Kære Sisse Marie Welling
Fred alt nu
Vi arbejder med det der allerede er her — det byggede, det materielle, det menneskelige, det naturlige. Vores praksis er reparativ, restaurerende, regenerativ og transformativ. Æstetikken er lig med etikken.
Bevaringspligt er ikke et konservativt krav. Det er en nødvendig nødstop — en midlertidig foranstaltning indtil vi har transformeret de systemer der stadig gør det billigst og nemmest at starte forfra. Indtil byggeri er ophørt med at være degenererende. Indtil materialecyklusser er cirkulære og livstøttende. Vi er endnu ikke der. Og mens vi venter på de systemer, river vi ned — bygninger fulde af materialer, af tid, af viden om hvordan mennesker har levet med og af et sted.
Vi er nået til den økologiske kulturarvs tid — bevaring handler også om at fortsat bevare klodens evne som habitat for mennesker. Bevaring handler om at opretholde klodens evne til at understøtte liv — dens biologiske mangfoldighed, dens jordsystemer, dens kemiske kredsløb. Det er ikke kulturpolitik. Det er eksistenspolitik. Vi beder dig indføre bevaringspligt for bygninger i København. Ikke som fredning for de få — som grundregel for alle, frem til vi har bygget de systemer der gør bevaringen selvfølgelig.
Mål vs. livet
CO₂ er ikke det rette mål for bæredygtigt byggeri. Det er for smalt og for nemt at manipulere — man kan opnå et bedre tal ved simpelthen at bygge flere unødige kvadratmeter. Og hvad LCA-regnskabet slet ikke fanger er kemikalier og toksicitet — de materialer der forgifter indemiljø, jord og vandløb og sender skader videre til kroppe og økosystemer langt fra byggepladsen. Det fanger heller ikke det sociale: om en bygning styrker eller svækker fællesskabet, om den er tilgængelig, om den kan vedligeholdes af de mennesker der bruger den. Vi har brug for lovgivning der kobler det byggede miljø til alt det der understøtter liv — biodiversitet, jordens bæreevne, kemisk sikkerhed, social resiliens — og som regulerer alt der ødelægger det, lokalt og globalt.
Omsæt til handling
Den kommende kommunale arkitekturpolitik opsummerer mange emner hele branchen allerede enes om, men den skal omsættes straks til konkret handling med reel eksempelværdi. Kommunale og statslige byggesager skal turde gå foran — tage risikoen og vise at transformation, bevarende praksis og levende materialebrug kan være radikalt og smukt og fremadskuende.
Arkitektur og det byggede miljø lykkes kun når det forstår at det er systemer der skal transformeres, ikke enkeltstående projekter.
Husk håbet
Den verden vi arbejder hen imod vil være langt smukkere end den vi har i dag. Ikke som utopi — vi kan allerede se den i de steder der behandles med omhu, hvor spor af tid og reparation fejres, og hvor forbrug byttes ud med symbiose. En verden der understøtter mere liv, mere skønhed, mere omsorg, mere diversitet og mere frihed. Vi håber du vil være med.
Med venlig hilsen
Justine Bell & Jonas Bell Djernes & Bell Arkitekter
Post Notes
