Rueben Harris
Architecture
is
ALWAYS
SOMETIMES
NEVER
Political
Is it too much to ask of an architect(ure) to ‘reduce class differences, gender inequalities, and ethnic concentration?’
The futility of an architectural student - facing an inevitable hurtling towards the capitalist driven, investor hungry and capitol driven world, sitting at their desk and attempting to articulate what they believe a true architecture should be - is difficult to stomach.
Aghast, a cynical student rebelling (arbitrarily) against the status quo. Albeit, here are a number of proposals for refining the culture that facilitates a political architecture.
1. Stop awarding a platform to those among us (professionally above us) to pedal the neo-liberal dogma that awards an iconographic architecture.
2. Refine the Architectural canon to accommodate and advocate the work of architects that aren’t just old white men.
3. Understand that political discussion isn’t a stage for a hierarchical exposé.
4. Repudiate the confrontational manner of presentation that commends the loud, raucous individual.
5. Advocate that collaboration extends beyond a design synergy.
1. Schumacher in 2016 proclaiming that social housing in the center of London need be abolished “Is it not fair that it’s someone else’s turn to enjoy the central location? Especially if it’s those who really need it to be productive and to produce the support required for those that have been subsidised.”
2. http://www.complex.com/style/2015/06/25-architects-you-should-know/frank-gehry - There are three women on this list, two of whom are included as part of a male-female partnership.
Anna Stokholm
A wall
2 metres vertical is a human barrier
30 bricks laid on top of each other
Miming us mockingly
One table top tipped 90 degrees
From the inside
Not excluding
Segregating
The wall has two sides
Four walls make one closed boarder
The four walls of the courtyard, keeps the children safe
The nanny is made redundant
The frame is institutionalized
Carla Maria Bøg Larsen
Manifest
fest
mani
En arkitektur med lidt mere booom booom booom!
Færre trapper og bredere trin!
Kun vestvendte vinduer til at diktere dagen!
Ingen vægge kun lofter og gulve!
Mere aktivitet på gadehjørnerne, og børn der leger i gården!
Boligkomplekser så simple som fælleskaber!
Ideologier lever!
Ingen gentagelse, ingen rytme, bare derud ad!
Hjemmet, er en bevægelse her!
Køkkengulve kolde som metal!
Savsmuldstapet på alle overflader!
Gule hoveddøre og kvadratisk stramme stuklofter!
Teaktræ er brænde på bålet og væg til væg gulvtæpper eksisterer i bedste velgående!
Vandet, allestedsnærværende ligesom sølvfiskene på badeværelset!
Badekar på irgrønne løvefødder i ethvert hjem!
Bjerge og træer, der kan kysses fra altanen!
Sand og græs i alle mellemrum!
Mindre stil snarere flugt!
Enklavebyer og minisamfund trækker folk ud af storbyen!
Tilfældigheden råder, hvor den kan!
Flere manier, fester, visioner, og oprør!
Fremtiden er i dine hænder..
Casper Gudman Dam
Seks holdninger om arkitekturen
At bygge; har kontekst
Man skal sætte sig ind i; kortlægge og forstå, de forskellige ind ydelser et projekt påkalder sig. Økonomiske rammevilkår, fysiske omgivelser, tekniske begrænsninger, funktionelle krav eller klagende beboergrupper. Men man skal være opmærksom på, at konteksten også er et for- handlingsrum. Intet er potentielt endegyldigt – alt er til diskussion.
At bygge; er et håndtryk mellem verden og mennesket.
Man skal acceptere; at det at bygge, er en aftale mellem arkitekten, samfundet og eftertiden. Man forpligter sig til at gøre sig umage. Til at finde og føle det; der ikke er endnu. Man skal være den der drager omsorg for værket, når andre vil rive det fra hinanden. Den arkitektoniske omsorg i processen, oversættes til en menneskelig omsorg i det byggede.
Det byggede; kræver hverken bekendtgørelse eller beskrivelse.
Man skal erkende; at når den sidste håndværker har forladt byggepladsen, og hegnene er væk, er det kun den blotte fysik der står tilbage. Uden ord, fortæller den. Arkitekten bør ikke supplere, når den udsættes for den nådesløse dom. Det byggede har måske både skjulte budskaber og subtile intentioner. Men blot er den; hvad den er: Mursten og beton.
Det byggede; kræver ikke din opmærksomhed, blot din tilstedeværelse.
Man skal sørge for; at danne rum og bygninger, der opleves som at være sammen med den ven, man kan være sammen med, uden at sige et ord. Det byggede bør i højere grad være stilfærdigt elegant, end unødigt prætentiøst. Det er den smokingklædte gentleman, der er opmærksom og lytter på dig, men som er klar på en overraskende bemærkning.
Den byggende; må forklare sine omgivelser.
Man skal forstå; menneskers mangfoldighed. Mange har skyklapper på i forhold til at føle arkitekturen. Arkitekten må løbende og pædagogisk pege, understrege og insistere på de særlige potentialer – både overfor bygherre og for samfund. Man må undervise klart om arkitekturen. Ikke for min skyld – men for vores skyld. Vi er i sidste ende blot rådgivere.
Den byggende; må ikke lade sig rive med af tidens ånd.
Man skal lære; at starten af arkitekturen opstår indefra. Arkitekturen er et felt, præget af både modeskabere og modefænomener. Men Arkitekturen kan sjældent skiftes ud, når sæsonen skifter. Arkitekturen er endeligt i et langt perspektiv. Derfor må vi finde roden til vores praksis i os selv, i kunsten, i naturen, i livet, i historien – men kun sjældent i arkitekturen selv.
Garrick Chan
Down with Architecture!
Ad
Looking for talented architects.
Job description: Give name and artistic advice to computer generated designs.
Requirement(s): Famous.
Pay: Minimal.
Architecture with the capital A
has held architecture in captive
relegating them to nothing
but an exercise of profit derivative
and mundane problem resolving.
For before the architects are engulfed
by the archi‐tech
one should kill the Architecture
and reform the disciplinary structure.
Look up architecture’s latest definition,
and one sees system and organisation.
It might be time to learn from linux,
and embrace what it is that will come next.
Open the floor to the public
and embrace the open source rhetoric,
for allowing their participation,
might just save architects from extinction.
So architects, arm yourself
with 3D‐printers and open source recipes,
forget about delivering singular building
and help building societies.
Down with Architecture
with the capital A,
for no amount of economic megastructure,
will capture the people’s say.
