Kære overborgmester,
Mens du var i valgkamp, nævnte du i et interview i The Copenhagen Post at du ser København som en multikulturel by. At du ser det, som styrke i stedet for et problem og at du vil fokusere på hverdagsmøder for at integrere nye borgere i danske fællesskaber. Jeg kunne ikke være mere enig med dig i det.
Hvordan styrker vi så København som mangfoldig by og skaber de rumlige rammer for hverdagsmøder? Lad os afklare, hvad der menes med mangfoldighed: Som synonym for diversitet handler det om at give plads til mennesker med forskellige baggrunde og forskellige overbevisninger (definition fra LGBT+ Danmark). At skabe rum for mangfoldighed betyder også at skabe rum for forskelligartede fællesskaber.
Tredje steder som fællesskabsdannede ramme
Ikke alle har lige muligheder for at indgå i et fællesskab pga forskellige barrierer eller manglende overskud. Hverdagsmøder kan være med til at nedbryde barrierer og tage det første skridt mod at blive en del af fællesskaber. Her kan “tredje steder” spille en afgørende rolle ved at skabe rum for det uforpligtende, spontane og selvorganiserede, men også for det planlagte og organiserede. Tredje steder, udover hjemmet (første sted) og arbejde/skole (andet sted), er defineret efter Ray Oldenburg at være vigtige sociale og uformelle opholdssteder for at fremme demokrati og tilhørsforhold. Kommunens biblioteker, idrætsanlæg og kulturhuse skaber eksempelvis åndehuller og plads til forskellige aktiviteter.
Men også Københavns mange byrum, mellemrummene, forbindelserne mellem destinationer, parker og vandkanter giver mulighed for at skabe hverdagsmøder. Udover de rumlige rammer er det vigtigt også at tænke på alt det, man ikke ser, men som skaber DNA’et i de tredje steder: Hvilke fællesskaber findes på det pågældende sted? Hvordan får jeg oplysninger om dem? Og hvem tager imod én, når man kommer ind i faciliteterne? Spørgsmålet er dog, hvor bredt tredje steder favner indtil videre, og om dårligere stillede, fx mennesker med handicap eller lav økonomisk indkomst, i lige så høj grad nyder faciliteterne og byens rum som privilegerede københavnere.
Her ville det være afgørende at spørge sig selv: Bliver alle tænkt ind i byens tredje steder såsom faciliteter, aktiviteter og uderum? Hvem har adgang til dem – både økonomisk, mentalt og fysisk? Hvem inkluderer vi som beslutningstagere, og hvem ekskluderer vi bevidst eller ubevidst?
Fælles ansvar for fællesskabet
Både som beslutningstagere og formgivere har vi et ansvar og en indflydelse på at skabe inkluderende og ligeværdige rum for byens borgere. Det kræver, at vi er reflekterede og kritiske over for os selv, og at vi inddrager københavnerne transparent og være ærlige over formålet at få dem inddraget og hørt. Lad os bruge vores magt til at skabe en mangfoldig by for alle borgere, uanset baggrund.
Bedste diversitetshilsner fra Amager,
Asal Mohtashami
Arkitekt MAA, indehaver AIMING SPACES
Post Notes
