MANIFEST Små Aktører
Bauhaus blev overhalet indenom af CIAMs (le Corbusiers) teknokratiske ideologi om arkitekturens afgørende rolle i de industrialiserede lande. Den funktionsopdelte by og masseproduktion af bygninger var hovedhjørnestene i denne tankegang. Mange af moderne byers dårligdomme er resultat af denne eensidigt rationelle tankegang.
Arkitekturens ultimative mål er at tjene mennesket. Det 21 århundredes arkitektur må tage det enkelte menneske alvorligt, må gøre plads til de små aktører. Og arkitekter må selv agere som sådanne, for derigennem at skabe nye fortællinger om nærhed, fællesskab og bæredygtighed.
Arkitekter må forstå,
- at store aktører i et markedsorienteret samfund ikke er egnede til at lede humanistiske projekter, til at forestå byggeriet af boliger og boligområder. Store aktører, i boligbyggeriet developere og boligselskaber, er stedfortrædere og har afgørende anderledes interesser end de fremtidige beboere.
- at den beboelige by ikke beror på spektakulære bygninger men skabes af almindelige mennesker, af de komplekse sammenhænge, byen skal være ramme om og opmuntre. Byers og bygningers fysiske væv skal åbne mulighed for at ting kan opstå spontant, ikke i forud fastlagte enklaver men på uventede steder. Arbejdspladser, mødesteder, byhaver, fest og undervisning.
- at mennesker, der tager ansvar for egen bolig, stiller større krav til bygningers bæredygtighed end myndigheders bygningsreglementer foreskriver. Og at de udvikler et tilhørsforhold og bliver boende længere, netop fordi de selv har taget grundlæggende beslutninger.
Lad os udvikle snilde teknologier, der kan operere i den lille skala og imødekomme det enkelte menneskes ønsker og behov.
Små aktører, bygherrer, rådgivere, arkitekter, entreprenører, håndværkere må på banen så vore byer kan vedblive at være beboelige.
4. marts 2019 Carsten Hoff
Her på siden finder du et udvalg af de modtagne manifester. Den samlede publikation med alle 49 manifester kan downloades her.
Arkitekturens mange aktører fra forskellige fagligheder spiller som medskabere af de fysiske rum, vi alle lever og færdes I, en vigtig rolle I løsningen på de fremtidige udfordringer som bolig- og byudviklingen står overfor. Her forstås arkitekturens felt I bredeste forstand fra boligbyggerier og institutioner, over parker og landskaber til storbyskala, der alle rummer sociale, æstetiske, politiske, miljømæssige og økonomiske aspekter, og på hver deres måde må forholde sig til klimaforandringer, migration, nye familiemønstre og demografier, urbanisering, affolkning og skrumpende byer, afindustrialisering, stigende ulighed og boligpriser, boligmangel, teknologiske landvindinger og nye økonomiske paradigmer.Manifestet som format var en integreret del af de udskældte modernistiske ismer og politiske ideologier, men synes at være tilbage på arkitekturens landkort.
Efter at de store historier I nogle årtier har været dømt døde, dukker manifestet op igen, f.Eks. I form af 'the freespace manifesto’ af venedig biennalens kurator-duo I 2018, yvonne farrell & shelley mcnamara, eller kinesiske amateur architecture studio, der udstillede på louisiana I 2017, og som har formuleret et manifest på 29 punkter.Samtidig er der en fornyet interesse for det 20.
Århundredes avantgardemanifester, som bl.a. bliver genopdaget I arkitekturteoretikeren beatriz colominas bog ' manifesto architecture: the ghosts of mies' (2014) og herhjemme antologien 'avantgardemanifester' (2019), redigeret af mikkel bolt. Ved igen at sætte fokus på manifestet ønsker vi at få danske fagfolk til at overveje, hvilket værdigrundlag, de står for og bygger på.
At vove at opstille mål og visioner for, hvor vi skal hen I fremtiden og hvilke slags byer, boliger, landskaber og offentlige rum, vi skal udvikle og tage vare på. Målet med manifestet er altså at overveje arkitekturen som ramme om samfunds- og byudviklingen, og hvordan arkitekturen kan ændre verden.I samlet form vil manifesterne udgøre et vigtigt dokument, der potentielt kan understøtte politikker og planer. Dermed stilles en tværfaglig ekspertise til rådighed for offentligheden, og samtidig giver det fagfolk, der arbejder inden for forskellige områder af arkitekturen, en anledning til at genoverveje værdigrundlaget, som vi sammen vil bygge byens, boligens og borgernes fremtid på.
Arkitektonisk kvalitet, omsorg for social og miljømæssig sammenhængskraft kræver, at alle aktører er med rundt om bordet.Vi håber, at manifesterne vil komme by- og samfundsudviklingen til gode.
Akademisk arkitektforening og Copenhagen Architectecture Festival
København, april 2019