Article
in collaboration with
Part of
Kære Overborgmester 2026

Anders Lendager: Kære Overborgmester

May 26, 2026

Kære overborgmester

Byggeriet er et felt, hvor beslutninger får konsekvenser i årtier – nogle gange århundreder. Alligevel træffes mange af disse beslutninger fortsat ud fra en risikoforståelse, der hører fortiden til. Klimakrisen udvikler sig hurtigere end vores systemer, hurtigere end vores lovgivning – og ofte hurtigere end vores beslutninger.

I 2019 skrev vi et brev i håb om, at arkitekturen kunne blive et aktivt redskab i den grønne omstilling. Siden da er det blevet endnu tydeligere, at vi ikke mangler viden om problemerne. Vi mangler konsekvent handling på den viden. Alt for ofte havner cirkularitet, transformation og genbrug stadig i kategorien “det særlige” eller “det risikable”, mens konventionelt nybyggeri forbliver standardløsningen.

I dag opfattes transformation, genbrug og cirkulære løsninger ofte som teknisk, juridisk og økonomisk risikable. Samtidig accepteres nedrivning og nybyggeri som den sikre vej, selv når den indebærer massiv CO₂-udledning, ressourcespild og tab af biodiversitet. Det er ikke bare paradoksalt – det er farligt.

Vi mangler boliger, mens bygninger står tomme. Vi river ned for at bygge nyt, selvom vi ved, at størstedelen af byggeriets klimaaftryk allerede ligger bundet i det eksisterende. Den største risiko i dag er ikke, at et genbrugsmateriale afviger fra standarden. Den største risiko er at ignorere den dokumenterede viden om klimakrise og planetære grænser og fortsætte med et system, der systematisk producerer irreversible tab. Alligevel er vores regulering, udbudsformer og myndighedsbehandling fortsat indrettet til at minimere kortsigtet projektøkonomisk risiko – ikke langsigtet samfundsmæssig resiliens.

Københavns klimastrategi adresserer behovet for cirkularitet, reduktion af indlejret CO₂ og mindre nybyggeri. Det er den helt rigtige vej at gå. Men for at komme videre, har vi brug for et skifte fra forsigtighed til ansvar. Derfor bør arkitektur og byudvikling tage udgangspunkt i ét enkelt, men afgørende princip:

Form følger tilgængelighed.

Det betyder, at vi altid starter med det, der allerede er her. Tomme kontorer, parkeringshuse, industribygninger, demonterede konstruktioner og overskydende materialer er ikke affald, men byens råstoflager – forarbejdede ressourcer med historie, energi og klimamæssig værdi bundet i sig.

Tages dette princip alvorligt, ændrer det alt: lokalplaner, udbud, økonomi og æstetik. Det eksisterende bliver førstevalg, og nybyggeri den sidste udvej. Vores erfaring fra realiserede projekter er klar: Når eksisterende materialer behandles som en ressource og ikke en begrænsning, kan CO₂-aftrykket reduceres markant, økonomien følge med, og arkitekturen vinde i samfundsmæssig relevans og arkitektonisk kvalitet.

Vi har brug for en arkitektur baseret på tre enkle, men radikale principper:

Beskyt

Beton, stål, mursten og glas repræsenterer millioner af års natur og årtiers energi. De bør betragtes som beskyttelsesværdige ressourcer – ikke som forhindringer for udvikling. Ligesom SAVE-registreringen beskytter vores kulturarv på bygningsniveau, bør der etableres en tilsvarende beskyttelsesordning på materialeniveau.

Transformér

Byen er en urban mine. Kontrolleret demontering og direkte genbrug kan dokumenteret reducere CO₂ med 75–90 %. Det er ikke længere eksperimenter, men skalerbar praksis.

Regenerér

Arkitekturen skal give mere tilbage, end den tager – rense vand, forbedre jord, skabe biodiversitet og styrke fællesskaber. Det er ikke idealisme, men nødvendighed.

København har en historisk mulighed for at gå forrest. Ikke gennem flere ambitioner på papir, men ved at gøre genbrug, transformation og cirkularitet til den nye norm. Alt det, vi skal bruge, er her allerede.

Det afgørende spørgsmål er, om vi tør tage ansvaret for at gøre det.

Med venlig hilsen

Anders Lendager

Post Notes

Join CAFx Community
Your membership directly supports a diverse community of architects, artists, activists, and researchers working to democratize urban planning and architecture.
Only DKK 200 per year
DKK 16.67 / month billed annually
Subscribe
Articles
View all
Articles
Mikkel Møller Roesdahl: Kære Overborgmester
Mikkel Møller Roesdahl: Kære Overborgmester
Articles
Knud Aarup Kappel, Atelier for Byers Rum: Kære Overborgmester
Om Københavns kompleksitet.
Knud Aarup Kappel, Atelier for Byers Rum: Kære Overborgmester
Articles
Marion De Lingua & Frederik Mads Svendsen, Studio Coquille: Kære Overborgmester
Marion De Lingua & Frederik Mads Svendsen, Studio Coquille: Kære Overborgmester
Journal Collections
Journal Collection

10 Dogmas

View more
View more
Journal Collection

Strange Adaptions

View more
View more
Journal Collection

Commission on Circularity

View more
View more
Journal Collection

Architecture and Extreme Environments

View more
View more