Baggrund
I Dansk Arkitektur Centers (DAC) designbutik kan man købe et print af listen over Pritzker-prisens vindere bundet ind i folie. Pritzker-prisen kaldes også for Nobelprisen for arkitekter. For 149 kr. er listen din, og så kan du sidde der i den sofa og nyde listens overvejende mandlige navne i fred og ro.
Nogle kender måske allerede polemikken, men skulle den være nu opridses den her.
Kun én kvinde har modtaget Pritzker-prisen som selvstændig arkitekt. I 2004 modtog Zara Hadid prisen for sit imponerende virke. Siden har to kvinder modtaget prisen, men i konstellationen af flere (Kazuyo Sejima i 2010 sammen med hendes partner Ryue Nishizawa og Carme Pigem i 2017 sammen med sine 2 medpartnere fra RCR architects)
Prisen kan både gives til individer eller til tegnestuer, og således fik Rem Koolhaas prisen i 2000 og ikke hans tegnestue OMA. Det samme gælder for Robert Venturi. som modtog prisen i 1991. Han har i hele sin karriere dannet professionelt par med sin kone Denise Scott Brown. Sammen har de tegnet massere af bygninger og også skrevet det kanoniserede værk ’Learning From Las Vegas’. Det var især Venturis udnævnelse, som fik kontroverserne til at bryde ud; hvorfor modtog Denise ikke også prisen – hvorfor skilte man deres livsværk ad? Der har siden været kræfter der har arbejdet på at give Denise prisen retroaktivt og således er netop Zaha Hadid en af medunderskrivende på den underskriftsindsamling, som arbejdede for dette. Sagen er bemærkelsesværdig fordi Denise ikke har været bleg for at blande sig i debatten og verbalt har været meget tydelig omkring det at ’kvinder overses i arkitekturen’. Hun har ubetinget været med til at skabe international tydelighed omkring ligestilling i branchen og har frygtløst lagt ørerne i maskinen. Hun udeblev da også fra ceremonien, da Robert fik overrakt sin Pritzker-pris.
Herhjemme i andedammen kan nævnes at arkitektforeningens æresmedalje først sidste år for første gang blev givet til en kvindelig arkitekt, og dette i selskab med hendes mand (Inger og Johannes Exner) Således mangler vi stadig at få en solo kvindelig arkitekt som modtager af standens egen fornemmeste pris. Får man først øje på skævvridningen, kan det synes absurd.
Manifest
Kunne man forestille sig at alle danske fonde, foreninger og andre der hædrer arkitekter udelukkende uddeler priser til kvindelige arkitekter i 2019/2020? Fondene behøver ikke at gøre noget særligt ud af at de kun giver til kvinder – det har de aldrig tidligere gjort når de kun gav til mænd. Således er det ikke nødvendigt at blæse det kommunikativt stort op, i det jeg vil mene at indsatsen i sig selv taler sit eget sprog.
Og der er heldigvis massere af ypperlige kvindelige arkitekter i Danmark at tage af. Her er bare et udpluk af de helt oplagte:
Praktiserende arkitekter
· Dorte Mandrup
· Lene Tranberg
· Kristine Jensen
· Hanne Kjærholm (posthumt)
· Tina Saaby
· Karen Zahle
Således kan man i 2020 eller senere måske købe en miniplakat på Dansk Arkitektur Center som er lidt mere mangfoldig kønsmæssigt, end den man kan få nu. Og er vi nu i gang med drømmerierne kan det også være at man i 2020 på DAC, kan se den soloudstilling fra Wien, som i skrivende stund giver Denise den oprejsning hun så vitterlig fortjener (Downtown Denice Scott Brown – Architekturzentrum Wien. November 2018 til Marts 2019. Læs anmeldelse i Arkitekten 02/2019)
Her på siden finder du et udvalg af de modtagne manifester. Den samlede publikation med alle 49 manifester kan downloades her.
Arkitekturens mange aktører fra forskellige fagligheder spiller som medskabere af de fysiske rum, vi alle lever og færdes I, en vigtig rolle I løsningen på de fremtidige udfordringer som bolig- og byudviklingen står overfor. Her forstås arkitekturens felt I bredeste forstand fra boligbyggerier og institutioner, over parker og landskaber til storbyskala, der alle rummer sociale, æstetiske, politiske, miljømæssige og økonomiske aspekter, og på hver deres måde må forholde sig til klimaforandringer, migration, nye familiemønstre og demografier, urbanisering, affolkning og skrumpende byer, afindustrialisering, stigende ulighed og boligpriser, boligmangel, teknologiske landvindinger og nye økonomiske paradigmer.Manifestet som format var en integreret del af de udskældte modernistiske ismer og politiske ideologier, men synes at være tilbage på arkitekturens landkort.
Efter at de store historier I nogle årtier har været dømt døde, dukker manifestet op igen, f.Eks. I form af 'the freespace manifesto’ af venedig biennalens kurator-duo I 2018, yvonne farrell & shelley mcnamara, eller kinesiske amateur architecture studio, der udstillede på louisiana I 2017, og som har formuleret et manifest på 29 punkter.Samtidig er der en fornyet interesse for det 20.
Århundredes avantgardemanifester, som bl.a. bliver genopdaget I arkitekturteoretikeren beatriz colominas bog ' manifesto architecture: the ghosts of mies' (2014) og herhjemme antologien 'avantgardemanifester' (2019), redigeret af mikkel bolt. Ved igen at sætte fokus på manifestet ønsker vi at få danske fagfolk til at overveje, hvilket værdigrundlag, de står for og bygger på.
At vove at opstille mål og visioner for, hvor vi skal hen I fremtiden og hvilke slags byer, boliger, landskaber og offentlige rum, vi skal udvikle og tage vare på. Målet med manifestet er altså at overveje arkitekturen som ramme om samfunds- og byudviklingen, og hvordan arkitekturen kan ændre verden.I samlet form vil manifesterne udgøre et vigtigt dokument, der potentielt kan understøtte politikker og planer. Dermed stilles en tværfaglig ekspertise til rådighed for offentligheden, og samtidig giver det fagfolk, der arbejder inden for forskellige områder af arkitekturen, en anledning til at genoverveje værdigrundlaget, som vi sammen vil bygge byens, boligens og borgernes fremtid på.
Arkitektonisk kvalitet, omsorg for social og miljømæssig sammenhængskraft kræver, at alle aktører er med rundt om bordet.Vi håber, at manifesterne vil komme by- og samfundsudviklingen til gode.
Akademisk arkitektforening og Copenhagen Architectecture Festival
København, april 2019