Planetære programmører
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Planetære Programmører (engelsk: Planetary Programmers) var en softwareaktivistisk bevægelse der cirka 2018 til 2035 eksperimenterede med planetær software i et opgør med datidens typiske opfattelse af teknologisk disruption og den nu så berygtede markedsindividualisme.
Baggrund
Bevægelsens raison d'etre er af software/performance-historikeren Fatima Pikacha Guable blevet beskrevet således:
Der var enormt meget snak inden for de kredse om at gøre verden til et bedre sted, at softwareudviklere og tech-entrepenører besad de vigtigste kompetencer for fremtiden. Men arbejdet de selvsamme mennesker udførte var at udvikle disruptive teknologier til at stjæle data fra brugerslaverne, med det primære formål at berige en kvasireligiøs technorati-elite i Silicon Valley. Nogle softwareudviklere og tech-arbejdere begyndte at spørge sig selv hvorfor de ikke lavede noget virkeligt revolutionerende. Hvorfor de altid skulle disrupte limousinekørsel, pakkeudbringning, hotelbranchen eller fotodeling. Hvorfor ikke disrupte nationalstaten, adgang til lægehjælp, kapitalismen og forholdet til planeten? [1].
Manifest
Planetære Programmører erklærer silicon-valley-style software entrepenørskab og disruption for en blindgyde der tjener den verserende krise og Cthulhukapitalismen.
Derfor: Brænd jeres forretningsplaner, fortær jeres exitstrategier, skyd hvide pinde efter business angels og vær Uber for nothing. I skal ikke arbejde for jer, I skal arbejde for os. I skal disrupte for realz.
Planetærer Programmører udstråler 3 love for reel & radikal disruption:
1. Antiprofit. Vi accepterer ikke penge som en skala for noget som helst.
2. Kopimisme. I erkendelse af livets muterende kopisme, af multitydens frugtbarhed og
ideers grundlæggene æterisme, benægter vi ophavsret og copyrights virkelighed.
3. Planetær komplementaritet. Vi arbejder for planetær diversitet: kulturel, biologisk og
mineralsk. Vi arbejder for kredsløbet, for vores fælles opretholdelse af hinanden. Vi arbejder for at lave redskaber der bryder grænser, redskaber der ikke kan stoppes, universal cyberfred og total atomisering af fysiske og digitale grænser.
HACK FREMTIDEN [2]
Organisationsform
Bevægelsen var typisk organiseret i mindre grupperinger med fysiske tilhørsteder. Disse grupperinger udvekslede opgaver og viden med andre grupperinger, organiserede sig på det voksende decentrale net. Bevægelsen pionerede decentral systemudvikling, og gruppe- og masseprogrammering, hvorved emergente komplekse software systemer blev søgt udviklet uden plan, uden milepæle, og uden kravspecifikationer.
Kendte grupperinger
EarthCoders647 (Arden)
Noospheroids (Beograd)
Earthseed (Turku)
Frepeple (Bahariya)
Adas Riot (Leiden)
Deepest Net (Kiribati)
PPz (Brighton)
Planetære Programmører (Svendborg)
Scrupler (Sevastopol)
The Last Viridians (Austin)
I populærkultur
Mange grupper henviste til en variation over samme myte om hvordan Planetære Programmører var startet. Dette blev senere gengivet i en episode af Blarg to the future. Historien fortæller om en fejlagtig satellitopkobling til internettet, der omdirigerede alle opslag på det nu hedengangne google.com til Planetære Programmørers manifest på futurologi.org/ppmanifest. I et forsøg på at finde ud af hvem der stod bag hacket, blev der lavet et whois opslag på futurologi.org. Opslaget viste at domænet var blevet registreret første gang i år 2045, hvilket på det tidspunkt var over 25 år ude i fremtiden. Det blev konkluderet at der have være tale om et freak-internet-signal spejlet af en neutron stjerne, fra en mulig fremtid. Denne historie og manifestet skulle have givet anledning til de første grupperinger af Planetære Programmører [Kilde mangler].
Memes
Ifølge memearkæologer formodes memes som Uber for nothing og Hack fremtiden at stamme fra bevægelser relateret til Planetære Programmører [Kilde mangler].
Referencer
1. [Guable, Fatima Pikacha (https://da.wikipedia.org/wiki/Fatima_Pikacha_Guable)] (2053). Software som aktivisme. Radikal entrepenørskab i historisk perspektiv. Stillehavet: Clandestine.
2. PP MANIFEST (http://futurologi.org/ppmanifest). 2034.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Planetære Programmører&oldid=8933306" Kategorier: Aktivisme
Denne side blev senest ændret den 1. maj 2054 kl. 19:00.
Her på siden finder du et udvalg af de modtagne manifester. Den samlede publikation med alle 49 manifester kan downloades her.
Arkitekturens mange aktører fra forskellige fagligheder spiller som medskabere af de fysiske rum, vi alle lever og færdes I, en vigtig rolle I løsningen på de fremtidige udfordringer som bolig- og byudviklingen står overfor. Her forstås arkitekturens felt I bredeste forstand fra boligbyggerier og institutioner, over parker og landskaber til storbyskala, der alle rummer sociale, æstetiske, politiske, miljømæssige og økonomiske aspekter, og på hver deres måde må forholde sig til klimaforandringer, migration, nye familiemønstre og demografier, urbanisering, affolkning og skrumpende byer, afindustrialisering, stigende ulighed og boligpriser, boligmangel, teknologiske landvindinger og nye økonomiske paradigmer.Manifestet som format var en integreret del af de udskældte modernistiske ismer og politiske ideologier, men synes at være tilbage på arkitekturens landkort.
Efter at de store historier I nogle årtier har været dømt døde, dukker manifestet op igen, f.Eks. I form af 'the freespace manifesto’ af venedig biennalens kurator-duo I 2018, yvonne farrell & shelley mcnamara, eller kinesiske amateur architecture studio, der udstillede på louisiana I 2017, og som har formuleret et manifest på 29 punkter.Samtidig er der en fornyet interesse for det 20.
Århundredes avantgardemanifester, som bl.a. bliver genopdaget I arkitekturteoretikeren beatriz colominas bog ' manifesto architecture: the ghosts of mies' (2014) og herhjemme antologien 'avantgardemanifester' (2019), redigeret af mikkel bolt. Ved igen at sætte fokus på manifestet ønsker vi at få danske fagfolk til at overveje, hvilket værdigrundlag, de står for og bygger på.
At vove at opstille mål og visioner for, hvor vi skal hen I fremtiden og hvilke slags byer, boliger, landskaber og offentlige rum, vi skal udvikle og tage vare på. Målet med manifestet er altså at overveje arkitekturen som ramme om samfunds- og byudviklingen, og hvordan arkitekturen kan ændre verden.I samlet form vil manifesterne udgøre et vigtigt dokument, der potentielt kan understøtte politikker og planer. Dermed stilles en tværfaglig ekspertise til rådighed for offentligheden, og samtidig giver det fagfolk, der arbejder inden for forskellige områder af arkitekturen, en anledning til at genoverveje værdigrundlaget, som vi sammen vil bygge byens, boligens og borgernes fremtid på.
Arkitektonisk kvalitet, omsorg for social og miljømæssig sammenhængskraft kræver, at alle aktører er med rundt om bordet.Vi håber, at manifesterne vil komme by- og samfundsudviklingen til gode.
Akademisk arkitektforening og Copenhagen Architectecture Festival
København, april 2019