One thought regarding our approach to urban/space planning which has been on my mind already for a longer period of time, is the topic of borders. Especially in unexpected situations such as the present one, we can perceive how unconsciously we approach them. We set the borders out as the first thing (which is understandable regarding the circumstances) but no longer think about their lifecycle or how we treat them.
Borders have interesting abilities; on the one hand they can divide but on the other hand they carry great potential for unification as well. I am fascinated by the present spontaneous actions responding to the lack of physical contact among people which are (not surprisingly) happening on the borderline:
various neighborhood concerts in the courtyards,
street performances of policemen on duty for residents looking out of their balconies,
air-tennis game played by neighbours leaning out their windows…
In this regard, I see a great chance in rethinking the meaning of public and semi-public space. It could serve as the spine of shared cultural infrastructure in the reccurent event of “closed planet Earth”. This temporary infrastructure must not take long time to get build and shouldn’t be material intensive. I am thinking about interpersonal communication strenghtened by pop-up balconies and terraces which will enable to turn the house into a vertical restaurant or café, I am thinking about an instant theater that will grow for the evening event on a square where the houses will serve as large auditorium, I am thinking about a mobile tabernacle that will transform a street or a courtyard into a temporary church, I am thinking about new sports whose playground will be a facade of a building, I am thinking about a summer balcony aquapark. There are so many possibilities, let’s test them together – starting now!
I foråret 2020, da Covid-19 havde nået sit pandemiske stadie, udsendte vi et internationalt Open Call, for at samle globale perspektiver på den fælles sundhedskrise og forandrede virkelighed. Her kan du læse de indkomne bidrag, der fra vidt forskellige vinkler reflekterer over krisens mange implikationer.
Oplæg, Corona Essays
Formatet er åbent og kan være både tekst og illustration, dog beder vi jer om at skrive på engelsk eller dansk. De indkomne bidrag vil publiceres løbende på web og Facebook.
Gadens liv er suspenderet, forsamlingsfriheden er stærkt begrænset, de fleste institutioner og arbejdspladser er lukket ned, og sociale og professionelle forbindelser er henvist til digitale platforme. Hjemmet og nationalstaten er blevet de retningsgivende rammer for vores hverdag i en ekstrem grad. Landegrænser er lukket alt imens nye biologiske, kropsligt definerede grænser er opstået gennem diktat. På kort tid er et system af afstandtagen blevet implementeret, og har som underløbende effekt tydeliggjort sammenhængen mellem os alle. På både godt og ondt.
Hvad kan man forestille sig, at den nærværende pandemi vil få – eller bør få – af betydning for vores tilgang til det byggede miljø og byudvikling fremover? Mindre tæthed? Mere overvågning? Mere risikohåndtering og flere forebyggende foranstaltninger? Hvilke sociale, politiske og kulturelle effekter kan man frygte eller håbe på, at denne globale undtagelsestilstand vil medføre? Øget social lighed og solidaritet på tværs af skel? På tværs af landegrænser? Eller øget social kontrol? Formindsket forbrug og ændrede mobilitetsmønstre? Er der konkrete byggeprojekter og planlægningsstrategier, der tager sig anderledes ud på baggrund af vores endnu kun spirende erfaringer med pandemien og dens forventede voldsomme aftryk på økonomier verden over? Varsler Corona-krisen velfærdsstatens genkomst? Kan man forestille sig, at positive erfaringer og adfærdsformer kan drages fra Covid-19-krisen til klimakrisen?
Vi ser frem til en udforskende, fritænkende og inspirerende debat, der kan hjælpe os til sammen at reflektere over denne omvæltningens tid og dens mulige konsekvenser.