”Hvad mener arkitekten?” Det er et spørgsmål, jeg ofte får, når jeg står overfor en bygning, et rum eller ser på en visionsplan. Anerkendelsen for min faglige integritet er dejligt og vellidt. 5 års hård og krævende uddannelse har ikke været nyttesløs. For mange, der befinder sig udenfor vores stand, er jeg jo netop arkitekten, der kan komme med en fagligt funderet vurdering. Men er det alt, en arkitekt skal kunne? Hvad med det, der ligger udenfor klassiske fagområder?
Jeg mener, at vi, som arkitekter, skal blive bedre til at blande os i den offentlige og brede debat. Igennem arkitektur formgiver vi ikke blot genstande, byer og landskaber, men også hele samfund og sammenhænge. Derfor skal vi også turde at komme ud af den æstetiske boble og turde tage stilling til meget mere end materialer, facader og stiforløb. Vi skal tage stilling til, hvilket samfund vi vil have.
Den spanske arkitekt Belinda Tato har engang sagt, at arkitektur er handling, og at vi som arkitekter skaber sociale forandringer. Hun mener, vi skal gå mere ind sager, der har økonomisk, kulturel og social karakter. Jeg er enig! Arkitektur handler om at sætte sig ind i det samfund og den verden, vi lever i.
Så hvad holder os tilbage? Hvor bliver vi af? Frygter vi at blive udskammet som arrogante smagsdommere eller elitære fantaster? Jeg ved det ikke, og for mig er det også underordnet, for vi bør turde skabe drømme om fremtiden. Vi skal ikke være bange for at tage de hårde – og til tider upopulære – valg, kampe og diskussioner. Vi skal turde sige, at vi ved bedre.
I Danmark uddanner vi verdens bedste arkitekter. Vi adskiller os ved vores perspektiv på arkitektarbejdet og vores måde at tænke på. Det kommer både det danske samfund og verden til gode. Vi er uddannede til at være i stand til at forstå arkitekturens kompleksitet. Den kompetence skal vi handle på. Om end det lyder storladent, mener jeg, at vi skal sætte kursen for fremtidens samfund.
Derfor skal vi arkitekter til at blande os i den politiske samtale. For at skabe det bedste samfund skal man kunne se, forstå og reagere. Og det kan arkitekter.
Arkitekter kan gøre en forskel for samfundet!
Her på siden finder du et udvalg af de modtagne manifester. Den samlede publikation med alle 49 manifester kan downloades her.
Arkitekturens mange aktører fra forskellige fagligheder spiller som medskabere af de fysiske rum, vi alle lever og færdes I, en vigtig rolle I løsningen på de fremtidige udfordringer som bolig- og byudviklingen står overfor. Her forstås arkitekturens felt I bredeste forstand fra boligbyggerier og institutioner, over parker og landskaber til storbyskala, der alle rummer sociale, æstetiske, politiske, miljømæssige og økonomiske aspekter, og på hver deres måde må forholde sig til klimaforandringer, migration, nye familiemønstre og demografier, urbanisering, affolkning og skrumpende byer, afindustrialisering, stigende ulighed og boligpriser, boligmangel, teknologiske landvindinger og nye økonomiske paradigmer.Manifestet som format var en integreret del af de udskældte modernistiske ismer og politiske ideologier, men synes at være tilbage på arkitekturens landkort.
Efter at de store historier I nogle årtier har været dømt døde, dukker manifestet op igen, f.Eks. I form af 'the freespace manifesto’ af venedig biennalens kurator-duo I 2018, yvonne farrell & shelley mcnamara, eller kinesiske amateur architecture studio, der udstillede på louisiana I 2017, og som har formuleret et manifest på 29 punkter.Samtidig er der en fornyet interesse for det 20.
Århundredes avantgardemanifester, som bl.a. bliver genopdaget I arkitekturteoretikeren beatriz colominas bog ' manifesto architecture: the ghosts of mies' (2014) og herhjemme antologien 'avantgardemanifester' (2019), redigeret af mikkel bolt. Ved igen at sætte fokus på manifestet ønsker vi at få danske fagfolk til at overveje, hvilket værdigrundlag, de står for og bygger på.
At vove at opstille mål og visioner for, hvor vi skal hen I fremtiden og hvilke slags byer, boliger, landskaber og offentlige rum, vi skal udvikle og tage vare på. Målet med manifestet er altså at overveje arkitekturen som ramme om samfunds- og byudviklingen, og hvordan arkitekturen kan ændre verden.I samlet form vil manifesterne udgøre et vigtigt dokument, der potentielt kan understøtte politikker og planer. Dermed stilles en tværfaglig ekspertise til rådighed for offentligheden, og samtidig giver det fagfolk, der arbejder inden for forskellige områder af arkitekturen, en anledning til at genoverveje værdigrundlaget, som vi sammen vil bygge byens, boligens og borgernes fremtid på.
Arkitektonisk kvalitet, omsorg for social og miljømæssig sammenhængskraft kræver, at alle aktører er med rundt om bordet.Vi håber, at manifesterne vil komme by- og samfundsudviklingen til gode.
Akademisk arkitektforening og Copenhagen Architectecture Festival
København, april 2019