Kære overborgmester,
Kan unge løse klimaudfordringen?
Vi skal passe på klimaet, miljøet og naturen — men vi har glemt, at vi også selv er natur. Vi driver rovdrift på os selv i et samfund, der er spændt til bristepunktet. Måske er grunden til, at vi ikke tager os ordentligt af klimaet og naturen, netop, at vi har glemt denne grundlæggende sammenhæng: at vi selv er natur.
I mit samarbejde med billedkunstner Johan August har vi arbejdet med børn og unges trivsel. Her ser vi, hvordan forståelsen af os selv som natur og biologi ligger fjernt, og hvordan vores relation til naturen dermed vakler. Det sker blandt andet i takt med, at børn og unge i stigende grad opholder sig indendørs foran en skærm frem for at være ude — for eksempel i naturen.
Vi har interviewet mange unge om deres trivsel i København, Rødovre og Svendborg Kommuner. Blandt andet tre teenagepiger, som samstemmende fortalte, at skoven er kedelig — selvom de bor på landet. De fleste fortæller om et dagligt mobilforbrug på 4–5 timer, og de unge i København og Rødovre beskriver en følelse af et konstant pres.
Heldigvis er klimabevidstheden hos de unge generationer større end hos os voksne. Men har de den mentale kapacitet til at håndtere denne historisk store udfordring? Eller ligger præstationspres, angst, depression og stress lige under overfladen — som en afløser for, eller en barriere imod, deres mulighed for at handle på klimaudfordringen?
Det, vi som “voksne” kan gøre, er at sikre, at vores børn og unge er mentalt rustede til den enorme klimaudfordring, vi har efterladt dem.
Undskyld.
Post Notes
