Kære Frank
Med alt det kommunen skal bygge af skoler og daginstitutioner osv.
Sørg venligst for at de fine visioner fra jeres side og fra arkitekterne side har mulighed til at blive gennemført.
Vi har IKKE kun brug for nye visioner og nytænkning. Dem er der nok af. Vi har brug for rum til at visioner og nytænkning kan opføres. Vi har brug for at bygherren lader krav og økonomi følge samme niveau som visionerne.
Hvis kommunen opstiller en proces hvor det billigste materiale altid vælges og hvor kommunen kun tør bygge samme løsninger som tidligere. Så får vi ikke den innovation byens indbyggere (og overborgmesteren) ønsker.
De eneste der virkelig kan ændre dagsordenen i det byggede (ud over lovgivning).
Er bygherrer der tør binde an på løsninger der er anderledes end gårsdagens.
Tør du?
Mvh
Thomas Bang Jespersen, Arkitekt
Mens corona-krisen i foråret 2020 overtog mere eller mindre alle dagsordener i medierne, er det vigtigt stadig at huske på eksistensen af en anden længevarende og mere gennemgribende krise, der også presser sig på, nemlig klimakrisen. Klimakrisen, der berører alle planetens arter og vækster, venter naturligvis stadigvæk på gode løsningsmodeller og akutte handlingsplaner. Her er de 46 breve stilet til overborgmesteren, som festivalen har modtaget fra aktører indenfor byggebranchen, et godt sted at starte.
På siden her kan du finde et udvalg af brevene. Derudover kan du læse mere om, hvad brevene siger her og downloade den samlede publikation her.