Article
in collaboration with
Part of
Kære Overborgmester 2026

Juul Frost Arkitekter: Kære Overborgmester

May 26, 2026

Giv os mulighed for at skabe kreative rammer i de kreative zoner. Københavns Kommune vil tilbyde byens kreative virksomheder attraktive, fleksible og økonomisk overkommelige lejemål i de kreative zoner i byens ellers udtjente erhvervsområder. Zoner som kommunen selv anerkender som vigtige vækstmiljøer i byen.

Desværre følges anerkendelsen ikke af ambitioner: I den kommende kommuneplan er muligheden for, at der indrettes boligfunktion i tilknytning til den enkelte virksomhed i de kreative zoner fjernet. At kreative mennesker og virksomheder søger hinandens fysiske nærvær, så de lettere kan skabe kontakt og hurtigere kan omsætte idéer til virkelighed, er ikke kun et fænomen i Danmark.

Vi ser det i innovationsdistrikter, vidensbyer og kreative miljøer verden over, hvor strategiske indsatser og fysiske rammer fremmer innovation og vækst. Hvis Københavns kreative zoner skal blive katalysatorer for vækst er det ikke nok at lade små virksomheder og start-ups flytte ind i de forladte industriområder. Det er vores erfaring, at vækst- og innovationsområder opstår i synergien mellem mennesker, netværk og arkitektur: Rammer og aktivitet, der samler. Det kræver attraktive miljøer, hvor kreativiteten kan trives, hvor kreative sjæle kan mødes og inspirere hinanden – og det kræver mod.

Mod til at udviske grænserne mellem arbejde og bolig, mod til at skabe co-working og -living muligheder, mod til nye deleøknomiske modeller, hvor vi bor mindre og deler mere. Mod til et opgør med den klassiske kontorbygnings faste grænser, der adskiller virksomheder fra hinanden og mod til at tænke og tegne på tværs af bolig og arbejdsplads.

For iværksættere, selvstændige og nystartede virksomheder smelter arbejdsliv og fritid sammen: Det kalder på arbejdspladser af en anden karakter og lige så boliger. Der er brug for tilbud, hvor de kreative aktører ikke skal trækkes med en dobbelthusleje, så de kan koncentrere sig om det de er bedst til og det de brænder for: Deres virksomhed.

Derfor må frygten for præcedens og “små boliger” vige for risikovillighed og åbenhed, hvis vi som arkitekter skal kunne give innovative bud på, hvordan fremtidens samarbejdslandskab tager sig ud: Hvordan arkitektur kan fremme mødet mellem mennesker, udvekslingen af viden, idéer og kvalifikationer og hvorledes der kan skabes de bedst mulige rammer for byens kreative virksomheder. Vi savner en kommune, der tør eksperimentet og innovationen.

Kære Sisse Marie Welling, bevar muligheden for, at der indrettes boligfunktion i tilknytning til den enkelte virksomhed i de kreative zoner. Sådan skaber du rammer for vækst og innovation i de kreative zoner, sådan skaber du nye og attraktive vækstmiljøer samtidig med at du får nogle af billigere og mindre boliger som du efterspørger. Giv os mulighed for at skabe kreative rammer i de kreative zoner.

Med venlige hilsner

Juul | Frost Arkitekter

Post Notes

Join CAFx Community
Your membership directly supports a diverse community of architects, artists, activists, and researchers working to democratize urban planning and architecture.
Only DKK 200 per year
DKK 16.67 / month billed annually
Subscribe
Articles
View all
Articles
Mikkel Møller Roesdahl: Kære Overborgmester
Mikkel Møller Roesdahl: Kære Overborgmester
Articles
Knud Aarup Kappel, Atelier for Byers Rum: Kære Overborgmester
Om Københavns kompleksitet.
Knud Aarup Kappel, Atelier for Byers Rum: Kære Overborgmester
Articles
Marion De Lingua & Frederik Mads Svendsen, Studio Coquille: Kære Overborgmester
Marion De Lingua & Frederik Mads Svendsen, Studio Coquille: Kære Overborgmester
Journal Collections
Journal Collection

Commission on Circularity

View more
View more
Journal Collection

Architecture and Extreme Environments

View more
View more
Journal Collection

Kære Overborgmester 2026

View more
View more
Journal Collection

Kunst og Arkitektur - CAFx og Art Hub Copenhagen

View more
View more