I år 2050 vil 70% af jordens befolkning leve i byer. Der skal globalt bygges en by til 1,5 million mennesker i ugen frem til 2050 for at holde trit med urbaniseringen. Hvordan vil vi leve sammen i de tætte byer? Vil vi alle have adgang til frisk luft og grønne områder? Vil skellet mellem rig og fattig vokse og hvordan vil det massive byggeri påvirke en klode og klima der allerede er udfordret?
Arkitektens rolle er skiftet markant de sidste par år. Det samme er arkitektens værktøjskasse. Ansvaret er større – det samme er mulighederne for at skabe rammerne om fremtidens liv. Vi skal gribe muligheden, turde tage ansvaret og samarbejde på tværs af hinanden for at skabe fremtiden. Her er mit bud på et manifest for fremtiden.
Fremtidens arkitektur handler om relationer. Vi skal gentænke vores forhold til hinanden, naturen og livet i byerne. Vi skal styrke og skabe fælleskaber. Sikre at alle har lige adgang til byen og kvalitetsnatur og sætte rammerne for den dialog, læring og iver der sætter byens puls og skaber levende og aktive byer og samfund. Fællesskab, lighed og samhørighed er forudsætningen for fremtidens gode byliv.
Ideer til fællesskabsskabende designparametre:
- Forlæng sommeren med godt mikroklima
- Skabe trygge uderum hvor man kan mødes
- Åbenhed i bygningerne frem for åbningstider
- Designe smukt og inspirerende
- Skabe bygninger der kan håndtere mange forskellige anvendelser
- Bruge materialer der kan klare dobbelt slid
- Bruge arkitektur til at skabe nye destinationer
Vi har kun en klode og et liv. Vores fælles ressourcer skal bruges med omtanke. Vi skal forstå naturen for at bygge bedre, smartere og genbruge. Vi skal stille krav til os selv og kræve de bæredygtige løsninger. Ikke kun på grund af klimaet, men fordi vi skal lave rum og bygninger der er sunde og gode for mennesker i mange generationer.
Ideer til ressourceomtanke og sunde bygninger:
- Brug så få materialer som muligt – og brug mindre af dem
- Design dig ud af et højt energiforbrug helt fra starten
- Brug naturlige materiale og genbrug, når du kan
- Søg altid efter sociale og sundhedsmæssige fordele ved alle designvalg du træffer
- Det er en menneskeret at kunne åbne vinduer og døre uden en manual
- Design trapper, passager og ruter i høj kvalitet til nudging af sund adfærd
- Design smukt og holdbart så øges værdien over tid
Vi er alle en del af samme kredsløb. Vi kan gøre lidt selv. Sammen kan vi alt. Arkitekter skal søge viden, samarbejder og partnerskaber for at skabe fremtidens løsninger. Vi skal lytte, opsøge viden og arbejde sammen på tværs af fagområder, grænser og kulturer for at skabe momentum og tage ansvar for banebrydende design og løsninger.
Ideer til at de gode og givende samarbejder:
- Brug academia i din research
- Foreninger kommer før rum – etabler altid fællesskaber inden du designer
- Bruger- og borgerprocesser er designdrivende
- Brug dine politikere til at tale indhold – ikke form
- Fæld aldrig en ildsjæl i løb – gør den til meddesigner
- Skab forudsætninger for et godt samarbejdsklima: Vær en spillende træner, men lad bolden gøre arbejde
Her på siden finder du et udvalg af de modtagne manifester. Den samlede publikation med alle 49 manifester kan downloades her.
Arkitekturens mange aktører fra forskellige fagligheder spiller som medskabere af de fysiske rum, vi alle lever og færdes I, en vigtig rolle I løsningen på de fremtidige udfordringer som bolig- og byudviklingen står overfor. Her forstås arkitekturens felt I bredeste forstand fra boligbyggerier og institutioner, over parker og landskaber til storbyskala, der alle rummer sociale, æstetiske, politiske, miljømæssige og økonomiske aspekter, og på hver deres måde må forholde sig til klimaforandringer, migration, nye familiemønstre og demografier, urbanisering, affolkning og skrumpende byer, afindustrialisering, stigende ulighed og boligpriser, boligmangel, teknologiske landvindinger og nye økonomiske paradigmer.Manifestet som format var en integreret del af de udskældte modernistiske ismer og politiske ideologier, men synes at være tilbage på arkitekturens landkort.
Efter at de store historier I nogle årtier har været dømt døde, dukker manifestet op igen, f.Eks. I form af 'the freespace manifesto’ af venedig biennalens kurator-duo I 2018, yvonne farrell & shelley mcnamara, eller kinesiske amateur architecture studio, der udstillede på louisiana I 2017, og som har formuleret et manifest på 29 punkter.Samtidig er der en fornyet interesse for det 20.
Århundredes avantgardemanifester, som bl.a. bliver genopdaget I arkitekturteoretikeren beatriz colominas bog ' manifesto architecture: the ghosts of mies' (2014) og herhjemme antologien 'avantgardemanifester' (2019), redigeret af mikkel bolt. Ved igen at sætte fokus på manifestet ønsker vi at få danske fagfolk til at overveje, hvilket værdigrundlag, de står for og bygger på.
At vove at opstille mål og visioner for, hvor vi skal hen I fremtiden og hvilke slags byer, boliger, landskaber og offentlige rum, vi skal udvikle og tage vare på. Målet med manifestet er altså at overveje arkitekturen som ramme om samfunds- og byudviklingen, og hvordan arkitekturen kan ændre verden.I samlet form vil manifesterne udgøre et vigtigt dokument, der potentielt kan understøtte politikker og planer. Dermed stilles en tværfaglig ekspertise til rådighed for offentligheden, og samtidig giver det fagfolk, der arbejder inden for forskellige områder af arkitekturen, en anledning til at genoverveje værdigrundlaget, som vi sammen vil bygge byens, boligens og borgernes fremtid på.
Arkitektonisk kvalitet, omsorg for social og miljømæssig sammenhængskraft kræver, at alle aktører er med rundt om bordet.Vi håber, at manifesterne vil komme by- og samfundsudviklingen til gode.
Akademisk arkitektforening og Copenhagen Architectecture Festival
København, april 2019