Der er tre karaktertræk ved København, jeg mener, vi bør bygge byens udvikling på: fællesskabsvilje, formgivningsevne og kulturbevidsthed
Jeg har sendt det her brev til en tidligere borgmester. Jeg sender det samme til dig - og sikkert den næste. Ikke af dovenskab, men fordi kampene er de samme. Det er et lang, sejt træk at tæmme kapitalens og den industrielle gentagelses kedelige kræfter – og skabe plads til det skabende, krøllede og kærlige København. Det København, vi kan miste, hvis vi lader pengeinteresserne og regelrytteriet råde blindt - og ikke i fællesskab ever at udvikle alternativer.
Jeg elsker det, jeg vil kalde fællesskabsviljen i København. Denne følelse af, at vi passer på hinanden, trods alt. At vi er et vi - og at byens systemer ofte evner at tage vare på det vi. Og jeg elsker formgivningsevnen, groet frem gennem generationer, den udtrykte omhyggelighed. Håndværkerforeningens boliger på Nørre Allé. De slebne brosten, som gør, at jeg kan cykle langs Gråbrødretorv. Kødbyen. Og så er der kulturbevidstheden: at vi mærker byens lag af historie, at andre liv har levet her. På Nytorv. For 200 år siden. Og i går.
Men der er et (nyere) København med storskala og standardløsninger. Mægtige karakterløse områder uden mål eller mening, fællesskab eller form. Her er det meste tegnet og bygget i en tid, en funktion (for eksempel bolig) og for en type økonomi - og her gror hverdagskultur ikke. Der er en bølge af investeringer, turisme og shopping, som vi skal håndtere med omtanke for det brede byfællesskab. Og der en klimakrise, der kræver radikalt nye løsninger.
Frank! Jeg drømmer om, at du bringer fællesskabsviljen, formgivningsevnen og kulturbevidstheden radikalt videre, når vi skriver de næste kapitler i Københavns historie! Ligesom med cyklerne og bylivet - bare vildere, dybere, mere strukturelt. Og – selvfølgelig – ambitiøst bæredygtigt på alle parametre.
Hvad skal du gøre? Sæt en stopper for spekulanternes generiske og sjælløse byggerier med Netto i stueetagen. Skab grobund for nye boligformer, hvor vi ejer og udvikler sammen og deler meget mere. Skab større spillerum og bedre sprog for formgivningens betydning. Investér for alvor i mennesker, der evner at tænke, tegne, bygge og kultivere. Skab plads til, at vi producerer – og ikke bare konsumerer – i byen, f.eks. med krav om (billige) produktionsorienterede stueetager. Gentænk byens mekaniske udbuds- og enterpriseformer. Og sidst, men ikke mindst: lad os formulere en vision for København som en organisk by, der gror over tid i byens nye områder som Otto Busses Vej, Refshaleøen og Lynetteholmen, med plads til det krøllede og helt almindelige byliv.
Jeg ved jo, at byens udvikling altid har været en kamp og altid har handlet om penge. Men jeg ville elske, hvis du kunne skabe et København, hvor spekulanterne går forgæves. Hvor borgerne skaber byen. Tænk, hvis vi kan vise, at København som kollektiv kan skabe det 21. århundredes bæredygtige by. Som vi elsker og tager vare på, ligesom den historiske by. Tætvævet, levende og magisk. Og med en stærk politisk vision om retfærdighed.
Det var bare det. Der er et par ting, der kan uddybes, så du kan bare slå på tråden, hvis du vil høre mere. Jeg giver gerne en hånd med.
Håbefulde hilsner,
Christian Pagh
Leder af Folkehaven forsamlingssted, tidligere direktør for Oslo arkitekturtriennale.
Post Notes
