æstetiske, politiske, miljømæssige og økonomiske aspekter, og på hver deres måde må forholde sig til klimaforandringer, migration, nye familiemønstre og demografier, urbanisering, affolkning og skrumpende byer, afindustrialisering, stigende ulighed og boligpriser, boligmangel, teknologiske landvindinger og nye økonomiske paradigmer.Manifestet som format var en integreret del af de udskældte modernistiske ismer og politiske ideologier, men synes at være tilbage på arkitekturens landkort.
Efter at de store historier I nogle årtier har været dømt døde, dukker manifestet op igen, f.Eks. I form af 'the freespace manifesto’ af venedig biennalens kurator-duo I 2018, yvonne farrell & shelley mcnamara, eller kinesiske amateur architecture studio, der udstillede på louisiana I 2017, og som har formuleret et manifest på 29 punkter.Samtidig er der en fornyet interesse for det 20.
Århundredes avantgardemanifester, som bl.a. bliver genopdaget I arkitekturteoretikeren beatriz colominas bog ' manifesto architecture: the ghosts of mies' (2014) og herhjemme antologien 'avantgardemanifester' (2019), redigeret af mikkel bolt. Ved igen at sætte fokus på manifestet ønsker vi at få danske fagfolk til at overveje, hvilket værdigrundlag, de står for og bygger på.
At vove at opstille mål og visioner for, hvor vi skal hen I fremtiden og hvilke slags byer, boliger, landskaber og offentlige rum, vi skal udvikle og tage vare på. Målet med manifestet er altså at overveje arkitekturen som ramme om samfunds- og byudviklingen, og hvordan arkitekturen kan ændre verden.I samlet form vil manifesterne udgøre et vigtigt dokument, der potentielt kan understøtte politikker og planer. Dermed stilles en tværfaglig ekspertise til rådighed for offentligheden, og samtidig giver det fagfolk, der arbejder inden for forskellige områder af arkitekturen, en anledning til at genoverveje værdigrundlaget, som vi sammen vil bygge byens, boligens og borgernes fremtid på.
Arkitektonisk kvalitet, omsorg for social og miljømæssig sammenhængskraft kræver, at alle aktører er med rundt om bordet.Vi håber, at manifesterne vil komme by- og samfundsudviklingen til gode.
Akademisk arkitektforening og Copenhagen Architectecture Festival
København, april 2019